Grønland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Grønlænder)
Gå til: navigation, søg
Grønland
Kalaallit Nunaat
Flag Nationalvåben
NationalmelodiNunarput utoqqarsuanngoravit (Grønlandsk)
"Vort land, som er blevet så gammelt!"
Hovedstad
(og største by)
Nuuk (Godthåb)
64°10′N, 51°44′W
Officielle sprog Grønlandsk (Kalaallisut)[1]
Etnicitet 88.9 % født i Grønland, 11.1 % født udenfor Grønland
Demonym Grønlænder
Regeringsform Parlamentarisk demokrati i et konstitutionelt monarki
 -  Monark Dronning Margrethe II
 -  Rigsombudsmand Mikaela Engell
 -  Landsstyreformand Kim Kielsen
Autonomt konstituerende land inden for Kongeriget Danmark
 -  Hjemmestyre 1. maj 1979 
 -  Udvidede beføjelser til lokale myndigheder 21. juni 2009 
Areal
 -  Total 2,166,086 km2 (nr. 12)
 -  Vand (%) 83,11
Indbyggertal
 -  Anslået 2013 56.370[2] 
 -  Tæthed 0,14/km2 (nr. 241)
BNP (KKP) Anslået 2012
 -  Total 13,8[3] mia. DKK 
 -  Pr. indbygger 243.000[4] DKK 
HDI (1998) 0.927[5] (høj) 
Valuta Danske kroner (DKK)
Tidszone GMT (UTC+0 to -4)
Kører i højre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
KN (Kalaallit Nunaat
Luftfartøjs-
registreringskode
OY
Helikoptere OY-H
Internetdomæne .gl
Telefonkode +299
1. Tal fra 2000: 410.449 km² isfrit; 1.755.637 km² dækket af is.
2. Foreløbige tal for 2011.
3. Dette kendingsmærke bruges ikke i Grønland.

Grønland (grønlandsk: Kalaallit Nunaat, kaˈla:ɫit ˈnuna:t[6]) autonomt selvstyrende land indenfor Kongeriget Danmark, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Canadas arktiske øer. Landet hører geografisk til det nordamerikanske kontinent, mens det geopolitisk hører til Europa. Grønland har både politisk og kulturelt været tæt knyttet til Europa (specielt Norge og senere Danmark) i mere end et årtusinde. I 2008 gennemførte det grønlandske folk en folkeafstemning for øget selvstyre, som med 75 % af stemmerne blev vedtaget.

Grønland består af øen Grønland - der er verdens største ø,[7] hvor 3/4 er dækket af en iskappe, der er verdens eneste område dækket af is uden for Antarktis. Udover det består Grønland af mere end 100 mindre øer. Med en befolkning på 56.370 (2013)[8], er det dét land i verden, som har den den laveste befolkningstæthed.[9]Ifølge Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget bor der 18.563 grønlændere i Danmark, hvis man regner til og med 3. generation.[10]

Der har boet mennesker i Grønland i mindst 4.500 år. Det var primært arktiske folkeslag, som indvandrede fra Canada.[11] I begyndelsen af det 10. århundrede bosatte nordiske vikinger sig i det sydlige Grønland. Det første Inuit-folkeslag ankom i det 13. århundrede. Det første nordiske kolonier forsvandt i slutningen af det 15. århundrede. I starten af det 18. århundrede blev der igen skabt kontakt mellem Skandinavien og Grønland, og siden har Danmark haft suverænitet over øen.

Grønland blev en dansk koloni i 1814, efter i flere hundrede år havet været regeret af Danmark-Norge, der blev opløst samme år. Ved ændringen af den danske grundlov den 5. juni 1953 blev landets kolonistatus ophævet, og landet blev herefter et dansk amt. Grønland gik med i det daværende EF, sammen med Danmark, i 1973. Et flertal besluttede ved en folkeafstemning i 1982 at Grønland skulle udtræde af EF, hvilket blev officielt i 1985. Grønland fik hjemmestyre i den 1. maj 1979, og i 2008 stemte grønlænderne for at flytte mere magt fra Danmarks regering til det lokale selvstyre. Under den nye politiske struktur, der officielt trådte i kraft den 21. juni 2009, har Danmarks fortsat ansvaret for udenrigsanliggender, forsvar, politi og det juridiske system. Det har også fortsat kontrol over pengepolitikken, idet Danmark årligt bidrager med et fast bloktilskud på 3,64 mia. kr. (2014)[12], beregnet til at blive gradvist udhulet som følge af inflation, idet Grønlands økonomi efterhånden vil blive styrket af landets naturressourcer. Den danske stat afholder udgifter i Grønland for ca. 0,7 mia. kr. (2010).

Historie[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Grønlands historie
Grønland omkring 1500

Tidlige palæoeskimoiske kulturer[redigér | redigér wikikode]

I forhistorisk tid var Grønland hjemsted for flere forskellige palæoeskimoiske kulturer[13] De første palæoeskimoer menes at stamme fra Asien, hvorfra de første inuitiske stammer vandrede over Beringstrædet til Alaska og videre til de nordlige canadiske øer, hvorfra de formodentlig omkring år 2500 f.Kr. i gode klimaperioder vandrede over det snævre stræde til Inglefield Land i Nordøstgrønland. Denne kultur benævnes Independence I-kulturen.[14] Independence I-kulturen varede indtil omkring 1300 f.Kr.[15]

Fra omkring 2500 f.Kr. til 800 f.Kr. blev det sydlige og vestlige Grønland desuden beboet af Saqqaq-kulturen, der jagede fra bopladser i det nordlige og østlige Grønland fra Diskobugten til Scoresbysund.[15] Efter Saqqaq-kulturen forsvandt, opstod Independence II-kulturen i det nordlige Grønland og den tidlige Dorset-kultur i det vestlige Grønland. Der er en vis debat om tidspunktet for overgangen fra Saqqaq til tidlig Dorset.[15]

Dorset-kulturen var den første kultur, der befolkede hele Grønlands kystnære områder, både på vest- og østkysten. Dorset-kulturens befolkning levede primært af landpattedyr som rener og moskusokser.[14]

Norrøn bosættelse[redigér | redigér wikikode]

Mens inuitterne var jægere og nomader, har Grønland i tidlig tid også haft en befolkning, der var landbrugere. Det var nordboerne, skandinaver udvandret til Grønland, der for en tid levede i det sydlige Grønland under en midlertidig varmeperiode. Det var dem, der gav øen navnet Grønland. På det tidspunkt var der skovområder på Grønland, og man dyrkede bl.a. korn på markerne. En anden forklaring på navnet finder man i islandske sagaer, hvori det siges, at den norsk-fødte Erik den Røde var drevet i eksil for mord. Sammen med sine trælle og sin familie drog han til Grønland for at finde et land, der efter sigende skulle ligge mod nordvest. Han gav landet dets navn i håb om, at det tiltalende navn ville tiltrække folk, der ville bosætte sig i landet.[16][17][18][19]

De sidste skriftlige vidnesbyrd om norrøne grønlændere er fra et ægteskab i 1408 i Hvalsø Kirke, der i dag er de de bedst bevarede ruiner efter nordboerne i Grønland.

Fra 986 e.Kr. blev Grønlands vestkyst altså koloniseret af islændinge og nordmænd i to bosættelser ved fjordmundinger i det sydvestlige Grønland.[20] De delte øen med den sene Dorset-kulturs indbyggere, der beboede de nordlige og østlige dele, og senere med Thule-kulturen, der kom fra nord. Norrøne grønlændere undergav sig norsk styre i det 13. århundrede, og Kongeriget Norge, der var i personalunion med Danmark fra 1380 og en del af Kalmarunionen fra 1397.[21]

Bosættelserne, såsom Brattahlid, bestod et par hundrede år, men forsvandt engang i det 15. århundrede, måske i starten af den den lille istid.[22] Fortolkninger af iskerner og muslinger tyder på, at områderne omkring fjordene i det sydlige Grønland mellem 800 og 1300 e.Kr. har oplevet et relativt mildt klima med temperaturer adskillige grader højere end normalt i Nordatlanten[23] og med træer og urteagtige planter og kvægopdræt. Byg blev dyrket som en afgrøde op til den 70. breddegrad.[24] Desuden viser iskernerne, at Grønland har oplevet dramatiske temperaturskift mange gange i løbet af de seneste 100.000 år.[25] Landnámabók noterer sig de vintre, hvor "gamle og hjælpeløse blev dræbt og kastet ud over klipperne".[26]

Disse bosættelser forsvandt i løbet af det 14. og 15. århundrede, formentlig som et resultat af sult og konflikter med inuit.

Menneskeknogler fra denne periode tyder på, at nordboerne var fejlernærede, sandsynligvis på grund af nordboernes ødelæggelse af den naturlige vegetation som følge af landbrug, og pestsygdom. Et fald i temperaturerne under den lille istid og/eller væbnede konflikter med inuit er formentlig også forklaringer på kulturens nedgang og forfald.[22]

Jared Diamond peger på, at det at nordboerne ikke spiste fisk men udelukkende brugte husdyr, der trivedes dårligt i Grønlands forværrede klima, kan have resulteret i tilbagevendende hungersnød, som førte til, at de måtte opgive kolonien.[22] Men isotopanalyser af indbyggernes knogler viser dog, at marine fødekilder leverede mere og mere af de norrøne grønlænderes kost, op mod 50 til 80% af føden ved udgangen af det 14. århundrede.[27]

Thule-kulturen[redigér | redigér wikikode]

Det er Thule-kulturens folk, der er forfædre til den nuværende befolkning i Grønland, og der er ikke fundet gener fra de tidligere palæo-eskimoer hos nulevende grønlændere.[28][14] Thule-kulturen begyndte at migrere fra Alaska omkring år 1000 e.Kr. og nåede Grønland omkring år 1300. Thule-kulturen var den første, der indførte de tekniske opfindelser som hundeslæden og harpunen, som forbindes med Grønland i dag, samt uloen, der er et redskab af jern.[29]

1500-1814[redigér | redigér wikikode]

