Gary Ridgway

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gary Ridgway
Personlig information
Pseudonym "Green River Killer"
Født Gary Leon Ridgway
18. februar 1949 (75 år)
Salt Lake City, Utah
Kriminalitet
Antal ofre 49, men tilstod 71 mord, formentlig 90 i alt.
Periode 1980'erne og 1990'erne
Arresteret 30. november 2001
Straf Livstidsdom
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Gary Leon Ridgway (født 18. februar 1949) er en amerikansk seriemorder, kendt som ”The Green River Killer”. Ridgway myrdede adskillige kvinder i Washington i 1980'erne og 1990'erne. 1983 var et specielt dødbringende år hvor Ridgway kvalte de fleste af ofrene med sine bare næver, mens enkelte blev kvalt med et stykke snor eller lignende. Han menes også at have deltaget i andre former for uhyrligheder inklusiv tortur, voldtægt, og nekrofili.

Den 30. november 2001 blev han arresteret for mordene på fire kvinder, hvis sager blev knyttet til ham ved hjælp af DNA-beviser, da han forlod Kenworth-fabrikken i Renton, hvor han arbejdede. I november 2003 erkendte han sig skyldig i 48 mord, selv om han sagde, at han faktisk havde dræbt 90 kvinder eller flere, næsten alle prostituerede. Mordene fandt sted i begyndelsen af 1980'erne. Han blev skånet for dødsstraffen, og modtog i stedet en dom på fængsel på livstid uden prøveløsladelse. I december 2010 blev Ridgways 49. bekræftede offer, Becky Marrero, fundet i Auburn, WA, ikke langt fra hvor hun forsvandt i 1982. Ridgway indrømmede også dette mord, en sag der altid havde stået på den officielle Green River-liste. Staten Oregon arbejder på en sag mod Gary Ridgway, i sagen om 13-årige Angela Girdner, der forsvandt i 1983 og blev fundet to år senere i Tualatin, Oregon. Hvis han dømmes for dette mord, risikerer Ridgway dødsstraf i Oregon.

Barndommen og tidlige liv[redigér | rediger kildetekst]

Ridgway blev født i Salt Lake City i staten Utah i USA, som søn af Mary Rita Steinman og Thomas Newton Ridgway. Han havde to brødre – George Leon og Thomas Edward. Han voksede op i McMicken Heights-kvarteret i Washington. Hans mor var en voldelig og dominerende kvinde, og var især kontrollerende mod Ridgway. Hun dominerede husstanden, og rådede sine sønner fra at danne relationer med andre. Slægtninge af familien husker, at hun aldrig var tilfreds med sin mand, som hun konstant råbte af. I en alder af 13 tissede Gary Ridgway stadig i sengen, og han havde også udviklet seksuelle følelser for sin mor, ligesom han også følte en slags vrede over for hende. Dette mærkelige forhold havde en stor indvirkning på Ridgways videre udvikling.

Som et barn fik Ridgway sin IQ testet og scorede 82, hvilket betyder en relativ lav intelligens, og hans akademiske præstationer i skolen var så dårlige, at det på et tidspunkt i gymnasiet blev nødvendigt for ham at gentage et enkelt skoleår to gange, for at opnå de kvalifikationer, som var nødvendige for at komme videre. Hans klassekammerater i High School beskrev ham som rar. Hans teenageår var urolige: Da Ridgway var 16, dolkede han sit første offer, en 6-årig dreng, der blev lokket ind i skoven. Drengen overlevede angrebet. Ifølge offeret og Ridgway selv, grinede han og sagde, "Jeg har altid undret mig over, hvordan det ville være at slå nogen ihjel". Han deltog også i andre bekymrende aktiviteter, herunder brandstiftelse og tortur af dyr. Efter sin eksamen fra High School i 1969 blev Ridgway hyret til den amerikanske flåde, og kort tid efter blev han også gift med sin første kone, Claudia Kraig. Mens han var udstationeret i Filippinerne, benyttede han sig meget af prostituerede. Efter han vendte hjem, opdagede han, at Claudia havde haft en affære med en anden mand, og de to blev skilt. Lidt mere end et år efter skilsmissen, blev han gift igen med sin anden kone, Martha Winslow. Efter en hæderlig afsked med søværnet fik han et job på Kenworth. I 1975 fik Ridgway og Winslow en søn ved navn Matthew. Ridgway var ikke glad for at have et barn, og deres ægteskab begyndte at gå i stykker, da han også seksuelt misbrugte hende. Martha forlod ham til sidst, og fik skilsmisse.

