Marie af Medici

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Marie af Medici
Marie af Medici (1613), maleri af Frans Pourbus den Yngre
Dronning af Frankrig
Regerede 17. december 160014. maj 1610
Regent Marie af Medici
Ægtefælle Henrik 4. af Frankrig
Børn

Ludvig 13. af Frankrig
Elisabeth af Frankrig
Christine Marie af Frankrig
Nicholas Henri
Gaston af Orléans
Henriette Marie af Frankrig

Far Frans 1. af Toscana
Mor Johanna af Østrig
Født 26. april 1575
Firenze
Død 3. juli 1642
i Köln
Begravet Domkirken i Köln

Marie af Medici – (it.: Maria de’ Medici (uden apostrof: Maria dei Medici), fr.: Marie de Médicis – (26. april 1575 i Firenze3. juli 1642 i Köln) var som Henrik den 4's anden hustru dronning af Frankrig fra 1600 til 1610. Efter mordet på Henrik, der skete dagen efter hendes kroning, regerede hun under sønnens mindreårighed fra 1610 til 1617. Marie var medlem af den rige og magtfulde florentinske Medici familie, idet hun var datter af storhertugen af Toscana, Frans 1. af Medici (it.: Francesco de' Medici).

Tidligt liv[redigér | redigér wikikode]

Portræt af Marie af Medici som ung pige

Marie blev født i Firenze som datter af storhertug Frans 1. af Toscana (1541-87) og ærkehertuginde Johanna af Østrig (1547-78). Hendes morforældre var den tyske kejser Ferdinand den 1. (1503-65) og Anna af Bøhmen og Ungarn (1503-47). Anna var datter af Vladislaus 2. af Bøhmen og Ungarn (pl.: Władysław, hu.: Ulászló, cs.: Vladislav) (1456-1516)) og Anne de Foix-Candale (1484-1506). Marie var født i en børneflok på syv, men kun Marie og søsteren, Eleonora af Medici, overlevede barndommen.

Dronning[redigér | redigér wikikode]

Marie blev anset for at være usædvanlig smuk i sin ungdom. I oktober 1600 blev hun gift med Henrik 4. af Frankrig, efter at hans første ægteskab med Marguerite de Valois (1553-1615) var blevet annulleret. Hendes ældste søn, den franske tronarving og kommende konge, Ludvig, blev født på Fontainebleau det følgende år.

Ægteskabet var ikke lykkeligt. Dronningen skændtes højlydt med Henriks elskerinder i et sprog, der chokerede det franske hof. Hun skændtes mest med kongens førende elskerinde, Catherine Henriette de Balzac d'Entragues, som Henrik havde lovet ægteskab efter sin tidligere officielle elskerindes, Gabrielle d'Estrées' død. Da han undlod at indfri løftet og i stedet giftede sig med Marie, førte det til konstante politiske intriger. Selvom Henrik let kunne have forvist elskerinden og støttet sin nye dronning, gjorde han det aldrig. Som gengæld herfor udviste Marie stor sympati og støtte til ægtemandens forskudte ekskone, Marguerite de Valois.

Marie med sønnen, Ludvig, malet af Charles Martin i 1603

I Henriks levetid viste Marie ingen særlig interesse for politik. Blot timer efter mordet på Henrik i 1610 blev hun taget i ed som regent af parlamentet i Paris. Hun forviste straks Henriks elskerinde fra hoffet. Imidlertid var Marie ikke særlig intelligent, men særdeles stædig, og hun lod sig snart fuldstændig styre under indflydelse af sin hofdame, Leonora "Galigai" Dori. Dori konspirede med sin skrupelløse italienske mand, Concino Concini, der blev udnævnt til Marquis d'Ancre og Marskal af Frankrig, til trods for, at han aldrig havde været i kamp.

Børn[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]