Solsystem

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

(Omdirigeret fra Solsystemet)

Mosaik af solsystemets planeter. Note: Planeternes størrelse er ikke en skalatro afbildning.

Solsystemet; Planeterne, Sedna, Kuiper-bæltet og Oort-skyen (formodet skalatro). Tryk på billedet for større illustration.

Et solsystem eller planetsystem består af mindst en stjerne med et antal objekter i kredsløb omkring – såsom planeter, måner, asteroider (småplaneter) og kometer.

I daglig tale omtaler vi normalt vores eget solsystem med Jorden og Solen som solsystemet, dette vil vi også gøre i denne artikel. Andre solsystemer vil ofte være omtalt som planetsystemer for at undgå forvirring. Fundet af et andet planetsystem blev offentligtgjort i Nature (den 26. januar 2006. I dette system kredser planeten OGLE-2005-BLG-390Lb omkring en stjerne på samme måde som vores Jord omkring Solen.

[redigér] Objekter i solsystemet

Solen
Vulcanoidebæltet (hypotetisk asteroidebælte)
Merkur
Venus
Arjuna-asteroide, nærjords-asteroide:
- Aten-asteroide: 2062 Aten
Jorden
- Måner: Månen, 3753 Cruithne
Arjuna-asteroide, nærjords-asteroide:
- Apollo-asteroide: 2004 AS1
- Amor-asteroide: 433 Eros (1898 DQ)
Mars ==> Trojansk-asteroide: 5261 Eureka
- Måner: Phobos, Deimos
Asteroidebæltet
- 1 Ceres, 2 Pallas, 4 Vesta
Jupiter ==> Trojanske asteroider
- Måner: Amalthea, Thebe, Io, Europa, Ganymedes, Callisto, Himalia
Saturn
- Måner: Epimetheus, Janus, Mimas, Enceladus, Tethys, Dione, Rhea, Titan, Hyperion, Iapetus, Phoebe
Kentaur-asteroider. Se også kentaur
- 2060 Chiron, 5145 Pholus, 7066 Nessus
Uranus
- Måner: Portia, Puck, Miranda, Ariel, Umbriel, Titania, Oberon, Sycorax
Neptun
- Måner: Despina, Galatea, Larissa, Proteus, Triton, Nereid
Trans-Neptunske objekter
- Pluto
  - Måner: Charon
- Eris
- Kuiper-bæltet
  - Plutinoer
  - Quaoar fundet i 2002.
  - Sedna (2003 VB12)
  - 2004 DW
  - 2003 EL61
- 1992 QB1
- 2001 KX76
- Oort-skyen

Denne illustration viser planeterne og Solen med skalatro diametre, men planetafstandene til Solen er ikke skalatro.

Denne boks: se • diskutér • ret Solsystemet bestående af stjernen Solen og dens satellitter (drabanter)

Solens planeter:
Merkur \| Venus \| Jorden \| Mars \| Jupiter \| Saturn \| Uranus \| Neptun
Andre objektklassificeringer i solsystemet:
(hypotetisk: Vulcanoidebæltet) \| Arjuna-asteroide (nærjords-asteroide; Aten-asteroide, Apollo-asteroide, Amor-asteroide) \| Asteroidebæltet \| Trojanske asteroider \| Kentaur-asteroider \| Trans-neptunske objekter (Kuiperbæltet, Oortskyen)
Andre objekter med bane i og uden for solsystemet:
Måner \| Dværgplaneter \| Kometer \| Meteoroider (meteor, meteorit, ildkugle) \| Småplaneter (planetoider)

Denne boks: se • diskutér • ret Universet

En mængde af partikelklynger i vakuum er:
Universet udgøres af elementarpartikler og vakuum. Partiklerne er fordelt ujævnt og partiklerne og partikelklynger benævnes forskelligt afhængig af tæthed og mængde; klyngerne spænder lige fra subatomare partikler til sorte huller. Muligvis indeholder universet kun 4% synligt stof, herudover 23% mørkt stof og 73% mørk energi.
Gas \| Atmosfære \| Solvind \| Stjernevind \| Kosmisk stråling \| Asteroidebælte \| Stjernehob, Stjernetåge \| Solsystem \| Galaksehob
Galakserelaterede artikler:
Aktiv galakse (Seyfert, Kvasar, Blazar) \| Mælkevejen
Stjernerelaterede artikler incl. spektralklasser:
Astronomi \| Brun dværg \| Hvid dværg \| Stjerne \| Rød kæmpe \| Rød superkæmpe \| Neutronstjerne (pulsar, rrat, magnetar, Q-stjerne) \| preon-stjerne \| Kvarkstjerne \| Sort hul
Stjernebegivenheder:
Supernova \| Hypernova
Mindre himmellegemer:
Gaskæmpe \| Planet \| Måne \| Komet \| Meteoroid (meteor, meteorit, ildkugle) \| asteroide (småplanet, planetoide) \| Dværgplanet
Rumfart:
Rumelevator \| Rumfartøj (rumraket, rumfærge, rumskib) \| Rumsonde \| Rumstation \| Astronaut/Kosmonaut
Andre emner:
Himmel \| Himmellegeme \| Satellit (Drabant) \| Omløbsbane \| Kosmologi \| Big Bang \| Big Crunch \| Big Rip \| Ormehul