Mørkt stof
I kosmologi er mørkt stof eller mørk materie hypotetiske subatomare partikler med i dag (2011) ukendt sammensætning, som ikke vekselvirker med elektromagnetisme, men som vekselvirker med gravitation, og hvis eksistens man slutter sig til ud fra dets gravitationspåvirkning på synligt stof som f.eks. stjerner og galakser.[Kilde mangler]
Kun ca. 4–5% af universets stof kan ses direkte – denne procentsats er udledt af gravitationseffekten på det synlige stof og dets placering og bevægelse. Ca. 23–25% formodes at være mørkt stof. De resterende ca. 70–73% formodes at bestå af mørk energi.[Kilde mangler]
Observationelt kender man ikke massen på de enkelte mørkt stof partikler, og de teoretiske forudsigelser spænder fra axioner med en masse på mili-elektronvolt, over sterile neutrinoer med masse på få kilo-elektronvolt, til supersymmetriske partikler med masse på få 100 giga-elektronvolt. Observationelt er deres masse begrænset til at være mindre en omkring 100 sol-masser, for ellers ville dynamisk friktion fra det mørke stof gøre disk-galakser mere runde.
En tese er at mørkt stof ved galaksecentre støder sammen og danner elektroner og positroner. De dannede elektroner og positroner udsender en usædvanlig synkrotronstråling ved galaksens midtes magnetfelt ifølge forskere fra Niels Bohr Instituttet. [1]
Kilder/referencer[redigér]
- ↑ 5. september 2012, videnskab.dk: Gåden om mørkt stof kan snart være løst Citat: "...»Men vi ved fra observationer, at omkring centrum af galakser er koncentrationen af mørkt stof meget høj, og vi har en stærk påstand om, at dér kan de støde sammen, og i sammenstødet dannes elektroner og positroner.«...»Disse elektroner og positroner begynder at rotere omkring det magnetiske felt i galaksens midte, og derved fremkommer denne meget usædvanlige synkrotronstråling,« siger fortæller Pavel Naselsky i pressemeddelelsen fra KU..."
|
|||||||||||||||||||||||
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
