Halmstad
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Halmstad (dansk tidligere Halmsted) er en by på den svenske vestkyst med 59.000 indbyggere. [1] Den er hovedby i Halmstads kommun og residensby for Hallands län, hvor Nissan udmunder i Kattegat. Byen er rig på skulpturer.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
Selve navnet optræder første gang i formen Halmstæde i kong Valdemar 2. Sejrs såkaldte Jordebog fra 1231, dengang som navnet på et herred og en kongsgård.
Fra et pavebrev i 1264 kan man se, at Halmstad på det tidspunkt havde et dominikanerkloster. I andre dokumenter fra samme periode kaldes Halmstads indbyggere for borgere, og der står at de bedrev handel og ejede skibe.
De første kendte købstadsprivilegier er fra 1307, udstedte af kong Erik Menveds bror, den senere Christoffer 2., der var hertug af Halland.
I 1430'erne blev Halmstad hærget og plyndret af svenske tropper under Engelbrekt.
Halmstad var Kalmarunionens kongresby. Kalmarunionen indholdt bestemmelser om at kongevalg skulle holdes i Halmstad. Borgerne drømte om at Halmstad ville blive Nordens hovedstad.
I 1563 belejredes Halmstad af svenskerne, men byen forsvarede sig fremgangsrigt og tappert. Måske er det derfor, Halmstads byvåben indholder tre hjerter. Frederik 2. belønnede borgerne med store jordejendomme. I begyndelsen af 1600'erne byggede Christian 4. Halmstad Slot.
Ifølge Brømsebrofreden i 1645 fik Sverige Halland som pant i 30 år, og i Roskildefreden 1658 blev afståelsen definitiv. I 1676 stod slaget ved Halmstad, hvor svenskekongen Karl XI besejrede den danske hær. Det blev det sidste slag i Halland mellem danskere og svenskere.
I 1800-talet blev byen takket være søfart og industri en af Sveriges hurtigst voksende.
[redigér] Sport
- Halmstads BTK, bordtennis
- Halmstads BK, fodbold
- Halmia, fodbold
- HK Drott, håndbold
[redigér] Bilder
|
Kvinnohuvud av Pablo Picasso. |
Kungamötet mellan Christian IV och Gustav II Adolf 1619 på Halmstads slott. |
||
[redigér] Eksterne henvisninger
| Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |

