Folkeminde

Historien om Ulven og de tre grise er en ældre fortælling, der blev nedskrevet i 1800-tallet og siden populariseret af bl.a. Disney.

Folkeminde (engelsk: folklore) er folkeoverleverede beretninger, trosforestillinger, ritualer, skikke og fester ved årets og livets højtider, eventyr, vandrehistorier, sagn og andre traditionelle fortællinger, folkeviser og andre viser, sanglege, rim og remser, gåder og ordsprog, folkemusik og folkedans. Folkemindeforskning og folkemindeforskere samt folkloristik og folklorister er det samme.

Historie

Folkemindeforskningen udvikledes i 1800-tallet dels som følge af tidens politiske begivenheder (tabet af rigsfællesskabet med Norge i 1814 og med Slesvig, Holsten og Lauenborg i 1864), dels som følge af tidens teknologiske fornyelser (industrialiseringen), hvor de folkelige, håndværks- og husflidstraditioner blev afløst af industrielt fremstillede og standardiserede redskaber, klæder og bohave. Folkemindeforskningen kan opfattes som et led i bestræbelserne på at finde en ny selvforståelse og samtidig som en indsamling af oplysninger om levemåder, som man erkendte ville forsvinde i en forudsigelig (nær) fremtid.

Emner

Folkemindeforskningen omfatter blandt andet ordsprog, mundheld, sagn, gåder, erindringer, dagbøger, fortællinger, folketro eller overtro, levevis, nordisk mytologi, eventyr, trolddom, fabler, legender, remser, folkedanse, folkeviser, sange, ballader, vitser, viser, skillingsviser, folkesange, folkedigtning eller besværgelser.

Folkeminder rummer folkets traditioner.

Folkemindeforskningen i Danmark

I Danmark var Svend Grundtvig den første, der brugte begrebet folkeminde, inspireret af det svenske folkminne. Axel Olrik var med til at grundlægge Dansk Folkemindesamling i 1904.

Kendte folkemindesamlere

• Peder Syv
• Evald Tang Kristensen
• H.P. Hansen

Se også

• Fantastisk litteratur
• Brødrene Grimm
  • Hans og Grete
• Henning Frederik Feilberg, 1831–1921, folkemindeforsker med hovedværket «Bidrag til en Ordbog over jyske Almuesmaal» (1886–1914)

Referencer

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Folkeminde
• Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind VIII (1919), s. 367-376; opslag: Folkeminder
• Jens Henrik Koudal: Folkeminder og dagliglivets kultur. Oversigt over Dansk Folkemindesamlings arkiv; København 2005
• Dansk Folkemindesamling Citat: "...Dansk Folkemindesamling er statens arkiv for dokumentation og udforskning af dagliglivets ikke materielle kultur i Danmark fra renæssancen til i dag..."
• Det Kongelige Bibliotek: Etnologi og Folkloristik – Links
• "Folklore" fra dmoz, kort for Directory Mozilla se:Open Directory Project, som er et katalog oprettet og vedligeholdt af frivillige "redaktører".
• Artiklen H. F. Feilberg og Folkeminderne, af Axel Olrik og Hans Ellekilde
• Billedgalleri vedrørende folkemindeforskning i almindelighed (Fra Dafos.dk)
• Indsamling af folkeminder Artikel på Dansk Folkemindesamlings undervisningssite www.dagligliv.dk
• Indsamling med fonograf Artikel på Dansk Folkemindesamlings undervisningssite www.dagligliv.dk
• Om folkeminder Artikel på Dansk Folkemindesamlings hjemmeside "Kildevæld - strømme af viser og eventyr"

Spire Denne artikel om kultur er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.