Danmarks Kommunistiske Parti

Danmarks Kommunistiske Parti
Partileder
Partiformand	Henrik Stamer Hedin
Næstformand
Talsmand
Partisekretær
Politisk ordfører
Gruppeformand i Folketinget
Gruppeleder i :
Gruppeleder i
Grundlagt	9. november 1919
Nedlagt
Partiavis	Land og Folk (1945-1990) Skub (2001-)
Hovedkontor	Frederikssundsvej 64 2400 København NV
Antal medlemmer	1919: ca. 2000 1945: ca. 60.000 2009: ca. 300
Ungdomsorganisation	DKU (1906-1990) Ungkommunisterne (2009-)
Studenterorganisation	Rødt Perspektiv (2009)
Pladser i Folketinget
Pladser i :
Pladser i :
Pladser i :
Pladser i :
Politisk ideologi	Kommunisme Marxisme/Leninisme
Politisk placering	Yderste Venstrefløj
Internationalt samarbejdsorgan	Komintern (1920-1943) International Meetings of Communist and Workers Parties, International Communist Seminars
Nordisk samarbejdsorgan
Europæisk samarbejdsorgan
Partigruppe i Europaparlamentet
Partifarve(r)	Rød
Partibogstav
Website	www.dkp.dk

Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) blev stiftet på en konference i Fredericia af tre udbrydergrupper fra Socialdemokratiet den 9. november 1919 under navnet ’Danmarks Venstresocialistiske Parti’. I 1920 skiftede partiet navn til DKP - "Danmarks Kommunistiske Parti - sektion af Kommunistisk Internationale". Partiet var stærkt inspireret af Den Russiske Revolution i 1917, hvor kommunister havde overtaget magten i Rusland.

Flere kendte danskere har været medlem af partiet igennem tiden, bl.a. Villy Fuglsang (modstandsmand), Alfred Jensen, Hans Kirk (forfatter), Carl Madsen (advokat), Martin Andersen Nexø (forfatter), Hans Scherfig (forfatter, kunstner), Aksel Larsen (stifter af Socialistisk Folkeparti), Eric Danielsen, Jens-Peter Bonde og Peter Aalbæk Jensen (filmproducer).

DKP fungerer i dag som et selvstændigt parti tilknyttet Enhedslisten med ca. 300 medlemmer.

DKP idag

DKPs regionskonference, Ringsted, 2010.

Siden DKP dannede Enhedslisten i 1989 har partiet været parlamentarisk repræsenteret der igennem. I dag fungerer DKP som et selvstændigt parti, der officielt støtter Enhedslisten. DKP ledes i dag af partiets formand Henrik Stamer Hedin og en valgt landsledelse samt et forretningsudvalg. DKPs lokalafdelinger hører under et distrikt, der er ledet af en lokal distriktsledelse. DKP har i dag omkring 300 medlemmer. I december 2009 blev Ungkommunisterne stiftet i Århus. Ungkommunisterne fungerer som en ungdomsorganisation tilknyttet til DKP og KPiD og har omkring 30 medlemmer. Ungkommunisterne erstatter DKU - Danmarks Kommunistiske Ungdom, der var DKPs officielle ungdomsorganisation fra 1919-1990.

Ideologi

DKP er et marxistisk-leninistisk parti. Partiet bygger på Marx og Engels ideer om dialektisk og historisk materialisme og på Lenins videreudbygning af disse.

Organisationsprincip

Partiets organisationsprincip bygger på demokratisk centralisme; Ledelserne vælges og kontrolleres af medlemmerne; alle ledelser skal aflægge regelmæssig beretning for medlemmerne. Der skal være plads for frie diskussioner, så alle medlemmer er med til at udforme partiets politik.