Mord og metoder[redigér | rediger kildetekst]

Gennem 1980'erne og 1990'erne menes The Green River Killer at have myrdet mindst 48 kvinder i nærheden af byerne Seattle og Tacoma i staten Washington, USA. De fleste af mordene fandt sted i en periode på to og et halvt år i begyndelsen af 1980'erne. De fleste af ofrene var enten prostituerede eller teenagere, der var løbet hjemmefra, og som han samlede op langs motorvejen (Rute 99), og kvalte. De fleste af deres organer blev dumpet i og omkring Green River i Washington, bortset fra to ofre som blev fundet i Portland-området. Deres organer blev ofte efterladt i klynger, sommetider stillet, normalt nøgne, andre ofre blev først fundet i skeletform, og fire ofre er stadig ukendte. Ridgway kastede lejlighedsvis tyggegummi, cigaretter, og skriftlige materialer, der tilhørte andre, på lossepladser, for at forvirre politiet.

Ridgway havde oftest sin søns fotografi i sin tegnebog, som han viste ofrene for at gøre dem mere sårbare for angreb. Nogle gange havde han også noget af sin søns legetøj i sin pickup truck af samme grund. Enkelte mord blev udført et stykke væk fra bilen mens Ridgways søn, Matthew, sov der. Mange mord blev begået i Ridgways soveværelse. Derpå efterlod han dem i klynger, det vil sige to eller flere ofre fundet i samme nærområde, i skovene omkring Seattle. Senere begyndte han at eksperimentere med at grave nogle af ligene ned, formentlig fordi han så ikke kunne vende tilbage for at dyrke sex med dem. En anden særdeles berygtet Seattle-morder, Theodore Robert "Ted" Bundy, delte Ridgways forsmag for nekrofili.

Anholdelse i 80'érne og endelig pågribelse[redigér | rediger kildetekst]

Ridgway blev arresteret i 1982 og 2001 for udgifter i forbindelse med prostitution. Han blev mistænkt i 1983. I 1984 bestod Ridway en løgnedetektor test, og den 7. april 1987, fandt politiet hår og spyt prøver. Disse blev senere underkastet en dna-analyse, som gav bevis til hans arrestordre.

Den 30. november 2001, var Ridgway på Kenworth, da politiet kom for at arrestere ham. Ridgway blev anholdt, mistænkt for mord på fire mennesker. DNA-beviser knyttede ham endegyldigt til ofrene. De fire ofre, der var nævnt i det oprindelige anklageskrift var: Marcia Chapman, Opal Mills, Cynthia Hinds og Carol Ann Christensen. Tre yderligere ofre, Wendy Coffield, Debra Bonner og Debra Estes, blev tilføjet til anklageskriftet efter at et retsmedicinske laboratorium fandt mikroskopiske malingspartikler, der kunne stamme fra Ridgways arbejde på Kenworth.

Venner og familie, der blev afhørt om Ridgway efter hans arrestation, beskrev ham som venlig men mærkelig. Han var besat af pornografi og havde dårligt fungerende relationer til kvinder. En anden nyhed var, at der muligvis var blevet indgået en aftale imellem Ridgway og anklagemyndigheden om, at han ville blive skånet for dødsstraf til gengæld for en række tilståelser for en række af Green River mordene.

Retssag og aftale[redigér | rediger kildetekst]

Den 5. november 2003 erkendte Ridgway sig skyldig i 48 anklager for mord, som et led i en aftale imellem ham og retten, da dette ville spare ham for henrettelsen i bytte for hans samarbejde med, at finde resterne af hans ofre og andre detaljer. I sin erklæring forklarede Ridway, at alle hans ofre var blevet dræbt indenfor Washington, og at han havde transporteret og dumpet resterne af de to kvinder nær Portland for at forvirre politiet.

Ridgway førte myndighederne til yderligere tre mordofre i 2003. Den 16 august samme år, fandt man resterne af en 16-årig kvinde i nærheden af Enumclaw, Washington, 12 meter fra 'State Rute 410', som man også mente var et ofre for den notoriske Green River Killer. Resterne af Marie Malvar og April Buttram blev fundet i september. Den 23. november, 2005 rapporterede en nyhedskilde, at man havde fundet et kranie af en af de 48 kvinder, Ridgway indrømmede at have myrdet. Kraniet tilhørte Tracy Winston, der var 19, da hun forsvandt den 12. september 1983. Det blev fundet af en mand, der var på vandretur i et skovområde nær Highway 18 nær Issaquah, sydøst for Seattle.

Ridgway tilstod flere mord, end nogen anden amerikansk seriemorder har gjort før. Over en periode på fem måneder tilstod han 48 mord, hvoraf 42 af dem, som var på politiets liste over sandsynlige Green River Killer ofre. Den 9. februar 2004, begyndte man at frigive videobånd af Ridgway's tilståelser. I et af interviewene fortalte han efterforskere, at han i første omgang var ansvarlig for 65 dødsfald, men i et andet interview fra 31. december 2003 hævdede Rigway, at han havde myrdet 71 ofre, og tilstod at have haft sex med dem, før han dræbte dem, en detalje, som han ikke havde afsløret tidligere. Han tilstod, at han havde sex med ligene efter, at han myrdede dem.