I år 1500 sendte kong Manuel I af Portugal Gaspar Corte-Real til Grønland i jagten på Nordvestpassagen til Asien, som i henhold til Tordesillas, var et område undergivet Portugal. I 1501 vendte Corte-Real tilbage med sin bror, Miguel Corte-Real. Da havet var fuldt af is, var de sejlet sydpå og havde fundet Labrador og Newfoundland. Ved deres tilbagekomst til Portugal blev disse oplysninger indarbejdet i et nyt kort over verden, som blev præsenteret for Ercole I d'Este, Hertug af Ferrara i 1502.[30]

Kong Christian IV's ekspeditioner til Grønland i årene 1605-1607 kom i stand med henblik på at finde den forsvundne østlige nordbobosættelse og hævde dansk suverænitet over Grønland.[31] Ekspeditionerne mislykkedes, dels på grund af manglende erfaring med vanskelige arktiske is- og vejrforhold, dels fordi ekspeditionernes ledere blev givet instrukser om at søge efter Østerbygden på østkysten af Grønland lige nord for Kap Farvel, som er næsten utilgængelig på grund af drivis. Kaptajnen på alle tre rejser var den engelske opdagelsesrejsende, James Hall.[32]

Efter de nordiske bosættelser døde ud, kontrolleredes området af forskellige inuit-grupper, men den danske regering havde ikke glemt eller opgivet Grønland. Da kontakten med Grønland blev genetableret i det tidlige 18. århundrede, hævdede Danmark således sin suverænitet over øen. I 1721 blev en ekspedition under ledelse af den dansk-norske missionær Hans Egede sendt til Grønland,[33] uvidende om den norrøne bosættelse stadig var at finde på øen. Ekspeditionen kan ses som en del af den danske kolonisering af Amerika, idet Egede anlagde en dansk koloni bestående af handelsstation og mission. Missioner og handelsstationer blev skabt på den danske konges vegne og Grønland blev en del af kongeriget Danmark-Norge. Efter 15 år i Grønland, efterlod Hans Egede sin søn Paul Egede med ansvar for missionen i Grønland og vendte tilbage til Danmark, hvor han etablerede et grønlandsk seminarium. Den nye koloni blev anlagt i Godthåb på den sydvestlige kyst. Efter Hans Egede fulgte Herrnhutternes mission i 1733.[34]

Kielertraktaten til Anden Verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Konflikten om Østgrønland

Da Kongeriget Danmark-Norge efter Freden i Kiel i 1814 blev tvunget til at afstå Norge til Sverige forblev de oversøiske områder Grønland, Færøerne og Island under den danske konge.[35]

Efter Norges selvstændighed fra Sverige besatte en gruppe nordmænd med den norske regerings accept dele af Østgrønland i perioden 10. juli 1931-1933[35], de kaldte dette område for Eirik Raudes Land og lod det bestyre af en sysselmand. Dette resulterede i Konflikten om Østgrønland, hvor Danmark indklagede Norge for den internationale domstol i Haag, Holland. Norge tabte sagen ved en kendelse den 5. april 1933, hvorefter landet trak sig ud.[36][37]

Da Danmark blev besat af Nazi-Tyskland den 9. april 1940, blev Grønland styret af Eske Brun.[38] Amerikansk tilstedeværelse i Grønland forsvarede landet mod en mulig invasion af Tyskland.[39] Under krigen forsynedes Grønland med varer fra USA og Canada, idet der solgtes kryolit fra minen i Ivittuut.

Under 2. verdenskrig var Grønland en vigtig mellemstation for de allieredes flytransporter fra USA til England. Siriuspatruljen, der blev grundlagt i 1942, fik til opgave at bevogte de nordøstlige kyster med hundeslæder. Da de fandt adskillige tyske vejrstationer, alarmerede de de amerikanske soldater, som derefter ødelagde dem. Efter Det Tredje Riges sammenbrud overvejede Albert Speer kort at flygte i en lille flyvemaskine og skjule sig i Grønland, men han ændrede mening og besluttede i stedet at overgive sig til de allierede.[40]

Grønland havde været et beskyttet og meget isoleret samfund indtil 1940.[41] Grønland var en koloni og man mente, at dette samfund ville blive udsat for udnyttelse eller endda udryddelse, hvis landet blev åbnet. Derfor opretholdes et strengt monopol på grønlandsk handel, der dog blev ophævet i 1950.[42]

Med G-50-rapporten fra 1950 blev de første skridt til moderniseringen af Grønland taget. Grønland skulle være en moderne velfærdsstat med Danmark som forbillede.[35] I 1953 blev Grønland derfor en del af det danske rige og styredes som et amt. Denne periode varede indtil Grønlands Hjemmestyre indførelse i 1979.[35]

Hjemmestyre og selvstyre[redigér | redigér wikikode]

Efter Anden Verdenskrig udviklede USA en geopolitisk interesse i Grønland og tilbød at købe Grønland fra Danmark for USD 100.000.000, men Danmark afslog tilbuddet.[43][44] Men i 1950 tillod Danmark USA at etablere Thule Air Base, der blev påbegyndt i 1951 og afsluttet i 1953, som en del af en NATO's samlede koldkrigs-strategi.

Med grundloven af 1953 blev Grønlands koloniale status ophævet og øen blev et amt i det danske rige, idet grønlænderne fik dansk statsborgerskab. Dette resulterede også i en ændring i den danske politik overfor Grønland; man gik fra kolonialisering til assimilation og danisering. Dansk var embedssprog og grønlændere tog til Danmark for at få en uddannelse. Som et forsøg blev der i denne periode sendt en snes særligt fremmelige børn til Danmark for at lade dem få en dansk skolegang, så de kunne vende tilbage til Grønland som forbilleder. Forsøget er problematiseret i en bog af Tine Bryld og er skildret i filmen Eksperimentet.

Moderniseringen af Grønland vendte et selvforsynende jægersamfund til et urbaniseret lønmodtagersamfund. I perioden 1952-1963 opførtes omkring 3.000 boliger, sygehusene blev udbygget og tuberkulosen næsten udryddet fra 1963. Det førte imidlertid også til en fornyet hævdelse af grønlandsk identitet hos den grønlandske elite, som etablerede en hjemmestyrebevægelse, som nåede sit højdepunkt i 1970'erne.[45] Som en konsekvens af politiske komplikationer i forhold til Danmarks indtræden i EF i 1972, fremmedes ønsket om hjemmestyre, der blev indført i 1979 og gav Grønland begrænset selvstyre med eget parlament, Landstinget, mens Folketinget fortsat havde ansvaret for udenrigspolitik, sikkerhed og naturressourcer. Loven trådte i kraft den 1. maj 1979 og blev overrakt af Dronning Margrethe II ved en højtidelighed i Grønland. Dronningen var og er fortsat Grønlands statsoverhoved. I 1985 forlod Grønland EF i protest mod unionens fiskeribestemmelser og forbud mod handel med sælskind.[46] En folkeafstemning om øget selvstyre[47] blev gennemført den 25. november 2008 og resulterede i et ja.[48]

Den 21. juni 2009 overtog Grønland ansvaret for en række nye områder. Desuden blev grønlænderne anerkendt som et selvstændigt folk i henhold til folkeretten.[49] Danmark har fortsat ansvar for bl.a. udenrigsanliggender og forsvar. Danmark yder Grønland et årligt bloktilskud på 3,64 milliarder kroner (2014)[50] og afholder desuden en række udgifter i Grønland. Hvis Grønland begynder at få indtægter af sine naturressourcer, vil tilskuddet gradvist blive formindsket. Grønlandsk er det eneste officielle sprog i Grønland, men i praksis er dansk meget udbredt.[51][52][53] [54]

Politik[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Grønlands politik
USA's viceforsvarsminister Paul Wolfowitz og stab mødes med den danske udenrigsminister Per Stig Møller (højre) og Grønlands landsstyremedlem Josef Motzfeldt (midt) i Pentagon for at diskutere forsvarsemner af fælles interesse.

Historisk[redigér | redigér wikikode]

Med gennemførelsen af Lov om Grønlands Hjemmestyre overførtes kompetence og dermed ansvar fra danske politiske myndigheder til grønlandske politiske myndigheder, der overtog såvel det økonomiske som det forvaltningsmæssige ansvar for en række opgaver fra den danske stat.[55] Fra denne dato var det derfor Grønlands Hjemmestyre, der havde såvel den lovgivende som den udøvende myndighed på et antal nærmere definerede områder.[55]

Ved en folkeafstemning om selvstyre i Grønland den 25. november 2008 stemte 75,54% af 21.355 af 28.268 vælgere ja og 6.663 (23,57 %) nej til spørgsmålet om selvstyre. Valgdeltagelsen blev på 71,96%.[56] Ja-stemmerne udgjorde således 54,36% af de 39.285 stemmeberettigede vælgere. Den 21. juni 2009 indførtes selvstyret officielt, idet Dronning Margrethe II overrakte selvstyreloven til Landstingets formand, Josef Motzfeldt.[57] Med selvstyreloven blev grønlandsk gjort til det officielle sprog i Grønland.[58]

I 1985 forlod Grønland efter en folkeafstemning den 23. februar 1982 Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF), i modsætning til Danmark, som stadig er medlem.[59] Stemmeprocenten var på 74,9% og 53% var for udtræden, mens 47% var imod.[59] Grønland har indgået et "partnerskab" med EU for perioden 2007-2013 om et beløb på 25 mio. euro indenfor områderne uddannelse, mineralske råstoffer, energi, turisme og kultur, forskning og fødevaresikkerhed.[60]

Aktuel indretning[redigér | redigér wikikode]

Grønlands statsoverhoved er Dronning Margrethe II. Dronningen udnævner en rigsombudsmand, der er stedfortræder for den danske regering og monarkiet. I 2011 blev Mikaela Engell valgt som afløser for Søren Hald Møller.[61]

Grønlands parlament er landstinget (grønlandsk: Inatsisartut), hvor beslutninger, der angår Grønlands indre styrelse, tages. Landstinget har 31 medlemmer og mødes til to samlinger om året, en i foråret og en om efteråret, i Godthåb. Parlamentet er valgt for en fireårig periode.

Aleqa Hammond, landsstyreformand i Grønland 2013-2014.

Landsstyret består af landsstyremedlemmer, der fungerer som ministre for deres ressortområder. Landsstyret ledes af en landsstyreformand, som normalt er lederen af det største parti i landstinget. Den nuværende landsstyreformand er Kim Kielsen fra partiet Siumut.

