Hieronymus Georg Zeuthen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Broom icon.svg Denne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.
Hieronymus Georg Zeuthen

Hieronymus Georg Zeuthen (15. februar 1839 i Grimstrup ved Varde6. januar 1920 i København) var en dansk matematiker.

Zeuthen kom 1849Sorø Akademi, hvorfra han dimitteredes som student 1857. Efter 1862 at have taget magisterkonferensen i matematik fortsatte han sine studier hos Chasles i Paris, men afbrød under den dansk-tyske krig 1864 sit ophold der for at rejse hjem og melde sig som officersaspirant. 1865 forsvarede han sin doktorafhandling: Nyt Bidrag til Læren om Systemer af Keglesnit, og dermed begyndte den betydelige produktion navnlig inden for antalgeometrien og matematikkens historie, der har skaffet Zeuthen et over hele Europa kendt og højt anset navn.

Det lykkedes 1871 ved Oprettelsen af en ny Docentplads at knytte ham til Universitetet, hvis Prof. ord. i Matematik han blev 1886 ved Steen’s Død; fra 1885 var han tillige den ene af Polyteknisk Læreanstalts Lærere i Matematik. Disse Stillinger fratraadte han 1. Febr 1910. Venner og Elever af ham tilegnede ham et Festskrift, da han i 1909 fyldte 70 Aar, og overrakte ham paa hans 80 Aars Fødselsdag en til hans Ære præget Medaille. 1872 blev han Medlem af det danske Videnskabernes Selskab og 1878 Selskabets Sekretær; af andre videnskabelige Udmærkelser kan nævnes, at han 1875 blev Medlem af London Mathematical Society, 1900 korresponderende Medlem af det franske videnskabsakademi, 1902 Medlem af Reale Accademia de’ nuovi Lincei i Rom, samt at han fik den Steiner’ske Pris (se Steiner) 1888 og Prix Binoux, der uddeles af Paris-Akademiet for Arbejder om Videnskabernes Historie, 1903. Z. omfattede de yngre Matematikere med varm Interesse og benyttede i rigt Maal den Lejlighed, han som Lærer og som Redaktør af »Tidsskrift for Matematik« (1871–89) havde, til at yde dem Støtte og Vejledning. Han tog virksom Del i Universitetets Administration som Medlem af Konsistorium, som Inspector quæsturæ samt (1895–96) som Rektor. Ogsaa det kirkelige Liv viede han meget af sin Kraft bl.a. som Medlem af det kjøbenhavnske Kirkefonds Bestyrelse. – Z.’s betydelige rent matematiske Arbejde er nedlagt i hans talrige Afhandlinger i Universitetets og videnskabelige Selskabers Publikationer, i »Tidsskrift for Matematik«, Acta mathematica, »Mathematische Annalen«, Comptes rendus og andre Tidsskrifter, samt i »Lehrbuch der abzählenden Methoden der Geometrie« (1914). I dette sidste Værk finder man de fleste af de vigtige Resultater, som han er kommen til inden for de Emner, der særlig beskæftigede ham: algebraiske Kurvers Udseende, Karakteristikkerne for Systemer af Kurver og Flader, Korrespondanceprincippet, Relationerne mellem Slægterne af Kurver eller Flader (se Kurver), hvis Punkter paa bestemt Maade svarer til hinanden. Resultaterne af hans matematisk-historiske Forskning findes i »Keglesnitslæren i Oldtiden« (Vidensk. Selskabs Skrifter, 6. R., 3. Bd) og i »Forelæsninger over Matematikkens Historie«, hvoraf er udkommet »Oldtid og Middelalder« (1893) og »16. og 17. Aarhundrede« (1903). Særlig Interesse har her Z.’s Paavisning af, i hvilket Omfang man hos den græske Oldtids Matematikere finder den analytiske Geometris og Integralregningens Metoder i geometrisk Fremstilling. En mere sammentrængt Fremstilling af Matematikken i Oldtiden og Middelalderen har Z. givet i en Afhandling i »Kultur der Gegenwart« (1912). Til de nævnte Værker slutter sig Notes sur l’histoire des mathématiques i Videnskabernes Selskabs Oversigter, der indeholder Begrundelser af Z.’s særlige Opfattelser. Z. har endelig udgivet »Lærebog i den analytiske Plangeometris Begyndelsesgrunde« (1867) samt nogle af sine Forelæsninger ved Polyteknisk Læreanstalt.

Zeuthen blev Ridder af Dannebrog 1880, Dannebrogsmand 1892, Kommandør af 2. grad 1898 og af 1. grad 1910.

Han er begravet på Assistens Kirkegård.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Foregående: Rektor for
Københavns Universitet
1895 - 1896
Efterfølgende:
Ludvig Wimmer Henrik Scharling
Foregående: Rektor for
Københavns Universitet
1906 - 1907
Efterfølgende:
Christian Bohr Martin Clarentius Gertz