Hvepsevåge

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Hvepsevåge ?
Wespenbussard Pernis apivorus by A. Görtler edit2.jpg
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia
Række: Chordata
Klasse: Aves
Orden: Falconiformes
Familie: Accipitridae
Slægt: Pernis
Art: P. apivorus
Videnskabeligt artsnavn
Pernis apivorus
(Linnaeus 1758)
Orange: yngleområdeBlå: Overvintringssted
Orange: yngleområde
Blå: Overvintringssted

Hvepsevåge (Pernis apivorus) er en middelstor europæisk rovfugl, der overvintrer i Afrika. Den lever skjult i skove, også i Danmark. Oftest iagttages fuglen på trækket forår og sensommer, hvor den ligesom andre rovfugle udnytter termikken til at skrue sig op og derefter glide på ubevægelige vinger i retning af målet.

Udseende[redigér | redigér wikikode]

Trzmielojad Pernis apivorus.jpg

Hvepsevågen minder om musvågen og har ligesom denne en meget varierende fjerdragt. Den kendes bedst i flugten på smallere vinger, længere hale og et mere dueagtigt hoved. Når fuglen kredser på ubevægelige vinger, holdes de i samme plan. Hos musvågen er vingerne en smule løftede. I aktiv flugt er vingeslagene mere elastiske, ikke så stive som musvågens. Vingefanget er 125-150 cm, altså lidt større end hos musvåge.

Kønnene ligner hinanden, men hannen har ofte en tydeligere gråblålig tone på oversiden, især på hovedet. I modsætning til mange andre rovfugle har hvepsevågen rigtige fjer, ikke børsteagtige, i området mellem næb og øje.

Forekomst[redigér | redigér wikikode]

Hvepsevågen er især en europæisk ynglefugl, men forekommer dog også i det vestlige Asien. Det er en langdistancetrækker, der overvintrer i tropisk Afrika. I Danmark findes arten især i løvskove med nær adgang til moser og enge. Ynglebestanden her menes at tælle omkring 650 par. Den lever temmelig skjult.

Trækgæster i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Hvepsevåger i flok under trækket

I Danmark ses et træk af hvepsevåger til Sverige og Finland i de sidste uger af maj og begyndelsen af juni. Returtrækket er koncentreret i den sidste uge af august eller første uge af september. Trækket ses mest i det østlige Danmark, hvor store flokke kan ses på dage med passende vejr.


Føde[redigér | redigér wikikode]

Hvepsevågen lever mest af larver og pupper fra hvepseboer, men den lever også af humlebiens bo. Fuglen har kløer, der er særligt egnede til at grave i jorden efter hvepsebo. Ansigt og ben er desuden dækket af kraftigere skæl, for at beskytte mod stik. Også frøer kan fungere som føde.

Stemme[redigér | redigér wikikode]

Arten er oftest tavs, men udstøder i yngletiden et skrig, gli-ye, der er tydeligt forskelligt fra musvågens, når den kredser over ynglepladsen.

Yngletid[redigér | redigér wikikode]

Hvepsevågens æg

Parret ankommer som regel sammen i slutningen af maj måned. Redebygningen begynder kort tid efter og oftest placeres reden højt oppe i et løvtræ, men kan også være placeret i grantræer. Ofte overtages dog reder fra tidligere år. Det er hannen, der fortrinsvis bygger reden, overvåget af hunnen. Reden er færdig efter omkring ti dage, hvorefter hunnen straks indtager den. Efter nogle dage lægger hun det første æg og igen et par dage senere det andet. Normalt lægges kun to æg.

Rugningen foretages i overvejende grad af hunnen, der dog som minimum afløses omkring fire timer om dagen, så den kan skaffe sig den nødvendige føde. Hunnen fodres altså ikke af hannen. I modsæning til mange andre rovfugle, bliver hvepsevågen som regel på æggene, selvom der er forstyrrelser under redetræet, f.eks. fra mennesker. Hvis den forlader reden, så tildækkes æggene ofte først med redemateriale. I slutningen af rugetiden kan fuglen blive på reden, selv hvis et mennske kravler op til den. I stedet for at hakke ud efter den indtrængende som andre rovfugle, så basker den kraftigt med vingerne.

Det første æg klækkes efter en rugetid på 35 dage. Det sidste æg klækker to dage senere. Det er i de første omkring 24 dage næsten udelukkende hannen, der skaffer føde til ungerne, men herefter hjælper også hunnen til. Efter 40 dage er ungerne flyvedygtige, men opholder sig i redens nærhed i endnu omkring 15 dage. Kort tid herefter starter trækket til Vestafrika.

Redetræet opdages ikke så nemt som hos andre rovfugle, da redebygningen først påbegyndes efter løvspring og da der er mindre kalksprøjt fra ungerne på skovbunden under træet. Når ungerne defækerer, så afleverer de ikke som andre rovfugle et langt sprøjt, men et kortere, der blot siver ned mellem redens grene. Ungerne er flyvefærdige efter 20 dage.


Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]