Siden 1953 har Grønland i henhold til Grundlovens §28 valgt to medlemmer til Folketinget.[62] Sara Olsvig fra Inuit Ataqatigiit og Doris Jakobsen fra Siumut repræsenterer efter folketingsvalget den 15. september 2011 Grønland i Folketinget. De færøske folketingsmedlemmer fra valget i september 2011, Edmund Joensen fra Sambandsflokkurin og Sjúrður Skaale fra Javnaðarflokkurin, udgør sammen med deres grønlandske kolleger de fire nordatlantiske mandater. Tidligere har der været et samarbejde på tværs af partierne i Den Nordatlantiske Gruppe, men den blev nedlagt efter valget i 2011.[63]

Områder som Grønland og Danmark er fælles om, kan afgøres i samarbejde mellem Landstinget og Folketinget. Disse anliggender omfatter bl.a. udenrigs- og forsvarspolitik, politi og domstole og valuta.

Ved kommunevalg skal man have dansk indfødsret og skal have boet i kommunen i seks uger før valget. Man skal have haft fast bopæl i Grønland i mindst seks måneder forud for valget og have haft fast bopæl i det danske rige i mindst tre år. Ved valg til landstinget skal man ligeledes have boet i Grønland i seks måneder før valget.[64]

De grønlandske kvinder fik stemmeret i 1948. Ti af 31 valgte til landstinget er kvinder, mens de to grønlandske repræsentanter i det danske Folketing er begge kvinder.[65]

Økonomi og erhverv[redigér | redigér wikikode]

Godsarbejde i Upernavik.

Offentlige finanser[redigér | redigér wikikode]

Den offentlige sektor i Grønland afholdt i 2010 udgifter for 9.386 mio. kr., heraf blev 2.540 mio. brugt i den sociale sektor, mens 1.926 mio. blev brugt på uddannelse og undervisning.[66] Sundhedssystemet er også blandt de ansvarsområder, der varetages af Grønlands Selvstyre; forbruget var i 2010 på 1.294 mio. kr. Den største del af det offentlige forbrug, 3.871 mio. kr., vedrører lønudgifter til offentligt ansatte.[66]

Grønlands offentlige indtægter udgjorde 9.606 mio. kr. i 2010[66] Heraf udgjorde bloktilskuddet fra den danske stat 4.227 mio. kr. eller ca. 44 pct. Denne procentdel har ligget konstant i en længere årrække.[67] Bloktiskuddet svarer til en overførsel på ca. 74.885 kr. pr. indbygger i Grønland. Bloktilskuddet blev ved indførelsen af selvstyret fastfrosset, således at det fremover kun pristalsreguleres.

Grønland har de senere år - med undtagelse af 2009 - haft overskud på de offentlige finanser, således 220 mio. kr. i 2010.[66]

Selvstyrets aktiviteter finansieres af løbende skatter og overførsler fra udlandet[66], herunder bloktilskuddet fra Danmark samt et beløb ifm. salg af fiskerilicenser og den årlige kompensation fra EU, der i 2010 udgjorde 317 mio.[67] De kommunale aktiviteter finansieres primært via kommunale skatter på indkomst og et kommunalt bloktillskud, der i 2010 udgjorde 1.599 mio. kr., fra Grønlands Selvstyre.[66]

Udover bloktilskuddet har staten udgifter i Grønland til en række områder, der ikke er overtaget af selvstyret, fx til politi, domstole, fængsler, fiskeriinspektion, forsvar og forskning.[66] Staten afholdt udgifter for 728 mio. kr. i 2010 i Grønland[66], idet udgifter vedrørende Grønland afholdt i Danmark ikke er medregnet.

Erhvervsliv[redigér | redigér wikikode]

Grønlandsk designet og produceret sælskindsjakke.

Grønland blev ramt af en økonomisk nedgang i begyndelsen af 1990'erne, men siden 1993 er økonomien blevet forbedret. Der har været ført en stram finanspolitik siden slutningen af 1980'erne, som har bidraget til at skabe overskud på de offentlige budgetter og lav inflation.

Grønlands økonomi er baseret på et snævert erhvervsmæssigt grundlag med fiskeindustrien som den dominerende sektor med godt 90% af landets eksport. Hovedparten af fiskefabrikkerne ejes af Royal Greenland, der ejes af Grønlands Selvstyre. Grønlands Turist- og Erhvervsråd står i spidsen for udviklingen af turismesektoren. De store afstande splitter hjemmemarkedet op i mange små enheder, som har store driftsudgifter.

Der er ikke ejendomsret til jord i Grønland. Man kan bygge parcelhuse, hvis man får en byggetilladelse, da ingen kan købe ejendomsretten til jord i Grønland.[68] Handel og produktion er stadig domineret af selvstyreejede virksomheder som KNI (engros og detailhandel), TELE Greenland, Royal Arctic Line, Arctic Umiaq Line m.fl. Disse bliver i dag drevet som aktieselskaber, hvor selvstyret har aktiemajoriteten.

Trods genoptagelse af flere kulbrinte- og mineral-efterforskningsaktiviteter, vil det tage flere år før en eventuel kulbrinteproduktion kan komme i gang. Grønlands olieselskab, Nunaoil, blev oprettet for at hjælpe med at udvikle en kulbrinteindustri i Grønland. NunaMinerals er noteret på Københavns Fondsbørs for at rejse mere kapital til at øge produktionen af guld, der startede i 2007.[69][70] Udvinding af rubiner begyndte ved bygden Fiskenæsset i 2007.[71] Andre mulige mineraler indbefatter uran, aluminium, nikkel, platin, wolfram, titan og kobber.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Grønlands geografi
Kort over Grønland
Grønland NASA World Wind screenshot

Grønland ligger mellem den 59. og 84. breddegrad 11. og 74. længdegrad. Grønland er det tredjestørste land i Nordamerika.[72] Øen afgrænses i syd af Atlanterhavet, i vest af Davis Strædet og Baffinbugten, i nordvest af Smith Sund og Nares Strædet, i nord af Lincoln Havet og Wandels Hav, der begge er en del af Ishavet. Mod øst dannes afgrænsningen af Grønlandshavet og Danmarksstrædet, hvorfra der kun er 240 km til Island. Det nærmeste land mod vest er Canada. Grønland har verdens største nationalpark, er verdens største ø og er det største afhængige territorium i verden. Grønland har tre tidszoner: En for henholdsvis Øst-, Vest og Nordgrønland. I Vestgrønland er zonen GMT minus tre timer, Østgrønland GMT minus én time og i Nordgrønland GMT minus fire timer.

Øen er langs kysten præget af dybe fjorde, høje bjerge og en enorm stor mængde af øer og rev iblandet isbjerge og pakis, der omgiver den. Kystlinjen er på over 44.000 km og øerne strækker sig fra 59° sydlig bredde Kap Farvel til 83° nordlig bredde til øen Kaffeklubben. Grønland er 2.670 km lang og ca. 1.050 km bred. Grønlands sydspids, Kap Farvel, Nunap Isua, ligger på højde med Stockholm og Oslo. Fra Grønlands nordspids, Kap Morris Jesup, er der 740 km til Nordpolen. Grønland er dermed det nordligste landområde på jorden.

Ligesom på Antarktis har der i det indre af Grønland samlet sig enorme mængder af frossen nedbør. På midten er temperaturen næsten konstant under nulpunktet og nedbøren smelter dermed ikke. Lag på lag af sne og is danner den i gennemsnit 1.500 m høje indlandsis, der presser overskydende is, som store og små isbjerge, ud i havet. Kun 410.449 km2 eller 19% af øens areal på 2.166.086 km2 er isfrit, idet indlandsisen dækker alt undtagen en snæver kant langs med randen. Øens højeste punkt er Gunnbjørns fjeld, der er på 3.700 m; størstedelen af Grønland ligger imidlertid under 1.500 meters højde.

Forskere har siden 50'erne ment, at indlandsisen, der dækker landet, faktisk kan skjule tre separate ø landmasser, der blev dækket af gletsjere i løbet af den seneste geologiske afkølingsperiode.[73][74][75]

Grønlands sydøstlige kyst

Indlandsisen har et volumen på cirka 2.850.000 km³.[76]

Vægten af den massive indlandsis har udøvet et tryk på det centrale areal, der danner et bassin, der ligger mere end 300 m under havoverfladen.[77][78][79] Isen flyder mod kysten fra midten af øen.

Alle byer og bygder i Grønland er beliggende langs den isfri kyst; befolkningen er koncentreret langs vestkysten. Den nordøstlige del af Grønland er ikke en del af en kommune, men er i stedet for verdens største nationalpark. Mindst fire videnskabelige ekspeditioners stationer og lejre er blevet etableret på indlandsisen i den isdækkede centrale del af Grønland: Eismitte, North Ice, Nord-GRIP Camp og The Raven Skiway. I øjeblikket er der en fast station, Summit Camp, på indlandsisen. Forskerstationen ved Jørgen Brønlund Fjord var indtil 1950 den nordligste permanente udpost i verden.