Ridgway fortalte også at han tilmed forsøgte at gøre sine ofre komfortable, før han begik mord. I en senere erklæring sagde Ridgway, at myrde unge kvinder var hans "karriere". Ridgway er fængslet i Washington Statsfængsel i Walla Walla, Washington.

Ofrene[redigér | rediger kildetekst]

# Navn Alder Forsvundet Fundet
1 Wendy Lee Coffield 16 8. juli 1982 15. juli 1982
2 Gisele Ann Lovvorn 17 17. juli 1982 25. september 1982
3 Debra Lynn Bonner 23 25. juli 1982 12. august 1982
4 Marcia Fay Chapman 31 1. august 1982 15. august 1982
5 Cynthia Jean Hinds 17 11. august 1982 15. august 1982
6 Opal Charmaine Mills 16 12. august 1982 15. august 1982
7 Terry Rene Milligan 16 29. august 1982 1. april 1984
8 Mary Bridget Meehan 18 15. september 1982 13. november 1983
9 Debra Lorraine Estes 15 20. september 1982 30. maj, 1988
10 Linda Jane Rule 16 26. september 1982 31. januar 1983
11 Denise Darcel Bush 23 8. oktober 1982 12. juni 1985
12 Shawnda Leea Summers 16 9. oktober 1982 11. august 1983
13 Shirley Marie Sherrill 18 20–22. oktober 1982 12. juni 1985
14 Rebecca "Becky" Marrero 20 3. december 1982 21. december 2010
15 Colleen Renee Brockman 15 24. december 1982 26. maj 1984
16 Alma Ann Smith 18 3. marts 1983 2. april 1984
17 Delores LaVerne Williams 17 8.–14. marts 1983 31. marts 1984
18 Gail Lynn Mathews 23 10. april 1983 18. september 1983
19 Andrea M. Childers 19 14. april 1983 11.oktober 1989
20 Sandra Kay Gabbert 17 17. april 1983 1. april 1984
21 Kimi-Kai Pitsor 16 17. april 1983 15. december 1983
22 Marie M. Malvar 18 30. april 1983 26. september 2003
23 Carol Ann Christensen 21 3. maj 1983 8. maj 1983
24 Martina Theresa Authorlee 18 22. maj 1983 14. november 1984
25 Cheryl Lee Wims 18 23. maj 1983 22. marts 1984
26 Yvonne "Shelly" Antosh 19 31. maj 1983 15. oktober 1983
27 Carrie Ann Rois 15 31. maj–13. juni 1983 10. marts 1985
28 Constance Elizabeth Naon 19 8. juni 1983 27. oktober 1983
29 Kelly Marie Ware 22 18. juli 1983 29. oktober 1983
30 Tina Marie Thompson 21 25. juli 1983 20. april 1984
31 April Dawn Buttram 16 18. august 1983 30. august 2003
32 Debbie May Abernathy 26 September 5, 1983 31. marts 1984
33 Tracy Ann Winston 19 12. september 1983 27. marts 1986 (Kroppen)
november 2005 (Hovedet)
34 Maureen Sue Feeney 19 28. september 1983 2. maj 1986
35 Mary Sue Bello 25 11. oktober 1983 12. oktober 1984
36 Pammy Annette Avent 15 26. oktober 1983 16. august 2003
37 Delise Louise Plager 22 30. oktober 1983 14. februar 1984
38 Kimberly L. Nelson 21 1. november 1983 14. juni 1986
39 Lisa Yates 19 23. december 1983 13. marts 1984
40 Mary Exzetta West 16 6 februar 1984 8. september 1985
41 Cindy Anne Smith 17 21. marts 1984 27. juni 1987
42 Patricia Michelle Barczak 19 17. oktober 1986 februar 1993
43 Roberta Joseph Hayes 21 7. februar 1987 11. september 1991
44 Marta Reeves 36 5. marts 1990 20. september 1990
45 Patricia Yellowrobe 38 januar 1998 6. august 1998
46 Uidentificeret kvinde 12–17 før maj 1983 21. marts 1984
47 Uidentificeret kvinde 18–27 1982–1984 30 december 1985
48 Uidentificeret kvinde 14–18 december 1980 – januar 1984 2. januar 1986
49 Uidentificeret kvinde
(Rebecca "Becky" Marrero)[1]		 13–24 1973–1993 august 2003

Noter[redigér | rediger kildetekst]

Mary Bridget Meehan var gravid i ottende måned på tidspunktet for hendes mord. Selv om dette oftest er blevet overset af medierne, mener nogle at hendes ufødte spædbarn er Ridgways 50. offer.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Denne sag kører stadig.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Gary_Ridgway&oldid=11537882"