Iaido

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Iaidō
居合道
Iaidovyuka2.jpg
Fokus: Iaitō en efterligning af det japanske sværd. Få udøvere benytter det skarpe sværd.[1][2]
Kontaktgrad: Ingen
Stammer fra: Japan Japan
Skaber: -
Ophav: Iaijutsu[3][4]
Efterfølger: Ingen
Olympisk sport: Nej


Iaido (iaidō, 居合道), forkortet iai, 居合)[5] er en moderne japansk kampsport,[6] hvor begrebet 'iaido' optrådte i 1932.[7][8]

Iaido er forbundet med glidende, kontrollerede bevægelser i forbindelse med trækning af sværdet fra skeden.[3] Nystartede iaido-udøvere starter som regel med et træsværd, bokken,[9] mens nogle skoler foretrækker at anvende iaitō (sværd der er sløvt), med det samme.[1] Få mere erfarne iaido-udøvere bruger det skarpe sværd, 'shinken', der er en moderne produktionstype af det japanske sværd.[2]

Udøverne af iaido er ofte kaldet iaidoka.[10]

Navnets oprindelse og budo-system[redigér | redigér wikikode]

Late Haruna Matsuo sensei (1925-2002) demonstrerer iaido teknikker.

Begrebet 'iaido' (居合道) optrådte første gang i 1932.[8][7][11] Karakteren i (居) refererer til forskellige stillinger, som kroppen kan indtage. Ai (合) symboliserer sindets fleksibilitet, der reflekterer i samspil med kroppens bevægelser. Do (道) angiver 'vejen', som skal følges i livet, hvor aspekter som 'dannelse', 'selv-realisering' og 'åndelig perfektion' indgår i begrebet.[12]

Begrebet 'iaido' dukker op fra en general tendens, hvor endelsen (suffiks) 'jutsu' (術) i ordet iaijutsu (居合術) bliver udskiftet med 'dō' (道) for at fremhæve en filosofiske og åndelige aspekters i træningen.[7][11] Iaido blev efterfølgende populariseret af Nakayama Hakudo.[7]

Formålet med iaido[redigér | redigér wikikode]

Der eksisterer hundredvis af iaido-skoler, der tilskrives ikke-krigeriske formål. Iaido udgør en væsentlig bestandel af den samlede moderne japanske budo.[7] Iaido er en refektion af morallæren for den klassiske japanske kriger og opbygger udøveren, med en spirituel, harmonisk, fornuftig, sensitet og beslutsom vilje.[13]

Budo-system samt filosofisk - og religiøs påvirkning af iaido[redigér | redigér wikikode]

Iaido trænes på baggrund af budo-systemet, der hedder shin-budo[14] eller gendai budo. Dette budo-systemer blev udviklet efter Meiji-restaurationen i 1868.[15]

De metafysiske aspekter i iaido er blevet påvirket af forskellige filosofiske - og religiøse retninger. Påvirkningerne er en sammenblanding med etik fra konfucianisme, metoder inden for zen buddhismen, filosofien taoisme og aspekter inden for bushido.[16]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Læs om tidlig historie i artiklen: Iaijutsu

Efter kollapset af det japanske feudale system i 1868 lånte stifterne af forskellige sværdskoler, teori og træningsmetoder fra de japanske klassiske sværddiscipliner, som de i forvejen havde studeret og trænet.[17] Stiftelsen af Dai Nippon Butoku Kai (DNBK) 大日本武徳会 i 1895, Kyoto i Japan,[18] var også et vigtig bidrag til udviklingen af de moderne japanske sværdiscipliner. I 1932 godkendte DNBK officielt den japanske disciplin, iaido,[19] året hvor begrebet 'iaido' første gang dykkede op i Japan.[7][8] Efter dette initiativ blev iaido organiseret i adskillige iaido organisatoner.[4]

I forbindelse med 2. Verdenskrig, den 7. december 1941, angreb Japan den amerikanske flådestation, Pearl Harbor og dermed erklærede USA krig.[20] After Soviet invationen af Manchuria og atombombeangreb af Hiroshima og Nagasaki i 1945, kapitulerede Japan den 15 august.[21]

Efter 2. verdenskrig blev DNBK og dens tilhørsforhold forbudt i perioden 1945-1950 af De Allierede. I 1950 da DNBK atter blev genetableret, blev træningen inden for de japanske kampdiscipliner genoptaget, inklusiv iaido.[22]

I 1952 blev International Martial Arts Federation (IMAF) stiftet i Tokyo, Japan.[23] IMAF er en japansk organisation, der fremmer international budo,[24] og består af syv divisioner, der repræsenterer forskellige japanske kampdiscipliner, inklusiv iaido.[25][26]

I 1952 blev All Japan Kendo Federation (Zen-Nihon Kendō Renmei, ZNKR) dannet[27] og All Japan Iaido Federation (Zen-Nihon Iaidō Renmei, ZNIR) stiftet.[28]

Iaido-skoler[redigér | redigér wikikode]

Iaido-udøver demonstrerer iaido-teknikker i Tjekkiet.

