Danske kroner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Danske kroner
donsk króna (Færøsk)
danskinut koruuni (Grønlandsk)
Femøren er i dag udgået. Men 50-øren ligner den meget.
Femøren er i dag udgået. Men 50-øren ligner den meget.
ISO 4217 Kode DKK
Bruger(e) Danmark Danmark
Grønland Grønland
Færøerne Færøerne
1
Inflation 1.3% (kun Danmark)
Kilde The World Factbook, 2009 skønnet
ERM
Siden 13. marts 1979
= 7.43459 kr.
Bånd 2.25%
Underenhed
1/100 øre
Tegn kr.
Pluralis kroner
øre øre
Mønter 50-øre, 1, 2, 5, 10, 20 kroner
Sedler 50, 100, 200, 500, 1000 kroner
Nationalbank Danmarks Nationalbank
Hjemmeside www.nationalbanken.dk
Mønt Den Kgl. Mønt
Hjemmeside www.kgl-moent.dk
1Specielle sedler bliver udstedt Færøerne – se Færøske kroner
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler den danske valuta. Opslagsordet har også anden betydning, se Kronregalier#Danmark.

Den danske krone (forkortet kr. eller DKK) har været den officielle valuta i Danmark, Grønland og Færørerne siden 1. Januar 1875.[1] Både ISO koden "DKK" og valuta tegn "kr." er i almen brug. Valutaen er på Engelsk referreret til som "Danish Crown".[Kilde mangler]
En krone underopdeles til 100 øre, stammende fra latin aureus.[2] Kronen er bundet til euroen via ERM2.

1 krone = 100 øre.

Danske gyldige mønter findes i følgende udgaver:

Danske gyldige pengesedler findes i følgende udgaver:

Til specielle lejligheder er der også udstedt gyldige mønter i andre store enheder som 100 kr., 200 kr., 500 kr og 1000 kr.

Udover de gyldige findes som samleobjekt for møntsamlere mønter i følgende udgaver: 1 øre, 2 øre, 5 øre, 10 øre, 25 øre og ½ kr. og sedler i følgende udgaver: 1 kr., 5 kr., 10 kr., 20 kr.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Den første danske mønt med kongens navn og landets navn er Svend Tveskægs mønt, der blev præget i et forholdsvis beskedent antal, formentlig som en slags prestigemønt, omkring 995. [3] Mønternes værdi rettede sig i mange år efter det materiales værdi som de var lavet af.[4]

Senere blev møntprægningen samlet til 2 steder i Helstaten: Altona (perioden 1842-1861, møntmærke: rigsæble) og København (fra 1841, møntmærke skiftevis krone og hjerte, fra 1873 fast møntmærke: hjerte).[5][6]

Kroner og øre blev indført ved en lov i 1873 taget i brug 1. januar 1875 hvor de afløste Rigsdaleren. 1 daler sattes da til 2 kroner, 1 mark til 33 1/3 øre og 1 skilling til 2 øre.

Samtidig indførtes den Skandinaviske møntunion, der fungerede frem til 1. verdenskrig. I møntunionen var mønternes værdi baseret på, at ét kg fint guld blev sat til en værdi af 2.480 kr.

Den 1. oktober 2008 blev 25-øren afskaffet, og 11. august 2009 blev en ny seddelserie, Serie 2009, introduceret. Første seddel var en 50-kroneseddel. Seriens introduktion fuldføres i maj 2011, med indførelsen af den nye 1000-kroneseddel.[7]

Kronens forhold til euro[redigér | redigér wikikode]

Danmark valgte at beholde kronen som valuta da de fleste andre EU-medlemer gik over til euro. Dette var muligt som følge af forbehold i Maastrichttraktaten. I en folkeafstemning i 2000 sagde det danske folk nej til euroen med 53,2 % af de afgivne stemmer imod og 46,8 % for euroen. En planlagt afstemning i 2004 blev aflyst da folkeopinionen stadig var imod at indføre euroen i Danmark.

I stedet for at indføre euro trådte Danmark i 1999 ind i det nye europæiske fastkurssamarbejde, ERM2, hvor euroen er ankervaluta. Kronens centralkurs over for euro, 746,038 kr. pr. 100 euro, er beregnet ud fra centralkursen over for D-mark, som den danske krone tidligere havde fast kurs til.[8] Udsvings-båndet er ±2,25 %, og bliver reguleret gennem Nationalbankens rentepolitik. I praksis har Nationalbanken dog sørget for, at valutakursen holder sig inden for et meget mere snævert bånd, i årene 2004-2009 med et udsving på kun +/- 3 øre pr. Euro.

ERM2 skal give mere stabile forhold mellem kronen og euroen, men er ikke helt problemfri. Den svenske nationaløkonom Lars Pålsson Syll ved Malmös Högskola mener at den stærke danske krone har ført til en svækket dansk konkurrenceevne, stigende lønninger, inflation og høj rente.[9] Da finanskrisen kom, valgte mange lande at sænke styringsrenten for at stimulere økonomien, mens Danmark faktisk måtte hæve renten for at fastholde fastkurspolitikken overfor euroen.

Udover Danmark deltager Letland og Litauen i ERM2 (Estland indtil d. 31. dec. 2010).

Se også[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]