Ramsløg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Ramsløg ?
Bärlauch Blüte.jpg
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Liliopsida (Enkimbladede)
Orden: Asparagales (Asparges-ordenen)
Familie: Alliaceae (Løg-familien)
Slægt: Allium (Løg-slægten)
Art: A. ursinum
Videnskabeligt artsnavn
Allium ursinum
L., 1753

Ramsløg (Allium ursinum) er en 25-40 cm høj, flerårig urt med en kraftig lugt, der findes i næringsrige skove.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Ramsløg er en flerårig urt med en opret vækst. Stænglen er trekantet og hårløs. Den bærer to-tre langstilkede blade. Bladene er smalt elliptiske og buenervet med hel rand. Oversiden er græsgrøn, mens undersiden er lidt lysere.

Blomstringen sker i maj-juni, hvor blomsterne sidder samlet i endestillede, kugleformede stande. Standen er beskyttet af 2 højblade, der hurtigt tabes. Hver blomst har 6 rent hvide blosterblade, som er stjerneformet udbredt. Frugterne er kapsler med mange sorte frø, og ved modning falder blomsterstænglen sammen, så frugtstanden ligger på jorden.

Rodnettet består af det slanke løg, som bærer den velkendte, trævlede masse af rødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,30 x 0,20 m (30 x 20 cm/år).

Voksested[redigér | redigér wikikode]

Indikatorværdier
Ramsløg
L = 2 T = x K = 2 F = 6 R = 7 N = 8

Arten hører hjemme i Europa, Lilleasien og Kaukasus, hvor den er knyttet til løvfældende skove som skovbundsplante. I Danmark er den temmelig almindeligt udbredt på Øerne og i det østlige Jylland, hvor den ser ud til at foretrække kystnære egne.

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Anvendelse af ramsløg er set så tidligt som i et aftryk af et blad fra BarkærDjursland, en af Danmarks ældste bopladser fra bondestenalder, mesolitikum. Bladene kan anvendes som krydderi som Hvidløg, Kina-Løg eller Forårsløg og alle dele af planten kan tilberedes til salater, supper, brød, pasta, osv.[1][2][3]

Forveksling[redigér | redigér wikikode]

Ramsløg kan forveksles med Høst-Tidløs, der indeholder cellegiften colchicin, og med Liljekonval, der bl.a. indeholder flere former for hjertegift kaldet cardenolider.[4]

Lugt[redigér | redigér wikikode]

Alle dele af planten har en kraftigt lugt, der minder om hvidløg, da ramsløg ligesom hvidløg indeholder stofferne alliin og allicin, der også virker antibiotisk og styrker immunforsvaret.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.