Fondue

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
En fonduegryde.

Fondue (af fransk fondre; at smelte) er en schweizisk ret bestående af vin, Kirsch og smeltet ost, som tilberedes i en særlig gryde, en caquelon, ved bordet. Fondue spises ved at dyppe lange gafler med brød i osten. Retten blev markedsført som landets nationalret i 1930'erne, og blev i 1960'erne populær i USA.

Den tidligste opskrift på fondue blev trykt i en schweizisk kogebog i 1699.[1] Efterhånden som retten blev populær i 1950'erne er fonduebegrebet udvidet, så det også kan indbefatte udskårne stykker af grønsager, svampe, kød eller fisk, ligesom chokoladefondue også har vundet frem som dessert. Her dypper man typisk frugt. Fra Frankrig kender man bourguignonne, fra Japan sukiyaki og fra Mongoliet shabu-shabu.

Blandt de oste, der kan anvendes er Emmentaler, Gruyère, Comté og Fontina.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. [Kochbuch der Anna Margaretha Gessner, 1699, citeret i Albert Hauser, Vom Essen und Trinken im alten Zürich, citeret af Isabelle Raboud-Schüle "Comment la fondue vint aux Suisses", Annales fribourgeoises 2007]