Sommertid

Sommertid er almindeligt udbredt i Europa og Nordamerika, men størstedelen af verdens befolkning benytter det ikke.      Benytter sommertid      Benytter ikke længere sommertid      Har aldrig benyttet sommertid

Tabel over sommertid i Danmark fra til 1916 maj 15 1916 sep 30 1940 maj 15 00:00 1942 nov 02 03:00 1943 mar 29 02:00 1943 okt 04 03:00 1944 apr 03 02:00 1944 okt 02 03:00 1945 apr 02 02:00 1945 aug 15 03:00 1946 maj 01 02:00 1946 sep 01 03:00 1947 maj 04 02:00 1947 aug 10 03:00 1948 maj 09 02:00 1948 aug 08 03:00 1980 apr 06 02:00 1980 sep 28 03:00 1981 mar 29 02:00 1981 sep 27 03:00 1982 mar 27 02:00 1982 sep 25 03:00 1983 mar 26 02:00 1983 sep 24 03:00 1984 mar 25 02:00 1984 sep 30 03:00 1985 mar 31 02:00 1985 sep 29 03:00 1986 mar 30 02:00 1986 sep 28 03:00 1987 mar 29 02:00 1987 sep 27 03:00 1988 mar 27 02:00 1988 sep 25 03:00 1989 mar 26 02:00 1989 sep 24 03:00 1990 mar 25 02:00 1990 sep 30 03:00 1991 mar 31 02:00 1991 sep 29 03:00 1992 mar 29 02:00 1992 sep 27 03:00 1993 mar 28 02:00 1993 sep 26 03:00 1994 mar 27 02:00 1994 sep 25 03:00 1995 mar 26 02:00 1995 sep 24 03:00 1996 mar 31 02:00 1996 okt 27 03:00 1997 mar 30 02:00 1997 okt 26 03:00 1998 mar 29 02:00 1998 okt 25 03:00 1999 mar 28 02:00 1999 okt 31 03:00 2000 mar 26 02:00 2000 okt 29 03:00 2001 mar 25 02:00 2001 okt 28 03:00 2002 mar 24 02:00 2002 okt 27 03:00 2003 mar 30 02:00 2003 okt 26 03:00 2004 mar 28 02:00 2004 okt 31 03:00 2005 mar 27 02:00 2005 okt 30 03:00 2006 mar 26 02:00 2006 okt 29 03:00 2007 mar 25 02:00 2007 okt 28 03:00 2008 mar 30 02:00 2008 okt 26 03:00 2009 mar 29 02:00 2009 okt 25 03:00 2010 mar 28 02:00 2010 okt 31 03:00 2011 mar 27 02:00 2011 okt 30 03:00

Sommertid er en ændring af den normale tid, som effektueres ved at stille urene en time frem i sommerhalvåret. Ikke alle lande anvender sommertid, og det er ligeledes forskelligt, hvornår på året sommertiden begynder og ophører. Perioden for sommertid strækker sig i Danmark fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober.

Formålet med sommertid er at spare energi ved at udnytte dagslyset bedre. Ved at flytte dagen en time frem flyttes en times dagslys fra morgenen, hvor det om sommeren er lyst, før de fleste mennesker er aktive, til om aftenen. Herved spares strøm til lys ifølge nogle^{[Kilde mangler]}. Der er dog i studier sået tvivl om den reelle samfundsøkonomiske gevinst ved tidsskiftet.^{[Kilde mangler]}Benjamin Franklin foreslog i essayet An Economical Project, udgivet i 1784 under Franklins ophold i Paris, at pariserne skulle stå en time tidligere op, for at spare på stearinlys.

Sommertid blev indført første gang i Østrig og Tyskland d. 30. april 1916 for at spare olie, der var knap på grund af krigen. En række europæiske lande, herunder Danmark, fulgte trop 21. maj samme år.

Sommertid i Danmark

Sommertiden fastsættes ved kongelig anordning og bekendtgøres i Lovtidende. Den seneste anordning er nr. 858 af 26. september 2001. Anordningen gælder ikke for Færøerne og Grønland. (Hjemmestyret i hvert af de to lande har dog valgt at indføre sommertid i samme periode som Danmark.) Ved sommertidens begyndelse stilles uret en time frem klokken 02.00 natten til søndag, og ved sommertidens ophør stilles uret en time tilbage klokken 03.00 natten til søndag. Den danske sommertid svarer til den centraleuropæiske sommertid.

Sommertiden har været indført og afskaffet flere gange i Danmark. Første gang, den blev indført, var i 1916, igen i 1940-48, og sidste gang den blev indført, som vi kender den i dag, var i 1980. Siden 1980 har overgangen fra normaltid (hvad mange fejlagtigt kalder vintertid) til sommertid været sidste søndag i marts. I perioden 1980-1995 har overgangen fra sommertid til normaltid været sidste søndag i september, som ofte, men ikke altid, også har været søndag efter jævndøgn (fx lå jævndøgn i 1984 lørdag den 22. september, mens overgangen til normaltid var søndag den 30. september og ikke den 23. september). Efter standardisering i EU skiftes til normaltid sidste søndag i oktober.

Den officielle forkortelse for dansk sommertid er DST som står for dansk sommertid (ikke at forveksle med den engelske betegnelse Daylight Saving Time som forkortes til DST) (og svarer til UTC+2), mens normaltid betegnes DNT (Dansk Normaltid) (som svarer til UTC+1). I europæisk sammenhæng ses også betegnelse CEST (Central European Summer Time) og CET (Central European Time).^{[Kilde mangler]}

Indvendinger mod sommertid

• Man kan ikke bruge som begrundelse for sommertid, at der skulle være noget at spare rent energimæssigt, siger Morten Kidal, pressemedarbejder i Dong Energy.
• Energiforbruget falder kun med mellem 4 og 6 procent, når der skiftes fra normaltid til sommertid
• Det er upraktisk for landmændene og/eller deres dyr, at fodringstiden pludseligt forskydes en time.
• Landmænd kan kun høste, når der ikke er dug på kornet. Ved sommertid starter og slutter høsten en time senere, og der skal således betales for overarbejde.
• Tid er et simpelt begreb for mennesker, men det er et forholdsvis svært håndterligt begreb inden for it-branchen. Der bruges store summer hvert år på at håndtere skiftet til og fra sommertid^{[Kilde mangler]}.
• Meget tyder på, at den kunstige ændring af menneskets døgnrytme har uheldige konsekvenser (se også jetlag). Således er der mennesker, der lider af voldsom hovedpine på grund af tidsomstillingen. Denne kan undertiden vise sig allerede dagen efter, at et land er gået over til sommertid, men i visse tilfælde også efter en kortere periode. For folk, for hvem det er et stort problem, kan sådanne bivirkninger holde sig i månedsvis.
• Uret er et måleinstrument, og der er ingen god grund til at ændre arbitrært på måleinstrumenter.^{[Kilde mangler]} Se også skudsekund.
• Loven siger at middelsoltiden ligger på den 15de længdegrad.

I Danmark findes Landsforeningen mod sommertid.

Se også

• Tidszone

Eksterne henvisninger

• Europa-parlamentets og rådets direktiv 2000/84/EF af 19. januar 2001 om sommertid
• Lov om anvendelse af sommertid
• Anordning om fastsættelse af sommertid fra og med år 2002