Det nordligste Grønland, Peary Land, er ikke dækket af en iskappe, fordi luften er for tør til at producere sne. Hvis indlandsisen på Grønland skulle smelte helt væk, ville havoverfladen stige med mere end 7 m.[80]

Scoresby Sund i det østlige Grønland er den længste fjord i verden

Mellem 1989 og 1993 borede amerikanske og europæiske klimaforskere et par 3 km lange iskerner ud af Grønlands indlandsis. Analyser af lagdelingen og den kemiske sammensætning af kernerne har skabt ny viden om klimaændringerne på den nordlige halvkugle i løbet af 100.000 år og vist, at verdens vejr og temperatur ofte har skiftet hurtigt fra en tilsyneladende stabil tilstand til en anden med verdensomspændende konsekvenser.[81] Gletsjere i Grønland bidrager også til en stigning i det globale havniveau med et hurtigere tempo end tidligere antaget.[82] Mellem 1991 og 2004 viste overvågninger af vejret på et sted (Swiss Camp), at den gennemsnitlige vintertemperatur var steget næsten 6°C.[83] Anden forskning har vist, at højere snefald fra den nordatlantiske oscillation forårsagede det indre af indlandsisen til at blive tykkere med et gennemsnit på 6 cm pr. år mellem 1994 og 2005.[84]

Topographic map of Greenland
Grønlands grundfjeld

En nylig undersøgelse tyder på, at planeten har været meget varmere for relativt nylig i geologisk tid:

Forskere, der har udtaget prøver på to km fra Grønlands gletsjer for at finde det ældste plante-DNA har sagt, at planeten var langt varmere for hundreder af tusinder af år siden end generelt antaget. DNA fra træer, planter og insekter, herunder sommerfugle og edderkopper, fra isen under det sydlige Grønland blev anslået til at være 450.000 til 900.000 år gammelt, efter resterne hentet fra denne for længst forsvundne boreale skov. Dette synspunkt står i skarp kontrast til det herskende synspunkt om, at en frodig skov af denne art ikke kan have eksisteret i Grønland for 2,4 millioner år siden. Disse DNA-prøver tyder på, at temperaturen formentlig har nået 10°C om sommeren og -17°C om vinteren. De angiver også, at i den sidste mellemistid, for 130.000-116.000 år siden, hvor temperaturen i gennemsnit 5°C var højere end nu, var gletsjerne på Grønland ikke helt smeltet væk.[85]

I 1996 fandt den amerikanske Top of the World-ekspedition verdens nordligste ø ud for Grønland: ATOW1996. En endnu mere nordlig ø blev spottet under ekspeditionens tilbagerejse, men øens status er endnu ikke bekræftet.

I 2007 blev eksistensen af en ny ø kundgjort. Uunartoq Qeqertoq (engelsk: "Warming Island", Opvarmningsøen) har altid ligget ud for Grønlands kyst, men har været dækket af en gletsjer. Denne gletsjer blev opdaget i 2002, da den smeltede, og i 2007 var den fuldstændig smeltet væk, så øen kunne ses i sin helhed.[86] Øen fik status af "Place of the Year" i Oxford Atlas of the World i 2007[87]

Geologi[redigér | redigér wikikode]

Grønlands geologiske historie går 3.800 mio. år tilbage og indeholder dannelser fra næsten alle geologiske perioder. Således finder der dannelser fra det tidligste prækambrium.

Grønlands råstoffer[redigér | redigér wikikode]

Der har været kulminedrift på Grønland i mindre grad både i 17-, 18- og 1900-tallet.

På Grønland er geologien ofte nem at observere pga. lav bevoksning. Her ses en jura/trias forkastning ved Trailløen på Østgrønland

Under forhandlingerne om grønlandsk hjemmestyre var spørgsmålet om rettighederne til den grønlandske undergrund – og dermed råstofferne på Grønland – et centralt og vanskeligt forhandlingspunkt. Ønsket om en egentlig overdragelse af rettighederne til råstofferne på Grønlands undergrund fra staten til den fastboende befolkning på Grønland blev fremført med betydelig styrke af de grønlandske forhandlere, men afstanden på dette punkt var så stor, at det eneste mulige resultat viste sig at være det kompromis, der blev resultatet, nemlig at "den fastboende befolkning på Grønland har grundlæggende rettigheder til Grønlands naturgivne ressourcer". Derfor blev det fastsat ved lov, at "forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse" af de ikke-levende ressourcer fandt sted i henhold til aftale mellem den danske regering og Landsstyret. Bestemmelsen afgør således ikke spørgsmålet om, hvem der har ret til råstofferne, men alene hvem der kan disponere over dem.

For at sikre den politiske ligestilling mellem Grønland og Danmark på råstofområdet blev der etableret fælles beslutningskompetence, så der ikke kunne træffes væsentlige beslutninger på området, uden at der var enighed mellem den danske regering og Landsstyret. I praksis opnåedes dette ved at begge parter kan nedlægge veto, hvis der udstedes en tilladelse til efterforskning eller udnyttelse. Til dette formål oprettedes Fællesrådet vedrørende Mineralske Råstoffer i Grønland, der var et dansk-grønlandsk politisk forum, hvor centrale spørgsmål vedrørende råstofområdet drøftedes. Fællesrådets opgave var at følge udviklingen på råstofområdet samt at afgive indstilling til den danske regering og Landsstyret i forbindelse med udstedelse af tilladelser på råstofområdet.

Forvaltningen af råstofaktiviteterne på Grønland har siden 1. juli 1998 været udøvet af Råstofdirektoratet i Godthåb, der var sekretariat for Fællesrådet, i et tæt samarbejde med bl.a. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS), Energistyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Som noget af det første efter selvstyrets indførelse blev råstofområdet hjemtaget og hører i dag under Grønlands ansvarsområder.

Klima[redigér | redigér wikikode]

Klimaet på Grønland er overvejende arktisk. Det vil sige, at middeltemperaturen selv i årets varmeste måned ikke når over 10°C. I dalene, der ligger i forlængelse af de dybeste fjorde, overstiger middeltemperaturen dog lige grænsen på 10°C over den nordlige polarcirkel. Landets store udstrækning medfører betydelige klimatiske variationer mellem Nord- og Sydgrønland, men der er også store variationer mellem kystområderne, specielt mellem det område, hvor der er åbent vand hele året, og områder inde i landet.

Det åbne hav virker i sommermånederne afkølende på luften, mens det i vinterperioden virker opvarmende. Derfor er vintrene milde og somrene kølige langs kysten i det sydlige Grønland, mens det langs kysten nord for åbentvandsområdet er kølige somre og kolde vintre. Forskellen mellem vinter- og sommertemperaturer vil endvidere øges desto længere man bevæger sig ind i landet, hvor klimaet bliver fastlandspræget, med varme somre og kolde vintre. Men da luften er tør, virker det ikke så drastisk, som det kan lyde. Således kan man sammenligne temperaturerne for kystbyen Holsteinsborg med temperaturerne for indlandsbygden Søndre Strømfjord, der ligger ca. 150 km fra kysten, men på nogenlunde samme breddegrad som Holsteinsborg. I januar 2003 var middeltemperaturen -12 °C i Søndre Strømfjord, mens den i Holsteinsborg var -7°C. I juli 2003 var middeltemperaturen 11°C i Søndre Strømfjord, men kun 7 °C i Holsteinsbrog. Sommertemperaturerne fordelt over hele Grønland er overraskende ensartede på grund af sommerens midnatssol nord for polarcirklen.

Temperatur ekstremer[redigér | redigér wikikode]

Den 30. juli 2013 måltes den højeste temperatur nogensinde i Grønland; 25,9° C i Maniitsoq (Sukkertoppen).[88] Den laveste temperatur blev målt til -52,1° C den 29. januar 1989 i Hall Land i Nordgrønland.[89]

Nedbør[redigér | redigér wikikode]

Nedbørsforholdene varierer betydeligt på Grønland. I Sydgrønland varierer de årlige nedbørsmængder fra ca. 800 til over 1.400 mm. Længere nordpå og inde i landet aftager nedbørsmængderne kraftigt. I de nordligste egne og inde i landet er den årlige nedbør således under 200 mm, mens den enkelte steder, f.eks. i Peary Land, er så ubetydelig, at området kan betegnes som arktisk ørken.

Daglængde[redigér | redigér wikikode]

Dagens længde varierer betydeligt på forskellige lokaliteter i Grønland alt efter årstid. Nanortalik i Sydgrønland og Godthåb i Midtgrønland, der ligger syd for polarcirklen, har ikke perioder med midnatssol eller polarnat og den længste dag for de to lokaliteter er henholdsvis 18,5 og 20,5 timer. Ved polarcirklen vil der være få dage med midnatssol og polarnat. Jo nordligere, jo længere bliver de to perioder. I Ilulissat nord for polarcirklen er der således ca. to måneder med midnatssol og polarnat, I Upernavik ca. tre måneder og i Thule knapt fire måneder.[90]

Transport[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Transport på Grønland

Landstransport[redigér | redigér wikikode]

Der er veje i byerne, men ikke mellem byerne[91], fordi kysten har mange fjorde, der ville nødvendiggøre færgeforbindelser eller broer. Der er dog et relativt veludviklet system af veje i Søndre Strømfjord, ligesom der i et vist omfang findes grusveje i Sydgrønland, mellem fåreholderstederne.[91] Snescooter og hundeslæde er også udbredte transportmidler, men kræver naturligvis et underlag af sne.[92]

Lufttransport[redigér | redigér wikikode]

Air Greenlands Boeing 757-200, Kunuunnguaq, i Søndre Strømfjord.

De mest udbredte transportmidler er fly og helikoptere.[93] Der er både lufttransport internt i Grønland og mellem øen og andre nationer. Grønland har to store internationale lufthavne, Narsarsuaq der er en tidligere amerikansk luftbase i Sydgrønland,[94] og Søndre Strømfjord, ligeledes en tidligere amerikansk base. Søndre Strømfjord ligger 300 km nord for Godthåb og er Grønlands vigtigste lufthavn.[95] Disse to lufthavne fordeler trafikken til landets øvrige bosteder, idet den videre befordring foregår med mindre fly af DHC-7- eller DHC-8-typen og helikoptere, fx Sikorsky S-61. Ved begge lufthavne bor meget få mennesker,[96] hvoraf de fleste arbejder med at betjene de rejsende. Søndre Strømfjord er gennem de sidste 20 år blevet Grønlands største bygd.[97]. Man har igennem de senere år opnået at almindelige små fly kan lande ved alle byer, hvor man førhen var henvist til dyre helikopterrejser.[98] Flytransport er i høj grad støttet fra det offentlige; rutenettet er delt i en støttet del, der beflyves på såkaldte servicekontrakter med selvstyret, og en kommerciel del, der beflyves som en forretning.[99]

Den vigtigste og største rute går fra Søndre Strømfjord til København. Der er derudover forbindelser til Island og Canada.[100] I maj 2007 igangsatte Air Greenland en sommerrute til og fra Baltimore i USA,[101], men ruten blev indstillet den 10. marts 2008 på grund af finansielle tab.[102] Air Iceland opererer to gange om ugen fra Keflavík til Jakobshavn.[103] Ud over disse ruter er der internationale flyvninger mellem Narsarsuaq og København. Air Iceland driver også ruter mellem Reykjavík og Narsarsuaq, Jakobshavn og Godthåb på vestkysten og Kulusuk og Scoresbysund på østkysten. Der er 12 lufthavne, fem heliporte og 42 helistop i landet. Lufthavnene drives af Grønlands Lufthavnsvæsen.[104]

Skibstransport[redigér | redigér wikikode]

Krydstogtsskibet MS «Fram» på jomfrurejse ankret ud for havnen i Upernavik, Grønland. I baggrunden et isbjerg

Der er person- og fragttransport med kystnære færger i Grønland. Arctic Umiaq Line sejler en gang om ugen, idet det tager 76 timer at gøre turen i hver retning (fra Jakobshavn i Nord til Narsaq i syd).[105] I Diskobugten kan man sejle med Diskoline mellem flere byer og bygder.[100]

Skibsfarten kan besværliggøres p.g.a isbjerge og tilfrossent havvand i vintermånederne.[106] Da der er tale om store afstande og ustabilt vejr, må man ofte have tålmodighed, når man rejser i Grønland. Der er havneanlæg i 16 byer, anløbs- og fiskeribroer i 60 bygder.

