Gerard ter Borch

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gerard ter Borch

Personlig information
Født 1617 Rediger på Wikidata
Zwolle, Holland Rediger på Wikidata
Død 8. december 1681 Rediger på Wikidata
Deventer, Holland Rediger på Wikidata
Far Gerard ter Borch den ældre Rediger på Wikidata
Søskende Harmen ter Borch,
Gesina ter Borch,
Moses ter Borch Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Kunstmaler Rediger på Wikidata
Elever Caspar Netscher Rediger på Wikidata
Kendte værker Budbringeren, Portræt af Helena van der Schalcke, Faderlig formaning Rediger på Wikidata
Genre Genrekunst, genremaleri Rediger på Wikidata
Bevægelse Barokken Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Selvportræt af Gerard ter Borch, ca. 1668

Gerard ter Borch (Terborch) (født 1617 i Zwolle, død 1681 i Deventer) var en hollandsk maler, var elev af sin far Gerard (af hvem der kun kendes enkelte tegninger), videre uddannet i Amsterdam og hovedsagelig i Haarlem (hvor han 1635 blev medlem af Sankt Lukasgildet) under indflydelse af Frans Hals og som elev af Pieter de Molijn. I den fine kunstneriske kultur, hans kunst bærer vidne om, spores endvidere påvirkning fra Rembrandt, fra spansk kunst (Diego Velázquez) og spansk portrætmæssig hofstil, som ter Borch omsatte til mere miniaturmæssig holbein’sk. Efter længere rejser i England (1635), i Tyskland i Münster under Fredskongressen 1646—48, Italien, Spanien (hidkaldt af den spanske gesandt) og Frankrig nedsatte han sig i Deventer (Borgerret 1655).

ter Borch er hollandsk portrætkunsts og genrekunsts fineste og fornemste repræsentant. Hverken dyb eller særlig omfattende er han på sit lille begrænsede område en fuldendt mester. Med en tegning af den højeste finhed og ynde forbinder han en farvesamklang, hvis diskrete skønhed er uforlignelig i sin milde, sølvgrå harmoni; hertil kommer et malerisk foredrag af den mest udsøgte delikatesse — uovertræffelig er således hans mesterskab i gengivelsen af silke og atlask. Men for gengivelsen af stofferne glemmer han hverken i sine portrætter eller i sine genrebilleder det menneskelige. Er hans personer end aldrig stærkt agerende, hverken legemligt eller sjæleligt, så er de dog i deres stilfærdige og forbeholdne tilbagetrukkenhed både levende og karaktertro, og der er måske ingen kunstner, der så fint som ter Borch har haft øje for, hvordan udtrykket falder til ro i et ansigt, når personen er optaget af et eller andet, en dame, der musicerer eller skræller et æble, og så fremdeles. Både i bogstavelig og i overført betydning befinder man sig i ter Borchs kunst i det bedste selskab.

Galleri[redigér | rediger kildetekst]

Familie[redigér | rediger kildetekst]

Af ter Borchs søskende der dyrkede kunsten, er der grund til at nævne broren Moses ter Borch (født ca. 1645), der faldt som søofficer i krigen mod englænderne 1667. Hans kridttegninger (portrætter i Dresden, Amsterdam) står på højde med Gerard ter Borchs bedste ting; i Rijksmuseet i Amsterdam et studiehoved.

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Carl Lemcke, Gerard Terborch Robert Dohme i Kunst und Künstler I, 2, Leipzig, 1878
  • W. Bode, "Der Entwicklungsgang des Gerard ter Borch" i Jahrbuch der königlich Preussischen Kunstsammlung, II, 1881
  • E.W. Moes, "Gerard ter Borch en zijne Familie" i Oud Holland, IV, 1886
  • Emile Michel, Gérard Terburg (ter Borch) et sa famille, 1887
  • Karl Madsen, "Gerard ter Borch", Julealbum, København, 1896
  • Adolf Rosenberg, "Gerard ter Borch", Künstler-Monographien, XIX, Bielefeld og Leipzig 1897
  • Franz Hellens, Gerard Terborch , Bryssel 1911

Kilder og eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.