Henrettelse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Henrettelse er eksekvering af dødsstraf i henhold til en afsagt dødsdom. Det er samfundet, der dræber en forbryder. I modsætning hertil er mord og drab kriminelle handlinger. Justitsmord betød oprindeligt, at en uskyldig blev idømt dødsstraf. Nu bruges det om enhver uretfærdig dom. Likvidering bruges om et koldblodigt planlagt mord.

Henrettelsesmetoder[redigér | redigér wikikode]

  1. Blodørn, metode omtalt i nordiske sagaer
  2. Brænding på bål, tidligere anvendt i religiøse henrettelser (eksempelvis hekse og kættere)
  3. Elektrisk stol, anvendes i visse amerikanske delstater
  4. Garottering, anvendt i Spanien endnu under Franco
  5. Gaskammer, anvendes bl.a. i Californien
  6. Giftinjektion, anvendes i flere lande, bl.a. i staten Texas
  7. Halshugning (med sværd, økse eller Guillotine)
  8. Skydning, anvendes traditionelt under krigsforhold
  9. Hængning
  10. Kogning
  11. Kasten for vilde dyr (løver, bjørne, slanger)
  12. Korsfæstelse, anvendt i Romerriget
  13. Kvælning ved levende begravelse eller drukning
  14. Påtvunget selvmord, som da Sokrates blev tvunget til at drikke saften fra Skarntyde.
  15. Radbrækning
  16. Spidning på pæl
  17. Spidsrod, egentlig militær pryglestraf, men reelt henrettelse ved mange slag
  18. Stening, omtalt i Moseloven i Bibelen og i koranen. Metoden anvendes i enkelte muslimske lande
  19. Sønderrivning med heste
  20. Væltning af mur, anvendes i en del muslimske lande
  21. Ophængning i lille bur, anvendt i Dansk Vestindien.
  22. Gå planken ud, anvendtes på piratskibe
  23. Henrettelse med elefant, anvendtes i Syd- og Sydøstasien
  24. Messingoksen, anvendes i oldtidens Grækenland

Udstillingsmåder[redigér | redigér wikikode]

For at henrettelsen skulle virke afskrækkende eller ydmygende kunne den henrettedes lig blive udstillet.

  1. Stejling
  2. Den hængte kunne hænges op sammen med en pelset ulv.

Offentlighed[redigér | redigér wikikode]

Medens forbrydere i dag ofte henrettes alene i nærvær af de foreskrevne vidner, var henrettelser tidligere ofte offentlige. Et af formålene med korsfæstelse var netop at tjene til advarsel. Metoder som gaskammer eller giftinjektion egner sig ikke til offentlighed.

Offentlige henrettelser ansås af mange for at være skuespil – en slags forlystelse. H.C. Andersen måtte som latinskolelev i 1825 overvære halshugningen af tre mennesker, idet hans rektor fandt, at det var et gavnligt led i elevernes uddannelse. Den sidste offentlige henrettelse i Danmark skete i 1882. I Frankrig skete den sidste offentlige guillotinering i 1939.

I Danmark fuldbyrdedes efter 1945 46 dødsdomme for forbrydelser begået under den tyske besættelse. Dødsstraffene blev eksekveret ved skydning og udført af politifolk.

Likvideringer og henrettelser i Danmark under besættelsen 1940–1945[redigér | redigér wikikode]

[Kilde mangler].

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Henrettelser på natmus.dk