Kommunikation[redigér | redigér wikikode]

Fjeldet Sermitsiaq ved Godthåb har givet navn til en grønlandsk avis
  • Telefonlinjer i brug: 23.159 (2007)
  • Mobiltelefoner: 53.021 (2007)
  • Radiostationer: AM 5, FM 12
  • Radioer: 98 pct. af alle hustande har radio (2002)
  • TV-stationer: Kalaallit Nunaata Radioa landsdækkende TV (hjemmeside) samt flere lokale TV-stationer
  • TV-apparater: 97 pct. af alle husstande har TV (2002)
  • Aviser: Atuagagdliutit/Grønlandsposten (AG) og Sermitsiaq. Aviserne er ultimo 2009 blevet lagt sammen til en koncern, men udgives dog som to forskellige aviser, som udkommer hver en gang om ugen.)
  • Internetudbydere: Tele Greenland er den eneste internetudbyder på Grønland.
  • ADSL-internetbrugere: 10.480 (2007)

[107]

Grønlands opdeling[redigér | redigér wikikode]

Urbanisering i Grønland

Grønlands befolkning fordeler sig med 48.232 indbyggere i 18 byer og 8.517 indbyggere i ca. 60 bygder, som er beliggende på øer eller halvøer, overvejende langs den grønlandske vestkyst. Kun 3.514 mennesker er bosat på Østgrønland, fordelt på to byer og ni bygder. Centraliseringen af befolkningen har medført, at mange mindre bygder ikke har helårsbeboelse mere.

I bygderne varetages opgaverne af en bygdebestyrelse bestående af tre til fem medlemmer. En del af disse bygder er meget små, hvor der typisk bor 30-75 indbyggere, mens der kun er meget få bygder, der har over 200 indbyggere.

Landsdele, præstegæld og kommuner

Grønland er inddelt i landsdelene:

Administrativt er landet inddelt i 4 kommuner. Den 1. januar 2009 blev de 18 kommuner sammensluttet til fire i en grønlandsk pendant til den danske strukturreform. Kommunerne kom til at hedde: Kujalleq, Qaasuitsup, Qeqqata, Sermersooq. Kommunerne blev sammensat som følger:

De tre landsdele
Kommunerne

Kirkelig opdeling

Kulusuk, en bygd

Folkekirken i Grønland er et stift med biskop. De tre landsdele har hver sin provst. De gamle kommuner er stadig i kirkelig sammenhæng administrative enheder, nemlig de såkaldte præstegæld. Der er således 17 præster, en i hver af de gamle kommuner. Dog omfatter præstegældet i Paamiut begge kommunerne Ivittuut og Paamiut.[108] Det kommunale selvstyre er af væsentlig ældre dato end hjemmestyret. Allerede i 1975 fik kommunerne den grad af selvstændighed de har i dag. Kommunerne opnåede bl.a. ret til at udskrive skatter. De kommunale opgaver er ikke defineret i nogen lov, men kommunerne har – som i Danmark – ret til selv at bestemme hvilke opgaver de vil påtage sig, alene begrænset af lovgivningen. De vigtigste kommunale opgaver er en række tekniske funktioner, sociale opgaver, opgaver inden for kultur, undervisning og idræt samt lokale miljøopgaver. Kommunerne er sammensluttet i de grønlandske kommuners landsforening, KANUKOKA (Kalaallit Nunaanni Kommuneqarfiit Kattuffiat).

De kommunale opgaver finansieres dels ved egne indtægter, i form af skatter, dels indtægter udefra, hovedsagelig i form af bloktilskud fra Grønlands Hjemmestyre. Desuden foregår der en betydelig omfordeling via udligningen af skatter fra de mere velstillede til mindre velstillede kommuner. Desuden opkræves en fælleskommunal skat. Kommunerne er i dag borgernes vigtigste kontaktled til hele den offentlige sektor. Inden for den enkelte kommunes grænser er der desuden en række bygder, hvor kommunalbestyrelsen er ansvarlig for såvel drift som styrelse af disse.

Områder uden for kommunal inddeling

Beliggenheden af Hans Ø i Kennedy-kanalen på grænsen mellem Grønland (Danmark) og Canada

Områder udenfor kommunal inddeling omfatter:

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Befolkning[redigér | redigér wikikode]

Befolkningspyramide for Grønland 2010

Grønlands befolkning er et blandingsfolk, overvejende af blandet inuit og nordeuropæisk oprindelse med en større dansk etnisk minoritetsgruppe. Det er kun 140 år siden, den sidste indvandring fra Canada fandt sted. Vestgrønlænderne er mere blandet med europæerne end øst- og nordgrønlænderne. Flertallet af det grønlandske folk har grønlandsk som modersmål, mens et mindretal af de etniske grønlændere, udover den danske minoritet, har dansk som modersmål.

Den hurtige udvikling i Grønland har betydet radikale ændringer i den traditionelle familiestruktur, der har resulteret i, at der er opstået mange sociale problemer, som Grønlands befolkning har fælles med andre befolkninger, der har gennemlevet lignende samfundsmæssige forandringer.

Der var 56.742 indbyggere i 2012, og befolkningstætheden var på 0,14 pr. km² isfrit areal. Heraf bor 16.181 personer i Godthåb. 88,3 procent af befolkningen på Grønland er født i Grønland, mens 11,7 procent er født uden for Grønland. Der findes ikke befolkningstællinger baseret på folks etniske tilhørsforhold.

I 2007 fik Den Nordatlantiske Gruppe lavet en undersøgelse af grønlændere i Danmark, der viste, at der er ca. 13.200 personer af grønlandsk herkomst af første og anden generation i Danmark. I den første generation er ca. 1/3 mænd og 2/3 kvinder.[109]. Hvert år får De Grønlandske Huse også foretaget en optælling af antallet af grønlændere i Danmark. Her medregnes alle personer, der er født i Grønland. I 2011 var dette tal på knap 14.700 personer. Tallet har været støt stigende de seneste år og er steget med 1.200 personer siden 2007.

Specielt tidligere i 17-1800-tallet var der mange blandede norsk-grønlandske par, og blandt blandingsslægterne kan nævnes Dalager-, Egede- og Motzfeldt-slægterne. Baggrunden er, at koloniembedsfolkene frem til 1814 var for en stor dels vedkommende fra Norge. Mange af de tyske familienavne i Grønland, som f.eks Chemnitz, Kleist og Kreutzmann, stammer fra koloniembedsfolk med tysk baggrund (fra før 1864), specielt fra Slesvig-Holsten (Hertugdømmerne), som giftede sig med grønlandske kvinder. Men der sås også navneadoption fra specielt de kristne Herrnhut-missionærer Herrnhuter. De tyske missionærers efternavne blev således i flere tilfælde overtaget af grønlandske familier som familienavne.

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Kultursammenstødet mellem nordboerne og inuit dokumenteres af arkæologiske fund, fx er et fragment af en ringbrynje fundet i Grønland,[110] mens en figur af hvalrostand er blevet fundet i Bergen.[111] Begge genstande er klare vidnesbyrd om samhandelen.

Inuit-kulturen dominerede dog øen fra slutningen af middelalderen til rekoloniseringen i det tidlige 18. århundrede, hvor den europæiske kultur blev genindført. I dag er den grønlandske kultur en blanding af traditionel inuitkultur og dansk kultur:[112]

"...[K]ategorierne 'grønlandsk' og 'dansk' [er] ikke entydige, afgrænsede kategorier – qua koloniseringen er den moderne grønlandske kultur en blandingskultur, og stort set alle grønlændere har danskere i slægten."

Grønlands musikkultur[113] omfatter populære bands og kunstnere, bl.a. Chilly Friday (rock), Siissisoq (rock), Nuuk Posse (hiphop) og Rasmus Lyberth, som deltog i det danske melodigrandprix i 1979 med en sang på grønlandsk.[114] Simon Lynge er den første kunstner fra Grønland, der har fået et album udgivet i Det forenede Kongerige, og som også har optrådt på den britiske Glastonbury Festival. Grønlandsk musik omfatter også traditionel musik, der i vid udstrækning baseret på sang og trommer.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Skolebørn i den grønlandske nationaldragt.

Den grønlandske uddannelsessektor er opdelt i grundskoleuddannelser, studieforberedende uddannelser, erhvervsuddannelser og videregående uddannelser.[115]

I den grønlandske folkeskole er der 10 års undervisningspligt, og skolen er opdelt i et yngstetrin for de første tre år, et mellemtrin der dækker de næste fire år og et ældstetrin, der varer tre år.[115] Der er trintest efter yngste- og mellemtrinnet.[115]

Grønland har haft ansvaret for folkeskolen siden 1. januar 1980.[116]

Der findes studieforberedende uddannelser i hele landet. Der er en handelsskole og et gymnasium i Julianehåb, en handelsskole og et gymnasium i et Godthåb, et gymnasium i Egedesminde og et kombineret teknisk og alment gymnasium i Holsteinsborg. Der udbydes desuden gymnasiale suppleringskurser i Sukkertoppen og i Holsteinsborg.[115] Alle studieforberedende uddannelser er dansksprogede.[115]

Erhvervsuddannelse består af skole- og praktikophold og varer typisk fra to til fem år.[115] En række uddannelser har indbygget skole- og praktikophold i Danmark; nogle uddannelser foregår udelukkende i Grønland. Skoleophold i Grønland gennemføres på brancheskolerne og på praktikpladser på grønlandske virksomheder.[115] Brancheskolerne omfatter handelsskolen i Julianehåb, Levnedsmiddelskolen INULI, Grønlands Maritime Skole, handelsskolen i Godthåb, Center for Sundhedsuddannelser, Bygge- og Anlægsskolen, Jern- og Metalskolen samt Fisker- og Fangerskolen.[117]

Videregående uddannelse i Grønland er som i Danmark delt i tre typer:[115]

  • Korte (akademimerkonom, procestekniker og serviceøkonom)
  • Mellemlange (journalist, lærer, socialpædagog, socialrådgiver og sygeplejerske)
  • Lange (samfundsvidenskab, teologi, arktisk teknologi, kultur- og samfundshistorie samt sprog, litteratur og medier)

De videregående uddannelser kan bl.a. tages på Grønlands Universitet.

