Marie af Medici
| Marie af Medici | |
|---|---|
 |
|
| Marie af Medici (1613), maleri af Frans Pourbus den Yngre | |
|
|
|
| Regerede | 17. december 1600– 14. maj 1610 |
| Regent | Marie af Medici |
| Ægtefælle | Henrik 4. af Frankrig |
| Børn | Ludvig 13. af Frankrig |
| Far | Frans 1. af Toscana |
| Mor | Johanna af Østrig |
| Født | 26. april 1575 Firenze |
| Død | 3. juli 1642 i Köln |
| Begravet | Domkirken i Köln |
Marie af Medici - (it.: Maria de’ Medici (uden apostrof: Maria dei Medici), fr.: Marie de Médicis - (26. april 1575 i Firenze – 3. juli 1642 i Köln) var som Henrik den 4's anden hustru dronning af Frankrig fra 1600 til 1610. Efter mordet på Henrik, der skete dagen efter hendes kroning, regerede hun under sønnens mindreårighed fra 1610 til 1617. Marie var medlem af den rige og magtfulde florentinske Medici familie, idet hun var datter af storhertugen af Toscana, Frans 1. af Medici (it.: Francesco de' Medici).
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Tidligt liv
Marie blev født i Firenze som datter af storhertug Frans 1. af Toscana (1541-87) og ærkehertuginde Johanna af Østrig (1547-78). Hendes morforældre var den tyske kejser Ferdinand den 1. (1503-65) og Anna af Bøhmen og Ungarn (1503-47). Anna var datter af Vladislaus 2. af Bøhmen og Ungarn (pl.: Władysław, hu.: Ulászló, cs.: Vladislav) (1456-1516)) og Anne de Foix-Candale (1484-1506). Marie var født i en børneflok på syv, men kun Marie og søsteren, Eleonora af Medici, overlevede barndommen.
[redigér] Dronning
Marie blev anset for at være usædvanlig smuk i sin ungdom. I oktober 1600 blev hun gift med Henrik 4. af Frankrig, efter at hans første ægteskab med Marguerite de Valois (1553-1615) var blevet annulleret. Hendes ældste søn, den franske tronarving og kommende konge, Ludvig, blev født på Fontainebleau det følgende år.
Ægteskabet var ikke lykkeligt. Dronningen skændtes højlydt med Henriks elskerinder i et sprog, der chokerede det franske hof. Hun skændtes mest med kongens førende elskerinde, Catherine Henriette de Balzac d'Entragues, som Henrik havde lovet ægteskab efter sin tidligere officielle elskerindes, Gabrielle d'Estrées' død. Da han undlod at indfri løftet og i stedet giftede sig med Marie, førte det til konstante politiske intriger. Selvom Henrik let kunne have forvist elskerinden og støttet sin nye dronning, gjorde han det aldrig. Som gengæld herfor udviste Marie stor sympati og støtte til ægtemandens forskudte ekskone, Marguerite de Valois.
I Henriks levetid viste Marie ingen særlig interesse for politik. Blot timer efter mordet på Henrik i 1610 blev hun taget i ed som regent af parlamentet i Paris. Hun forviste straks Henriks elskerinde fra hoffet. Imidlertid var Marie ikke særlig intelligent, men særdeles stædig, og hun lod sig snart fuldstændig styre under indflydelse af sin hofdame, Leonora "Galigai" Dori. Dori konspirede med sin skrupelløse italienske mand, Concino Concini, der blev udnævnt til Marquis d'Ancre og Marskal af Frankrig, til trods for, at han aldrig havde været i kamp.
[redigér] Børn
- Ludvig 13. af Frankrig (1601-43), gift med Anna af Østrig (1601-66)
- Elisabet (1602-44), gift med Filip 4. af Spanien
- Christine Marie (1606-63), gift med Victor Amadeus 1. af Savoyen
- Nicholas Henri, hertug af Orléans (1607-11)
- Gaston, hertug af Orléans (1608-60), gift med Maria af Montpensier
- Henriette Marie, (1609-69), gift med Karl 1. af England
[redigér] Se også
[redigér] Eksterne henvisninger
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Marie af Medici
