Forsvarslovene 1950-51

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Forsvarslovene 1950-51 var tre love, som reorganiserede Danmarks Forsvar efter 2. verdenskrig og medlemskabet af NATO. Lovene kan også kaldes en forsvarsordning og er sammenlignelige med et at nutidens større forsvarsforlig. Bag lovene stod Socialdemokratiet, Venstre og Det Konservative Folkeparti, mens Det Radikale Venstre, Retsforbundet og Danmarks Kommunistiske Parti ikke støttede ordningen.[1]:L497-498 [2]:L435-436

Lovene indeholdt følgende større ændringer:

Denne struktur forblev i kraft gennem den kolde krig.[3]

Lovene var blevet forberedt af Forsvarskommissionen af 1946 og Forsvarskommissionen af 1950 og bestod af tre forskellige love:

  1. Lov om forsvarets ordning af 27. maj 1950[1] om de ledelsesmæssige forhold.[3] [4]:80-82
  2. Forsvarets ordning (sammensætningen af værnene og korpsene m.fl.)[2]
  3. Forsvarets ordning (personellet ved værnene, korpsene m.fl.)[5]

(Betegnelsen korps peger i denne sammenhæng på de fagligt specialiserede korps som lægekorpset eller auditørkorpset; ikke på hærenheden armékops.)

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b Rigsdagstidende 1949-50 om lov nr. 242 af 27. maj 1950 om forsvarets ordning (centralstyrelsen, den kommandomæssige organisation m.v.):
  2. ^ a b Rigsdagstidende 1950-51 om lov nr. 276 af 18. juni 1951 om forsvarets ordning (sammensætning af værnene, korpsene m.fl.):
    • Stadfæstet 18. juni 1951 som lov nr. 276 R429-440.
  3. ^ a b Nikolaj Petersen (4. marts 1997), Forsvarskommissioner i dansk politik efter anden verdenskrigWikidata Q105500065
  4. ^ Ved forenede kræfter, Forsvarskommandoen, 2000, s. 68-80, ISBN 87-988033-0-1Wikidata Q99481369
  5. ^ Rigsdagstidende 1950-51 om lov nr. 277 af 18. juni 1951 om forsvarets ordning (personellet ved værnene, korpsene m.fl.):
    • Stadfæstet 18. juni 1951 som lov nr. 277 R440-455.