Herudover er der mulighed for at søge optagelse på uddannelser i Danmark og i andre lande.[115]

Religion[redigér | redigér wikikode]

Kirken i Scoresbysund, Østgrønland

Den traditionelle grønlandske religion, som inuiterne før i tiden praktiserede, har i nutiden kun en begrænset indflydelse. Leif Eriksson bragte år 1000 kristendommen til Grønland, men først med Hans Egede begyndte man at omvende inuitter til kristendommen fra 1721.

98% af befolkningen er protestanter og 95% af den grønlandske befolkning er evangelisk-luthersk. Biskoppen vurderer, at 85% af den grønlandske befolkning er medlem af den danske folkekirke.[118] Der findes også mindre religiøse samfund, som katolikker, baptister, Jehovas vidner og tilhængere af Bahai.

Det Ny Testamente blev oversat til grønlandsk mellem 1766 til 1893, og den første oversættelse af hele Bibelen blev afsluttet i 1900. En ny oversættelse blev afsluttet i 2000.[119]

I 1993 blev Grønland et selvstændigt stift. Nærmere regler for kirken i Grønland fastsættes af landstinget. Sagsområdet er et eksempel på et område, der er fuldstændig overgået til selvstyret. Da folkekirken er en del af grundloven kan lovgivningen for den grønlandske kirke ændres af landstinget inden for disse brede rammer. Der er p.t. ikke vedtaget en forvaltningslov for kirken i Grønland og derfor er der opstået en ret speciel praksis. De grønlandske provstier har eksempelvis selvstændige hovedkonti til egen drift og provstiets præstelønninger, og forhandler direkte med centraladministrationen herom, som ét eksempel på et krydsfelt uden afklaring. Biskoppen fører altså tilsynet med den gejstlige betjening, men kan grundlæggende ikke ”gøre noget ved det” dersom et område findes at skulle betjenes anderledes, idet provstens selvstændige bevilling bliver bestemmende for hvad der skal ske. Den grønlandske kirke forvaltes altså p.t. på provsteniveau. Der er imidlertid en forvaltningslov i støbeskeen der dog ikke har været til vedtagelse endnu.[120]

Sprog[redigér | redigér wikikode]

Et to-sproget skilt i Godthåb, der viser forskellen på de to sprog.
Uddybende Uddybende artikel: Grønlandsk (sprog)

De to fremherskende sprog på Grønland er grønlandsk (kalaallisut) og dansk. Kalaallisut er et inuitsprog, og dansk er et germansk sprog. Grønlandsk er det sprog af de eskimo-aleutiske sprog, som tales af flest.

Kalaallisut indeholder tre indbyrdes relativt forskellige hoveddialekter: Østgrønlandsk (tunumiutut), vestgrønlandsk (kitaamiutut), og nordgrønlandsk (avanersuarmiutut/thule-sprog).[121] Vestgrønlandsk er det dominerende sprog, men ifølge UNESCO er dialekten sårbar (vulnerable), mens de to øvrige er i regulær fare (definitely endangered).[122]

Både grønlandsk og dansk har været anvendt i offentlige anliggender siden indførelsen af hjemmestyret i 1979, og størstedelen af befolkningen kan tale begge sprog. Grønlandsk blev det eneste officielle sprog i juni 2009.[123] I praksis er dansk stadig meget udbredt i administrationen, som et sprog for videregående uddannelse,[124] men også som den første eller eneste sprog for dele af befolkningen i Godthåb og andre større byer. En debat om den rolle, grønlandsk og dansk skal have i fremtidens samfund er i gang.[125] Landet har ingen analfabetisme.[126]

Man kan studere vestgrønlandsk på Eskimologi og Arktiske StudierKøbenhavns Universitet[127].

Der undervises i engelsk i grønlandske skoler, og sproget bruges som tredje sprog.[128]

Sport[redigér | redigér wikikode]

Fodboldkamp i Uummannaq

Fodbold er Grønlands nationalsport. Sporten er organiseret i Grønlands Boldspil-Union (Kalaallit Nunaanni Arsaattartut Kattuffiat), der dog ikke er medlem af FIFA.[129] Grønland er derimod det 17. medlem af NF-Board.[130]