Mærkesager

• Modstand mod EU
• Modstand mod NATO
• Boligen - en menneskeret
• En reel socialpolitik
• Bekæmpelse af privatisering og udlicitering
• En skattepolitik til gavn for de arbejdende
• En selvstændig udenrigspolitik for fred og samarbejde
• Ret til arbejde og forøgelse af købekraft og realindkomst

Partiets historie

Tidslinje

• 1919 Partiet stiftes under navnet Danmarks Venstresocialistiske Parti af tre udbrydergrupper fra Socialdemokratiet.
• 1920 Partiet skifter navn til Danmarks Kommunistiske Parti, bliver medlem af Kommunistisk Internationale og stiller op til Folketinget.
• 1932 Partiet får to mandater i Folketinget.
• 1937 Frivillige medlemmer af DKP, heriblandt Villy Fuglsang drager til Spanien for at kæmpe imod Franco-fascisterne.
• 1941 DKP bliver forbudt ved lov (Kommunistloven). Partiet forsætter sin aktivitet illegalt. En række medlemmer bliver anholdt.
• 1942 DKP begynder at organisere sabotage mod den tyske besættelsesmagt, bl.a. jernbanesprængninger og lign.
• 1945 DKP bliver lovligt igen. DKP får 18 mandater i Folketinget og en minister i Befrielsesregeringen.
• 1945 Land og Folk udkommer for første gang.
• 1949 DKP begynder sin modstandskampagne mod NATO.
• 1956 DKP er med til at organisere en række strejker.
• 1958 Partiets formand Aksel Larsen bliver ekskluderet og danner Socialistisk Folkeparti. Knud Jespersen tager over.
• 1960 DKP ryger ud af Folketinget.
• 1973 DKP begynder modstandskampagne mod EF (i dag EU). Kommer i Folketinget igen samme år, med seks mandater.
• 1977 DKPs formand Knud Jespersen dør. Jørgen Jensen tager over.
• 1979 DKP ryger ud af Folketinget igen.
• 1987 Ole Sohn bliver formand for DKP.
• 1989 DKP danner Enhedslisten sammen med Venstresocialisterne og Socialistisk Arbejderparti.
• 1991 DKP fastholder sin støtte til Enhedslisten.
• 1991 Land og Folk udgår. Bliver senere erstattet af Skub.
• 1994 Enhedslisten kommer i Folketinget med seks mandater, hvoraf de to er medlem af DKP.
• 1999 DKP fejrer 80 års jubilæum.
• 2003 Henrik Stamer Hedin bliver formand for DKP.
• 2008 DKP tager afstand fra Kosovos løsrivelse.
• 2009 DKP fejrer 90 års jubilæum.

Stiftelsen af Danmarks Venstresocialistiske Parti (1919)

Den 9. november 1919 indkaldte ledende medlemmer af Socialdemokratisk Ungdomsforbund til en konference i Fredericia for at stifte Danmarks Venstresocialistiske Parti. Socialdemokratisk Ungdomsforbund havde tre år forinden brudt med Socialdemokratiet fordi Socialdemokratiets leder Thorvald Stauning var indtrådt i regeringen som kontrolminister i 1916, midt under Første Verdenskrig.

Under konferencen i Fredericia tilsluttede de to partier, Socialistisk Arbejderparti og Det Uafhængige Socialdemokrati sig til det nye parti - Danmarks Venstresocialistiske Parti. På denne stiftende konference fik det nye parti 2000 medlemmer. De tre partier der lagde grund for stiftelsen af partiet var alle udbrydere fra Socialdemokratiet. Socialdemokratisk Ungdomsforbund skifter derefter navn til Danmarks Kommunistiske Ungdom.

Nyt partinavn og Folketingsvalg (1920)

Partiet ønskede at stå tættere sammen med andre kommunistiske partier i verden, der i 1920 havde stiftet Kommunistisk Internationale i Moskva. Partiet skiftede i 1920 navn til Danmarks Kommunistiske Parti, blev optaget i Kommunistisk Internationale og deltog samme år i dets første Folketingsvalg, hvor partiet fik 3.859 stemmer (0,4%).

Protesterne under Påskekrisen var DKPs første større manifestation på den politiske scene i Danmark. Under Påskekrisen prøvede DKP at overbevise arbejderne om at kæmpe for en "rådsrepublik", men rådsrepublikker sagde ikke arbejderne noget i situationen, hvorfor DKP ikke opnåede nogen større succes med forehavendet.. I 1920'erne var DKP en ledende kraft på venstrefløjen i Danmark og var tit arrangør af større demonstrationer og protester; ved Lenins død kaldte partiet til mindeforsamling i København, hvor nogle tusinde københavnske arbejdere deltog.

