Heinrich von Vietinghoff

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Heinrich von Vietinghoff
6. december 1887 - 23. februar 1952 (64 år)
Heinrich von Vietinghoff.jpg
Kaldenavn "Panzerknacker" ("Tankbryder")

[Kilde mangler]

Fødested Storhertugdømmet Hessen Mainz, Storhertugdømmet Hessen
Dødssted Nazi-Tyskland Pfronten-Ried i Allgäu, Bayern
Troskab Tyske kejserrige Tyske Kejserrige (til 1918)
Tyskland Weimarrepublikken (til 1933)
Nazi-Tyskland Nazi-Tyskland (til 1945)
Tjenestetid 19021945
Rang Generaloberst
Enhed Kaiserliche Kriegsflagge.png Kaiserliche Armee
Flag of Weimar Republic (war).svg Reichswehr
Balkenkreuz.svg Wehrmacht Heer
Chef for 5. panzerdivision
15. armé
10. armé
Armégruppe Kurland
Militære slag 1. verdenskrig

2. verdenskrig

Udmærkelser Se Medaljer

Heinrich Gottfried von Vietinghoff genannt (tysk: kendt som) Scheel (6. december 188723. februar 1952) var en tysk generaloberst i den tyske hær (Wehrmacht) under 1. verdenskrig og 2. verdenskrig.

Opvækst og familie[redigér | redigér wikikode]

Vietinghoff blev født i Mainz, Storhertugdømmet Hessen.[1] Hans militære karriere blev stærkt støttet af hans forældre, artillerigeneralløjtnant Heinrich Otto Konrad von Vietinghoff gennant Scheel (1857–1917) og Leona Gräfin von Vietinghoff gennant Scheel (nee von Schmettow) (1861–1942). Han gik ind i hæren i en alder af 15, hvor han løj omkring sin alder i de første år. [Kilde mangler]

Militær karriere[redigér | redigér wikikode]

Den 24. november 1938, blev Vietinghoff udpeget til at lede 5. Panzer-Division, som skulle deltage i invasionen af Polen under Wilhelm Ritter von Leeb. Han blev forfremmet til general i juni 1940, hvorefter han ledede det tyske XLVI Panzer-Korps i Jugoslavien. Under Operation Barbarossa var hans korps en del af Heeresgruppe Mitte (Armegruppe Centrum) under general Fedor von Bock. På den tid kom han ud for en ulykke, hvorefter han fik kælenavnet "Panzerknacker" ("Panserbryder"). [Kilde mangler] Von Vietinghoff var senere sammen med general Heinz Guderian i den tyske 2. Panzer-Armee.

Fra december 1941 til august 1943 var han øverstbefalende for den tyske 15. armé i Frankrig. I Italien fra 1943 og derefter ledede han den tyske 10. armé, hvor han havde ansvaret for det succesfulde forsvar af de linjer, der var bygget tværs over Italien. Han kæmpede ved Gustav-linjen fra november 1944 til maj 1945 og fra efteråret 1944 ved den Gotiske linje. I oktober 1944 fik han midlertidligt kommandoen over hele den italienske front (Heeresgruppe C), da feltmarskal Albert Kesselring blev svært såret i en bilulykke.[2] I januar 1945, da Kesselring kom tilbage, forlod von Vietinghoff Italien for at lede Armégruppe Kurland i Østpreussen. Da Kesselring i marts 1945 blev flyttet til den tyske Armegruppe Vest i Frankrig, kom von Vietinghoff tilbage som øverstkommanderende i Italien.[3] Han overgav sig den 2. maj 1945 og blev indsat i Special Camp 11 i Bolzano Italien den 23. maj 1945.[1] Han forblev krigsfange indtil 1946. [Kilde mangler] Heinrich von Vietinghoff døde den 23. februar 1952 i Pfronten-ried.[1]

Militær rang[redigér | redigér wikikode]

  1. Fähnrich: 6. marts 1906
  2. Leutnant: 27. januar 1907
  3. Hauptmann: 24. juni 1915
  4. Major: 1. marts 1926
  5. Oberstleutnant: 1. februar 1931
  6. Oberst: 1. april 1933
  7. Generalmajor: 1. april 1936
  8. Generalleutnant: 1. marts 1938
  9. General der Panzertruppe: 1. juni 1940
  10. Generaloberst: 1. september 1943 [1]

Medaljer[redigér | redigér wikikode]

  1. Knight's Cross of the Iron Cross – 24 June 1940
  2. Oakleaves (No. 456) to the Knight’s Cross – 16 April 1944
  3. German Cross in Gold – 22 April 1942
  4. Prussian Royal House Order of Hohenzollern, Knight’s Cross with Swords – 18 April 1918
  5. Prussian Iron Cross, 1st Class (1914) – 23 April 1915
  6. Prussian Iron Cross, 2nd Class (1914) – 13 September 1914
  7. 1939 Bar to the Prussian Iron Cross, 1st Class – 28 September 1939
  8. 1939 Bar to the Prussian Iron Cross, 2nd Class – 21 September 1939
  9. Medal for the Winter Campaign in Russia 1941-1942
  10. Saxon Albert Order, Knight 2nd Class with Swords
  11. Mecklenburg-Schwerin Military Merit Cross, 2nd Class
  12. Saxe-Meiningen Honor Cross for Merit in War
  13. Lübeck Hanseatic Cross
  14. Cross of Honor for Combatants 1914-1918
  15. Armed Forces Long Service Award, 1st Class (25-years)
  16. Armed Forces Long Service Award, 3rd Class (12-years)
  17. Austrian Order of the Iron Crown, 3rd Class with War Decoration
  18. Austrian Military Merit Cross, 3rd Class with War Decoration
  19. Turkish War Medal (Iron Crescent)
  20. Bulgarian Military Merit Order (Officer’s Cross)
  21. Tank Battle Badge (Silver) (Panzerkampfabzeichen)
  22. Wound Badge in Black – World War I [1]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Bøger[redigér | redigér wikikode]

  • Gregory Blaxland (1979) (på engelsk). Alexander's Generals (the Italian Campaign 1944-1945). London: William Kimber & Co. ISBN 0 7183 0386 5. 

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Efterfulgte:
ingen
Leder af 5. Panzer-Division
2. september 1939 - 8. oktober 1939
Efterfulgtes af:
Generalløjtnant Max von Hartlieb-Walsporn
Efterfulgte:
General Walter von Reichenau
Leder af 10. Armee
15. august 1943 - 14. februar 1945
Efterfulgtes af:
General Traugott Herr
Efterfulgte:
General Lothar Rendulic
Leder af Armégruppe Kurland
27. januar 1945 - 10. marts 1945
Efterfulgtes af:
General Lothar Rendulic