Grønland deltager i Island Games og Arctic Winter Games. Begge afholdes hvert andet år. I 2002 afholdt Godthåb AWG sammen med Iqaluit i Nunavut.[131] Deltagerne vandt Hodgson-trofæet for sportsånd i 1994 og 2002.[132]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. TV 2 Nyhederne - Grønland går over til selvstyre TV 2 Nyhederne - Ved overgangen til selvstyre, er grønlandsk nu det officielle sprog.
  2. http://www.stat.gl/publ/da/GF/2013/pdf/Greenland%20in%20Figures%202013.pdf
  3. http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/17958/faro.pdf
  4. http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/17958/faro.pdf
  5. United Nations Island Directory
  6. Stern, Pamela (July 2004). "The Dictionary". Historical dictionary of the Inuit. Lanham, Maryland: The Scarecrow Press, Inc.. s. 89. ISBN 0810850583. OCLC 54768167. 
  7. "Joshua Calder's World Island Info". Worldislandinfo.com. http://www.worldislandinfo.com. Hentet 6. september 2010. 
  8. Greenland in Figures. Grønlands Statistik. ISBN: 978-87-986787-7-9. Hentet 22. september 2013.
  9. "Population density (people per sq. km of land area)". Verdensbanken. Hentet 3. november 2012
  10. "Grønlændere bosiddende i Danmark". Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget. http://www.udsattegroenlaendere.dk/files/DNAG_Groenlaendere_20i_20Danmark_201_1_.pdf. Hentet 10. marts 2012. 
  11. "Saqqaq-kulturen kronologi". Nationalmuseet. Modtaget 2. august 2013
  12. http://www.oes-cs.dk/bevillingslove/ffl14x1.pdf
  13. "Grønlands forhistorie af Hans Christian Gulløv". Gyldendal via Google Books. http://books.google.gl/books?id=aSaxAnPvgqIC&pg=PA358&lpg=PA358&dq=pal%C3%A6oeskimoiske+kulturer+gr%C3%B8nland&source=bl&ots=iIpr4yJVbl&sig=VCE6DWPFvhk_pQ37xz5bbDTzQv4&hl=da&sa=X&ei=2-R0T82YK8bb0QHo2oWqDQ&ved=0CCcQ6AEwAjgK#v=onepage&q=pal%C3%A6oeskimoiske%20kulturer%20gr%C3%B8nland&f=false. Hentet 29. marts 2012. 
  14. 14,0 14,1 14,2 "Indvandringerne til Grønland". Grønlands Turist og Erhvervsråd. http://www.greenland.com/da/about-greenland/kultur-sjael/historie/indvandringerne-til-groenland.aspx. Hentet 29. marts 2012. 
  15. 15,0 15,1 15,2 "Saqqaq-kulturen". http://www.natmus.dk/sw18632.asp. 
  16. "12. februar 2007". Gutenberg.org. 8. marts 2006. http://www.gutenberg.org/files/17946/17946-h/17946-h.htm. Hentet 6. september 2010. 
  17. Þorgilsson, Ari. "Íslendingabók." fra Íslendinga Sögur. Reykjavik: Sigurður Kristjánsson, 1891. p. 10, set 29. maj 2009
  18. How Greenland got its name. The Ancient Standard. Set 2. januar 2012.
  19. Grove, Jonathan. "The place of Greenland in medieval Icelandic saga narrative", fra Norse Greenland: Selected Papers of the Hvalsey Conference 2008, Journal of the North Atlantic Special Volume 2 (2009), 30–51, p. 30
  20. The Fate of Greenland's Vikings, af Dale Mackenzie Brown, Archaeological Institute of America, 28. februar 2000
  21. Boraas, Tracey (2002). Sweden. Capstone Press. s. 24. ISBN 0-7368-0939-2. 
  22. 22,0 22,1 22,2 Diamond, Jared M. (2006). Collapse: how societies choose to fail or succeed. Harmondsworth [Eng.]: Penguin. ISBN 0-14-303655-6. 
  23. Arnold C. Cold, Earth Magazine, juni 2010, pg. 9
  24. " "Kulturgeschichte des Klimas: Von der Eiszeit zur globalen Erwärmung: Amazon.de: Wolfgang Behringer: Bücher". Amazon.de. 9. september 2009. http://www.amazon.de/gp/product/340652866X?ie=UTF8&tag=scieskepblog-21&linkCode=as2&camp=1638&creative=19454&creativeASIN=340652866X". Hentet 6. september 2010. 
  25. Alley P, Mayewski P, Peel D, Stauffer B (1996). "Twin Ice Cores From Greenland Reveal History of Climate Change, More". Earth in Space 9 (2): 12-13. http://www.agu.org/journals/ABS/1996/96EO00142.shtml. 
  26. (Arnold 2010)
  27. Arneborg, J., Heinmeier, J., Lynnerup, N., Nielsen, HL, Rud, N.; Sveinbjörnsdóttir, Á. E. (2002). C-14 dating and the disappearance of Norsemen from Greenland. Europhysics news.
  28. http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/sidste-skridt-i-menneskehedens-rejse-kortlagt
  29. "Nålen og harpunen". Jyllands-Posten. http://viden.jp.dk/galathea/undervisning/temaartikler/default.asp?cid=11222. Hentet 29. marts 2012. 
  30. Nebenzahl, Kenneth. Rand McNally Atlas of Columbus and The Great Discoveries (Rand McNally & Company; Genova, Italien; 1990); The Cantino Planisphere, Lisbon, 1502, pp. 34-37.
  31. "Medieval History of Greenland". http://www.personal.utulsa.edu/~marc-carlson/history/grontime2.html. Hentet 22. april 2012. 
  32. "Hall, James". Dictionary of Canadian Biography Online. http://www.biographi.ca/009004-119.01-e.php?&id_nbr=331. Hentet 22. april 2012. 
  33. "Grønland". jp.dk. http://viden.jp.dk/galathea/undervisning/landefakta/default.asp?cid=11147. Hentet 22. april 2012. 
  34. "Herrnhuterne eller brødremenigheden i Grønland 1733-1900". Tidsskriftet Grønland. http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1983-8-Artikel01.pdf. Hentet 22. april 2012. 
  35. 35,0 35,1 35,2 35,3 "Grønland". danmarkshistorien.dk. http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/groenland/. Hentet 19. april 2012. 
  36. Polarhistorie.no – Norsk polarforskning
  37. Legal Status of Eastern Greenland, PCIJ Series A/B No. 53 (1933)
  38. "Banebrydende nyt om Grønlands historie". Sermitsiaq. http://sermitsiaq.ag/node/77693. Hentet 19. april 2012. 
  39. In Danger Undaunted: The Anti-Interventionist Movement of 1940-1941 by Justus D. Doenecke:. Books.google.com. 8. juli 1941. ISBN 9780817988418. http://books.google.com/?id=Bhnf0fxI260C&pg=PA331&lpg=PA331&dq=%22United+States+occupation+of+Greenland%22#v=onepage&q=%22United%20States%20occupation%20of%20Greenland%22&f=false. Hentet 6. september 2010. 
  40. Speer, Albert: Inside the Third Reich 1971
  41. "Eske Brun - det moderne Grønlands ophavsmand?". Sermitsiaq. http://sermitsiaq.ag/node/77393. Hentet 19. april 2012. 
  42. "Royal Greenlands historie". Royal Greenland. 
  43. "Deepfreeze Defense". Time Magazine. 27. januar 1947. http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,778870,00.html. 
  44. Miller, John J. (7. maj 2001). "Let's Buy Greenland! — A complete missile-defense plan". National Review's National Political Reporter (National Review). http://www.nationalreview.com/nr_comment/nr_comment050701b.shtml. 
  45. Jvf. Natalia Loukacheva. 2007. The Arctic promise: legal and political autonomy of Greenland and Nunavut. University of Toronto Press p. 25
  46. Stern, 2004, pp. 55-56
  47. Cowell, Alan (26. november 2008). "Greenland Vote Favors Independence". New York Times. http://www.nytimes.com/2008/11/27/world/europe/27greenland.html. Hentet 4. maj 2010. 
  48. "Vejledende folkeafstemning om selvstyre. 25. november 2008". SermitValg. 26. november 2008. http://www.valg.gl/. Hentet 26. november 2008. 
  49. "'''Draft''' Act on Greenland Self-Government" (PDF). http://www.amblissabon.um.dk/NR/rdonlyres/EDC5978E-71C2-467E-974A-598A01EEA562/0/DraftActonGreenlandSelfGovernment.pdf. Hentet 6. august 2011. 
  50. http://www.oes-cs.dk/bevillingslove/ffl14x1.pdf
  51. "Nearly independent day". The Economist. 20. juni 2009. http://www.economist.com/world/europe/displayStory.cfm?story_id=13854765. Hentet 20. juni 2009. 
  52. "Greenland set for self-rule". The Australian. 2009-06-19. http://www.theaustralian.news.com.au/story/0,25197,25659553-26040,00.html. Hentet 20. juni 2009.  (Websted ikke længere tilgængeligt)
  53. Boswell, Randy (19. juni 2009). "Greenland takes big step towards full independence". Canwest News Services. Canada.com. http://www.canada.com/news/Greenland+takes+step+towards+full+independence/1713910/story.html. Hentet 20. juni 2009. 
  54. Hansen, Jesper (7. maj 2008). "Greenland on the Self-Rule-Road". Arctic-council.org. http://arctic-council.org/article/2008/5/greenland_on_the_self-rule-road. Hentet 6. september 2010. 
  55. 55,0 55,1 "Lov om Grønlands hjemmestyre". Retsinformation. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=87176&exp=1. Hentet 20. marts 2012. 
  56. "Folkeafstemningen om Selvstyret". 3. februar 2009. http://dk.nanoq.gl/Emner/Landsstyre/Departementer/Landsstyreformandens%20Departement/Selvstyrekontor/Folkeafstemning.aspx. Hentet 20. marts 2012. 
  57. "På nationaldagen den 21. juni 2009 fejrede Grønland indførelsen af Selvstyret". Landstinget. http://landstinget.gl/demokratihome/inatsisartut-i-historiens-bakspejl/indfoerelse-af-selvstyre.aspx?alttemplate=printTemplate&newsid=&dagsordentype=. Hentet 20.marts 2012. 
  58. "Selvstyreloven". Retsinformation. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=125052#K7. Hentet 20. marts 2012. 
  59. 59,0 59,1 "EU-oplysningen". http://www.euo.dk/spsv/off/alle/117_17/. Hentet 20. marts 2012. 
  60. "EU og Grønland i partnerskab". nanoq.gl. 14. juli 2009. http://dk.nanoq.gl/Emner/Landsstyre/Departementer/Landsstyreformandens%20Departement/Udenrigsdirektoratet/Nyhedsforside/Nyhedsarkiv/2007/09/EU_og_Groenland_partnerskab.aspx. Hentet 20. marts 2012. 
  61. "Ny rigsombudsmand holder sjældent fri". Sermitsiaq. 1. februar 2011. http://sermitsiaq.ag/node/78329. 
  62. [www.grundloven.dk "Danmarks Riges Grundlov"]. www.grundloven.dk. Hentet 11. november 2011. 
  63. "IA i Folketinget". IA. http://www.iafolketingimi.dk/om+ia+i+folketinget.html. Hentet 11. november 2011. 
  64. KNR Nyheder, 25. februar 2008: "Valgret bør revurderes"
  65. Hertoft, Mikael: "Da kvinderne fik stemmeret i Grønland." Dagbladet Arbejderen, 15. april 2008.
  66. 66,0 66,1 66,2 66,3 66,4 66,5 66,6 66,7 "Offentlige finanser 2010". Grønlands Statistik. 29. december 2011. http://www.stat.gl/publ/da/OF/201102/pdf/Offentlige%20finanser%202010.pdf. Hentet 11. november 2012. 
  67. 67,0 67,1 "Realøkonomisk fordeling af offentlige indtægter efter sektor, transaktion og tid". Grønlands Statistik. http://bank.stat.gl/Dialog/varval.asp?ma=OFDREAI&ti=Real%F8konomisk+fordeling+af+offentlige+indt%E6gter+efter+sektor%2C++transaktion+og+tid+&path=../Database/Gr%F8nland/Offentlige%20finanser/&lang=4. Hentet 11. november 2012. 
  68. "35 til møde om Grønland". JydskeVestkysten. 14. januar 2010. http://www.jv.dk/artikel/809398:Vejen--35-til-moede-om-Groenland. Hentet 17. marts 2010. 
  69. "Share Information: NunaMinerals". NASDAQ OMX Nordic. http://www.nasdaqomxnordic.com/aktier/shareinformation?Instrument=CSE55794. Hentet 17. marts 2012. 
  70. "Aktionærens tale 2010". nanoq.gl. http://dk.nanoq.gl/Emner/Landsstyre/Departementer/Landsstyreformandens%20Departement/bestyrelsessekretariatet/bestyrelsessammensaetninger/nunaminerals/aktionaerensTale2010.aspx. Hentet 17. marts 2012. 
  71. "Kampen om rubinerne". Dagbladet Information. 3. oktober 2007. http://www.information.dk/147266. Hentet 17. marts 2012. 
  72. "Demographic Yearbook — Table 3: Population by sex, rate of population increase, surface area and density" (PDF). United Nations Statistics Division. 2008. http://unstats.un.org/unsd/demographic/products/dyb/dyb2008/Table03.pdf. Hentet 24. september 2010. 
  73. San Francisco Chronicle: "Greenland's Huge Ice Sheet Is Melting Far Faster Than Scientists Expected"
  74. Ellensburg Daily Record (Google News): Greenland Icecap Bridges Three Islands
  75. U.S. Climate Emergency Council: "Greenland's Ice Sheet Is Slip-Sliding Away" (Websted ikke længere tilgængeligt)
  76. "IPCC Climate Change 2001: Working Group I: The Scientific Basis". Grida.no. http://www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg1/412.htm#tab113. Hentet 6. september 2010. 
  77. "map (map on p. 4)". http://nia.ecsu.edu/ur/0708/07summerinterns/smith_cresis_greenland.ppt. Hentet 6. september 2010. 
  78. DK Atlas, 2001.
  79. Schneider D (2003). "American Scientist Online — Greenland or Whiteland?". Sigma Xi. http://www.americanscientist.org/issues/pub/2003/9/greenland-or-whiteland. Hentet 3. marts 2008. 
  80. "Greenland Melt May Swamp LA, Other Cities, Study Says". News.nationalgeographic.com. http://news.nationalgeographic.com/news/2004/04/0408_040408_greenlandicemelt.html. Hentet 6. september 2010. 
  81. Alley, 2000
  82. Roach, John (February 16, 2006). "Greenland Glaciers Losing Ice Much Faster, Study Says". National Geographic. http://news.nationalgeographic.com/news/2006/02/0216_060216_warming.html. Hentet 13. september 2006. 
  83. .com/ams/pdfpapers/87295.pdf Climate variability and trends along the western slope of the Greenland ice sheet during 1991-2004 Konrad Steffen, University of Colorado, Boulder, Colorado, USA Nicloas Cullen og Russell Huff, University of Innsbruck, Innsbruck, Østrig
  84. Satellite shows Greenland's ice sheets getting thicker The Register, 7. november 2005
  85. Willerslev, E.; et al. (2007). "Ancient biomolecules from deep ice cores reveal a forested southern Greenland". Science 317 (5834): 111-114. doi:10.1126/science.1141758. PMID 17615355. 
  86. McCarthy, Michael (24. april 2007). "An island made by global warming". The Independent (London). http://news.independent.co.uk/environment/climate_change/article2480994.ece. Hentet 4. maj 2010. 
  87. "Place of the Year". Blog.oup.com. 3. december 2007. http://blog.oup.com/2007/12/place_of_the_year. Hentet 6. september 2010. 
  88. "Grønland sætter temperaturrekord". dmi.dk. 31. juli 2013. http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2013/groenland-saetter-temperaturrekord/. Hentet 1. august 2013. 
  89. "Vejrekstremer i Grønland". dmi.dk. http://www.dmi.dk/groenland/arkiver/vejrekstremer/. Hentet 1. august 2013. 
  90. Vejret på Grønland DMI
  91. 91,0 91,1 "Vejbygning og udvikling i Sydgrønland". Trafik og veje. August 2008. http://asp.vejtid.dk/Artikler/2009/08%5C5555.pdf. Hentet 20. marts 2012. 
  92. "Kalaallit Nunaat - Grønland". GreenlandJobbank. http://www.greenlandjobbank.com/greenland.html. Hentet 20. marts 2012. 
  93. "Hvordan rejser jeg rundt?". Grønlands Turist- og Erhvervsråd. http://www.greenland.com/da/plan-your-trip/how-to-get-around.aspx. Hentet 22. marts 2012. 
  94. "Narsarsuaq". Air Greenland. http://da.airgreenland.gl/information/voresdestinationer/flybilletter_til_narsarsuaq/. Hentet 22. marts 2012. 
  95. "Kangerlussuaq og Ilulissat 8 dage (G13)". http://exploregreenland.dk/da/rejser-til-gronland/vinter-og-forar/vintertur-til-kangerlussuaq-og-ilulissat-g13.html. Hentet 22. marts 2012. 
  96. [bank.stat.gl/bedst4 "Statistikbank"]. Grønlands Statistik. bank.stat.gl/bedst4. Hentet 22. marts 2012. 
  97. Qeqqata Kommunia > Om Kommunen > By og Bygder > Kangerlussuaq
  98. "Underskrifter mod flere lufthavne". Sermitsiaq. http://sermitsiaq.ag/node/61947. Hentet 22. marts 2012. 
  99. "Air Greenland: Service-kontrakt er for økonomisk stram". KNR. http://knr.gl/da/nyheder/air-greenland-service-kontrakt-er-%C3%B8konomisk-stram. Hentet 22. marts 2012. 
  100. 100,0 100,1 Trafikinformation om Grønland – Hvordan du kan rejse til Grønland
  101. "Historical Maiden Flight US-Greenland — Official national guide by Greenland Tourism and Business Council". Greenland.com. http://www.greenland.com/content/english/tourist/news/news_archive/historical_maiden_flight_us-greenland. Hentet 6. september 2010. 
  102. "News — Air Greenland". Airgreenland.com. http://www.airgreenland.com/nyhed/?newsid=666. Hentet 6. september 2010. 
  103. "Air Iceland to open new route to Ilulissat in 2009, The Official Tourism and Business Site of Greenland". Greenland.com. http://www.greenland.com/content/english/tourist/news/news_archive/air_iceland_to_open_new_route_to_ilulissat_in_2009. Hentet 6. september 2010. 
  104. "Forside". Grønlands Lufthavnsvæsen. http://www.glv.gl/. Hentet 19. marts 2012. 
  105. "Sarfaq Ittuk 2012". http://aul.gl/dk/sejlplan/sarfaq-ittuk-hoejsaeson.html. Hentet 10. april 2012. 
  106. "Kalallit Nunaat - Grønland". Greenland Jobbank. http://www.greenlandjobbank.com/greenland.html. Hentet 10. april 2012. 
  107. Grønlands Statistiks hjemmeside
  108. Rasmussen, Henriette og Lise Lennert Olsen: "Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 7 af 21. marts 2005 om inddeling i præstegæld". dk.nanoq.gl
  109. Grønlændere bosiddende i Danmark – Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget
  110. "The Fate of Greenland's Vikings". http://www.archaeology.org/online/features/greenland/. Hentet 20. marts 2012. 
  111. "The American Discovery of Europe, p. 142, af Jack D. Forbes". University of Illionois Press (set via Google Books). http://books.google.gl/books?id=cd8yZn7MfSQC&pg=PA142&lpg=PA142&dq=WALRUS+IVORY+INUIT+BERGEN&source=bl&ots=mTefyrn0Os&sig=vac0spQqKGFsm-KUekEa2V-ugTY&hl=da&sa=X&ei=yvdoT-LSNNPkggfrntXZCQ&ved=0CC0Q6AEwAg#v=onepage&q=WALRUS%20IVORY%20INUIT%20BERGEN&f=false. Hentet 20. marts 2012. 
  112. "TijdSchrift voor Skandinavistiek vol. 25 (2004), nr. 2". http://dpc.uba.uva.nl/cgi/t/text/text-idx?c=tvs;sid=384ab526b3926bedd397f332f77cac8e;idno=m2502a06;view=text;rgn=div1;cc=tvs;node=m2502a06%3A1. Hentet 20. marts 2012. 
  113. "Grønlandsk musik". Grønlands Turist- og Erhvervsråd. http://www.greenland.com/da/about-greenland/kultur-sjael/musik.aspx. Hentet 20. marts 2012. 
  114. "Rasmus Lyberth". imdb.com. http://www.imdb.com/name/nm0527932/filmokey. Hentet 20. marts 2012. 
  115. 115,0 115,1 115,2 115,3 115,4 115,5 115,6 115,7 115,8 "Sunngu.gl". http://www.sunngu.gl/. Hentet 12. april 2012. 
  116. "Landstingsforordning nr. 6 af 16. oktober 1979 om folkeskolen". http://www.lovgivning.gl/gh.gl-love/dk/1979/ltf/ltf_nr_06-1979_dk.htm. Hentet 12. april 2012. 
  117. "Grønlands Brancheskoler". http://dk.nanoq.gl/Emner/Landsstyre/Departementer/Departement_for_uddannelse/branche_uddannelse.aspx. Hentet 12. april 2012. 
  118. www.groenlandsstift.dk
  119. Leif Kiil Sørensen (29. november 2000). "Grønlandsk bibel præsenteret | Kristeligt Dagblad". Kristeligt-dagblad.dk. http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/225350:Kirke---tro--Groenlandsk-bibel-praesenteret. Hentet 6. september 2010. 
  120. Biskop Sofie Petersen: "Grønland, Grundloven og Gejstligheden - Folkekirken i Grønland" 21/4-09, Grønlands Stift www.groenlandsstift.dk
  121. Christian Berthelsen, Inger Holbech Mortensen og Ebbe Mortensen (1989): Kalaallit Nunaat Grønland Atlas. Pilersuiffik
  122. "UNESCO Atlas of the World's Languages in danger". UNESCO. http://www.unesco.org/culture/languages-atlas/index.php. Hentet 19. marts 2012. 
  123. "Effective on 21 June". BBC News. 27. november 2008. http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/7752660.stm. Hentet 6. september 2010. 
  124. Det gælder fx på Afdeling for Journalistik
  125. "Sproglov". Sermitsiaq. http://sermitsiaq.ag/taxonomy/term/7745. Hentet 19. marts 2012. 
  126. "Greenland". CIA World Factbook. 28. oktober 2009. https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/gl.html. Hentet 5. november 2009. 
  127. "Eskimologi - Københavns Universitet". Københavns Universitet. http://eskimologi.ku.dk/. Hentet 19. marts 2012. 
  128. "Greenland Representation to the EU, Greenland Home Rule Government". eu.nanoq.gl. http://eu.nanoq.gl/Emner/About%20Greenland/Travelling%20in%20Greenland.aspx. Hentet 6. september 2010. 
  129. "Grønland bliver ikke officielt FIFA-medlem". dr.dk. 15. september 2010. http://www.dr.dk/Sporten/Fodbold/Int.fodbold/2010/09/15/185218.htm. Hentet 17. marts 2012. 
  130. "List Federations Affiliated to N.F.-Board". dr.dk. http://www.nf-board.com/en3.htm. Hentet 17. marts 2012. 
  131. "Arctic Winter Games". gif.gl. http://www.gif.gl/program/index.php?sprog=3&t_id=113&keyword=&action=none&skiftsprog&music=1&nyhed_id=2. Hentet 6. august 2011. 
  132. "Hodgson Trophy Winners". Arcticwintergames.org. http://www.arcticwintergames.org/Hodgson_Trophy.html. Hentet 6. august 2011. 