DKP bliver valgt til Folketinget (1932)

Det var en tid med økonomisk krise op til folketingsvalget i november 1932. Mange danskere havde mistet deres arbejde imens DKP henviste til den enorme fremgang for arbejderne i Sovjetunionen efter Stalins vellykkede femårsplan der netop var ved at være afsluttet. DKP oplevede fremgang både politisk og i fagbevægelsen. Ved Folketingsvalget den 16. november 1932 blev partiformand Aksel Larsen og Arne Munch-Petersen valgt til Folketinget for DKP.

I slutningen af 1930'erne mente de danske kommunister ikke at kampen mod en ny krig var tabt på forhånd, men derimod at dens resultat afhang af om masserne ville støtte op om Sovjetunionen(kommunismen), og måske kunne tvinge de kapitalistiske landes regeringer "ind på fredens vej". Da Sovjetunionen og Tyskland i 1939 indgår en ikke-angrebs magt er de danske kommunister ikke begretsret, men vælger at støtte op om den, DKP støttede også op om Sovjetunionen under Vinterkrigen mod Finland i 1939.

DKP bliver forbudt - men forsætter illegalt (1941)

Den 22. juni 1941 bliver Sovjetunionen angrebet af Tyskland. Efterfølgende beordrer den tyske besættelsesmagt i Danmark politiet til at anholde 66 navngivne kommunister . Det danske politi valgte at anholde fem gange så mange kommunister, som tyskerne havde krævet . I blandt de anholdte var folketingsmedlem Martin Nielsen, der på trods af sin immunitet fra Folketinget blev anholdt og interneret i Horserødlejren. DKP blev forbudt ved lov, vedtaget af et flertal i Folketinget - direkte i modstrid med Grundloven .

DKP fortsatte som en illegal organisation og blev kendt for bl.a. at udgive det illegale modstandsblad Land og Folk. I 1942 indleder kommunisterne organiseret sabotage mod jernbaner som tyskerne anvender og mod danske virksomheder der samarbejder med den tyske besættelsesmagt.

Den 29. august 1943 rykkede tyskerne ind i Horserødlejren hvor nu 243 kommunister sad fængslet. 93 nåede at flygte, 150 øvrige blev i oktober 1943 flyttet til kz-lejren Stutthof, hvor 21 af dem mistede livet .

DKP bliver lovligt igen - første ministerpost (1945)

Efter Danmarks befrielse den 5. maj 1945 bliver Kommunistloven ophævet og DKP bliver lovligt igen. DKP kom med i Befrielsesregeringen med partiets første ministerpost, Alfred Jensen, trafikminister for DKP.

Ved Folketingsvalget den 30. oktober 1945 fik DKP sit bedste valg, i alt 255.236 stemmer (12,5%) og 18 mandater i Folketinget. Samme år skønnes det at DKP havde omkring 60.000 medlemmer. Det var partiets højdepunkt og de efterfølgende år begyndte det at gå ned af bakke.

Splittelsen (1958)

I 1956 invaderede Sovjetunionen Ungarn, hvilket medførte massive udmeldingerner af DKP og omfattende kritik. Hertil kom en tiltagende intern uro, der især blev forstærket efter at Khrustjov på SUKP's 20. partikongres havde undsagt Stalin og dennes politik. Det førte til en hård partikamp mellem stalinister og mere reformvenlige, der efter to års uro endte med stalinisternes sejr og eksklusion af DKPs formand Aksel Larsen, der året efter dannede Socialistisk Folkeparti (SF). Knud Jespersen der var lagerarbejder, fagforeningsaktivist og byrådsmedlem i Aalborg blev ny formand for et stærkt svækket DKP.

Ud af Folketinget (1960)

Ved Folketingsvalget den 15. november 1960 fik DKP kun 1,1% af stemmerne og røg dermed ud af Folketinget.

Efter Kina i begyndelse af 1960erne afbryder alle sine forbindelser med Sovjetunionen, vælger DKP at støtte op omkring det sovjetiske parti og dets retning uden større diskussion inden for partiet, det føre til splittelse, en gruppe medlemmer forlader derfor partiet og danner i stedet Kommunistisk Arbejderkreds, et maoistisk parti der overtager de forbindelser DKP før havde haft med Kina og dets kommunistiske parti.

