Iaido

Iaido
Kanji	居合道
Hiragana	いあいどう
Hepburn	Iaidō
Kunrei-shiki	Iaidô

Iaido (japansk 居合道), kunsten at trække det japanske sværd, en japansk do-form (shin-budo), der blev udviklet efter Meiji-restaurationen i 1867-69 på baggrund af ophavet iaijutsu, der oprindelig blev trænet som kampkunst før Meiji-restaurationen.

Betydningen af begrebet iaido

• 居 ( i) - bo, opholde, eksistere.
• 合 (ai) - passe, samle, kombinere
• 道 (do) - gade, vej, lære.

Iaido kan oversættes med "vejen til harmoni under aktivitet", men der er ikke konsensus om en generel begrebsforklaring. I iaido lægges der vægt på de æstetiske bevægelser, hvor der trænes efter fastlagte mønstre (kata) mod en imaginær modstander.

Historie

Tenshin Shoden Katori Shinto-ryu indeholdt iaijutsu i det 15. århundrede, men mange anser Hayashizaki Jinsuke Minamoto no Shigenobu (1546 - 1621) for at være ophavsmand til iaijutsu. Han kaldte dog sin sværdkunst Battō-jutsu (抜刀術). Ordet iaido blev først gang brugt i 1920'erne efter Dai Nippon Butoku Kai ønskede at standardisere de japanske kampdiscipliner. I dag findes der talrige stilarter, hvor fællesnævneren for samtlige stilarter er, at det har været overordentlig vanskeligt at bibeholde de oprindelige teknikker og traditioner, fordi sværd-mestrene (soke eller hovedledere) for de respektive stilarter gennem tiderne har foretaget modificeringer. De teknikker og traditioner der praktiseres i dag er derfor ikke identiske med de oprindelige teknikker og traditioner, som foregik i samuraiernes tid. Desuden har de respektive mestre ofte samarbejdet med mestre fra øvrige stilarter, således at stilarterne er blevet blandet med hinanden og således kan være vanskelige at skelne fra hinanden. Historikere kan i dag ikke med sikkerhed afgøre, hvorledes de oprindelige stilarter har set ud. Mange af de oprindelige detaljer og traditioner er herved gået tabt. En af årsagerne til modificering af teknikker og metode er perioderne mellem krig og fred i Japan. I fredstid har formålet med brug af det japanske sværd ændret sig. Dette har resulteret i, at de fleste moderne iaido-stilarter baseres på æstetiske bevægelser. Fælles for samtlige stilarter er midlertidig, at der trænes efter forudbestemte mønstre, denne metode kaldes for kata. Kata kan foregår mod en imaginær modstander og/eller i samarbejde med en reel opponent.

Elementer i iaido

Iaido kan trænes med følgende sværdtyper: Bokken, iaito, shinken eller katana. Iaito (居合刀) er en efterligning af katana med hensyn til længde samt det visuelle indtryk. Bladet på iaito kan ikke slibes op, desuden er vægt og balance er ikke den samme som en katana. I stedet for iaito benytter nogle erfarende iaido-udøvere den såkaldte shinken (真剣), der har de samme egenskaber som en katana. Bladet på shinken er slebet op til et skarpt æg samt længde, vægt og balance er identisk med en historisk katana. Shinken stiller langt større krav til udøverens motoriske - og mentale færdigheder.

Oftest starter eleven med at træne med bokken for senere at overgå til træning med iaito eller shinken. Respekten for sværdet er dog den samme uanset valg af sværdtype.

Iaido kata består oftest af følgende elementer.

• Nukitsuke (拔付): Trække sværdet og skærer i samme bevægelse.
• Kiritsuke (切付): Et eller flere efterfølgende skærende hug.
• Chiburi (血振り): En symbolsk rensning af klingen for blod.
• Noto (納刀): Føre sværdet tilbage i skeden.

Nogle af de punkter der fokuseres på er:

• Zanshin (残心) - holde og opbygge koncentration efter teknikken er færdig.
• Maai (間合) - rytme og interval mellem elementerne (maai hentyder til afstand).
• Metsuke (目付) - rette øjnene mod horisonten eller lidt ned, afhængig af stilart.
• Te-no-uchi (手の内) - korrekt greb på sværdets håndtag (tsuka).

Ryu

Nedenstående ryu (skoler) er eksempler på kunsten at trække det japanske sværd:

• Mugai ryu
• Sui O ryu
• Muso Shinden ryu
• Muso Jikiden Eishin ryu
• Hoki ryu
• Shindo Munen ryu
• Sekiguchi ryu

Se også

• iaijutsu
• kendo
• budo

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Iaido

• Shudokai.dk