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Alley, Richard B. The Two-Mile Time Machine: Ice Cores, Abrupt Climate Change, and Our Future. Princeton University Press, 2000, ISBN 0-691-00493-5.
  • Augustesen, Rasmus og Krister Hansen, Det moderne Grønland : fra koloni til selvstyre, Frydenlund, 2011. ISBN 978-87-7887-960-8.
  • Bardarson, I. (ed. Jónsson, F.) "Det gamle Grønlands beskrivelse af Ívar Bárðarson (Ivar Bårdssön)", København, 1930
  • Ehrlich, Gretel, This Cold Heaven: Seven Seasons in Greenland, Vintage, 2003
  • Gulløv, Hans Christian, Grønlands Forhistorie, Gyldendal 2004. ISBN 978-87-02-01724-3.
  • CIA World Factbook, 2000.
  • Kpomassie, Tete-Michel, An African in Greenland, NYRB Classics, 2001
  • Lund, S. 1959. The Marine Algae of East Greenland. 1. Taxonomical Part. Meddr Gronland. 156(1), pp. 1–245.
  • Lund, S. 1959. The Marine Algae of East Greenland. 11. Geographic Distribution. Meddr Gronland. 156, pp. 1–70.
  • Steffen, Konrad, N. Cullen, and R. Huff (2005). "Climate variability and trends along the western slope of the Greenland Ice Sheet during 1991-2004," Proceedings of the 85th American Meteorological Society Annual Meeting (San Diego).
  • Stern, Pamela R. Historical dictionary of the Inuit. Scarecrow Press, 2004. ISBN 978-0-8108-5058-3

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:

Koordinater: 76° N, 39° V