I Folketinget igen (1973)

I starten af 70'erne begyndte modstanden mod EF (i dag EU) og aktiviteten i fagbevægelsen og ungdomsoprøret førte til DKPs næste parlamentariske gennembrud. Ved Folketingsvalget i december 1973 fik DKP 3,6% af stemmerne - der førte til seks mandater.

Endeligt ud af Folketinget (1979) og tab af prominente medlemmer (1982)

DKPs frontfigur og partiets formand, Knud Jespersen var død to år forinden. Det lykkedes ikke for den nye formand Jørgen Jensen at løfte arven efter Knud og DKP røg endeligt ud af Folketinget ved valget i 1979 med 1,9% af stemmerne.

I 1982 forlod en række andre fremtrædende kulturpersonligheder DKP i protest mod partiets kulturpolitik. Den 29. marts 1982 offentligjorde Dagbladet Information en artikel af partimedlemmet Dea Trier Mørch, "Kunst og kommunisme", i hvilket hun bl.a. erklærede: "Parolestilen fra slutningen af 60'erne op til midten af 70'erne er ikke længere brugbar... Kommunisterne i Vesteuropa skal væk fra den opfattelse, at en såkaldt dissident straks er en fjende af socialismen... Det er min mening, at DKP .. skal fastholde, at at midler som deportation, indlæggelse eller eksilering ikke kan accepteres." Dagen efter - den 30. marts - meldte Trier Mørch sig ud af partiet. Hun fik følgeskab få måneder senere, da en gruppe på 9 fremtrædende medlemmer i en kronik i B.T. 10. juni udtalte hård kritik af partiets ledelse. Gruppen bestod af Hanne Reintoft, Erik Clausen, Knud Leihøj, Carsten Clante, Per Schultz, Lars Bonnevie, Kjeld Ammundsen, Jane Rasch og Steen Hartvig Jacobsen, hvor af de 4 var medlemmer af partiets kulturudvalg. Alle endte med at blive ekskluderet eller gå selv. Samme år forlod også Bjørn Erichsen partiet.

DKP danner Enhedslisten (1989)

Efter en periode med splittelse og dårlige valg besluttede DKP, Venstresocialisterne og Socialistisk Arbejderparti sig at indlede et samarbejde under navnet Enhedslisten(dannet 1989). I starten var der ikke særlig stor tro på, at Enhedslisten ville kunne fungere. Gert Petersen, daværende formand for SF, mente at et samarbejde mellem to klart forskellige grupper som stalinister og VS'er ville slå fejl. Men ved valget i 1996 for Enhedslisten 6 mandater, deraf er 2 medlemmer af DKP, det betyder reelt at der for første gang siden 1979 igen sidder kommunister fra DKP i Folketinget.

Da Sovjetunionen brød sammen kollapsede også DKP, der var afhængig af de millionstore hemmelige tilskud, som partiet hvert år modtog fra Moskva^{[Kilde mangler]}. I 1991 melder formanden Ole Sohn sig ud, og går i 1992 over til SF, derefter for DKP kollektiv ledelse frem til 2003 hvor Henrik Stamer Hedin bliver formand. Ved DKP's 30. kongres i 1990 havde partiet 5.000 medlemmer, i 1999 var tallet faldet til 500, og i 2011 var der 190 tilbage.

Den 9. november 1993 brød en gruppe parti-medlemmer, også fra centralkomiten, ud af DKP og dannede i stedet Kommunistisk Parti i Danmark, de mente at partiet var gået væk fra den kommunistiske kurs efter Sovjetunionens sammenbrud. KPID mente at DKPs ledelse og flertal likviderede det danske kommunistiske parti tilfordel for et socialistisk parti. I det oplæg på DKP's hjemmeside fra januar 2012 står der således:

	Heller ikke Danmark gik fri af denne udvikling. En strømning, der sigtede direkte mod likvidering af DKP som selvstændig politisk faktor, tog magten i partiet under etiketten "fornyelse". Dyrekøbte erkendelser blev forladt. Partiets særpræg blev søgt udvisket i en principløs tilnærmelse til venstresocialistiske strømninger og overtagelse af disses verdensbillede. Dagbladet Land og Folk ændrede karakter i retning af en bred venstrefløjsavis for kort efter at blive lukket. Partiet trådte ud af den kommunistiske verdensbevægelse. Og det blev åbent proklameret af ledende kammerater, at det parlamentariske venstrefløjssamarbejde, som var indledt omkring Enhedslisten, inden for en kort frist skulle føre til dannelse af et nyt socialistisk parti til erstatning for det kommunistiske.
Oplæg til debat om en genforening af Danmarks Kommunistiske Parti, af DKP og KPiD

Ifølge sammen oplæg fastholdt den gruppe i partiet der der sigtede direkte mod likvidering af DKP sin magt frem til årtusindeskiftet, hvor efter et flertal som ønskede en "genrejsningsproces" fik magten indenfor partiet.

Den 21. november 2009 dannede unge i DKP deres egen ungdomsorganisation, Ungkommunisterne, som en efterfølger af DKU, der var blevet opløst i 1990 ovenpå krisen i partiet. Kort tid efter gik KPiDs ungdom ind i organisationen, herefter har DKP og KPiD erklæret deres "vilje til genforeningen af vore to kommunistiske partier", derefter er der blevet sat fælles diskussioner i gang, men indnu ikke besluttet noget (februar 2012).

Partiformænd

Navn	Periode	Billede	Kommentar
Ernst Christiansen	1919-1926
Sigvald Hellberg	1926-1927
Thøger Thøgersen	1927-1931
Aksel Larsen	1932-1958
Ib Nørlund	1941-1945		Under den illegale periode under besættelsen, mens Aksel Larsen var arresteret.
Knud Jespersen	1958-1977
Jørgen Jensen	1977-1987
Ole Sohn	1987-1991
Kollektiv ledelse	1991-2003
Henrik Stamer Hedin	2003-nu

Valgresultater

Folketingsvalg	Stemmer	Procent	Mandater
26. april 1920	3.859	0,4 %	0
6. juli 1920	2.439	0,3 %	0
21. september 1920	5.160	0,4 %	0
1924	6.219	0,5 %	0
1926	5.678	0,4 %	0
1929	3.656	0,3 %	0
1932	17.179	1,1 %	2
1935	17.135	1,0 %	2
1939	40.893	2,4 %	3
1943	Partiet var forbudt
1945	255.236	12,5 %	18
1947	141.037	7,0 %	9
1950	94.523	4,6 %	7
21. april 1953	98.940	4,8 %	7
22. september 1953	93.824	4,3 %	8
1957	72.315	3,1 %	6
1960	27.298	1,1 %	0
1964	32.390	1,2 %	0
1966	21.553	0,8 %	0
1968	29.706	1,0 %	0
1971	39.564	1,4 %	0
1973	110.715	3,6 %	6
1975	127.837	4,2 %	7
1977	114.022	3,7 %	7
1979	58.901	1,9 %	0
1981	34.625	1,1 %	0
1984	23.085	0,7 %	0
1987	28.974	0,9 %	0
1988	27.439	0,8 %	0

Litteratur

• Ib Nørlund: Det knager i samfundets fuger og bånd, Rids af dansk arbejderbevægelses udvikling, 1959, 3. udg. 1972
• Knud Holt Nielsen: "Giv mig de rene og ranke... Danmarks Kommunistiske Ungdom 1960-1990", udgivet af SFAH 2009

Eksterne henvisninger

Officielle henvisninger

• DKPs hjemmeside
• Love for Danmarks Kommunistiske Parti
• Programskrift nr. 1 - En vision for klassekampen i det 21. århundrede
• Programskrift nr. 2 - Manifest for kommunistisk fornyelse og enhed
• Programskrift nr. 3 - DKPs minimumsprogram
• Officiel side om DKPs historie
• Internetudgave af DKPs partiavis "Skub"

Andre henvisninger

• Artikel på Leksikon.org
• Artikel om DKPs historie
• Ungkommunisternes hjemmeside - DKPs officielle ungdomsorganisation

Se også

Portal:Kommunisme

• Arbejderbevægelse
• Kommunisme
• Sovjetunionen
• Enhedslisten
• Land og Folk
• Skub

LA-ikon