Muso Shinden-ryu og Muso Jikiden Eishin Ryu[redigér | redigér wikikode]

Mange iaido-organisationer arbejder for at fremme sværdteknikker fra den siddende position, kaldet seiza og refererer deres form som 'iaido'. En af de populære iaido-skoler er Musō Shinden-ryū 夢想神伝流, der blev skabt af Nakayama Hakudō (1872-1958) i 1932.[29] Musō Shinden-ryū er en fortolkning af en Jinsuke-Eishin linje, kaldet Shimomura-ha.[30]

Den anden linje af Jinsuke-Eishin, kaldet Tanimura-ha, blev dannet af Gotō Magobei Masasuke (d. 1898) og Ōe Masamichi Shikei (1852-1927). Det var Ōe Masamichi Shikei, som formelt begyndte at referere sin iaido-skole med navnet Musō Jikiden Eishin-ryū 無双直伝英信流 under Taishō-perioden (1912-1926).[31]

Tōhō Iaido[redigér | redigér wikikode]

I 1956 præsenterede All Japan Iaido Federation standard iaido-kata under navnet 'Tōhō Iaido'.[28] Tōhō Iaido består af fem kata, der er lånt teknikker fra følgende skoler, hvoraf de fleste eksisterede i det feudale Japan, før år 1868.[32]

  • Teknikken maegiri er lånt fra Eishin ryū, der blev stiftet i perioden 1912-1926.[33]
  • Teknikken zengogiri er lånt fra Mugai ryū, der blev stiftet i år 1680.[Kilde mangler]
  • Teknikken kiriage er lånt fra Shindō Munen-ryū, der blev stiftet i 1700-tallet.[34]
  • Teknikken shihōgiri er lånt fra Sui-ō ryū, der blev stiftet omkring år 1600.[35]
  • Teknikken kissakigaeshi er lånt fra Hōki ryū. En skole med mange navnevarianter blandt andet 'Katayama Hōki ryū'.[36] Skolen blev stiftet ca 1590.[37]

Visuel demonstration af Tōhō Iaido ved hjælp af video fra YouTube: http://www.youtube.com/watch?v=us4G7owl4XA

Seitei Iai[redigér | redigér wikikode]

Seitei Iai (制定) er en iaido-form bestående af 12 kata, der er skabt af All Japan Kendo Federation i 1968, med efterfølgende revisioner i år 1980 og 2000.[28][38] Teknikkerne i Seitei Iai er lånt fra andre skoler.[39] Teknikkerne der anvendes i Seitei Iai er ikke altid udført præcist, som teknikkerne er praktiseret i den sværdskole, som de er lånt fra. Der er foretaget modifikationer til brug for sandardisering.[40]

Rankklasse i iaido[redigér | redigér wikikode]

Læs mere i artiklen Dan (grad).

Graduering inden for iaido er baseret på det moderne kyu-dan system fra 1883,[41] der er i overensstemmelse med politikken for den pågældende iaido-organisation.[41][42]

Iaido sportskonkurrencer og anti-doping[redigér | redigér wikikode]

Medaljer og pokaler er en del af Iaido i forbindelse med sportsarrangementer.

Sportskonkurrencer[redigér | redigér wikikode]

Iaido bliver praktiseret som sport,[43] der reguleres af All Japan Kendo Federation (AJKF). AJKF fastholder den standardiserede iaido-kata og organiserer iaido-konkurrencer.[44][45]

En iaido-konkurrence foregår ved, at to konkurrenter udfører deres kata samtidigt ved siden af hinanden. Konkurrenterne bliver herefter bedømt efter et standardiseret regelsæt af et dommerpanel bestående af normalt tre dommere. Kun iaito (usleben sværd) er tilladt under konkurrencen.[46]

European Kendo Federation har arrangeret iaido-mesterskaber siden 2000,[47] hvor der afholdes konkurrencer hvert år.[48]

Følgende video-klip fra YouTube viser finalen ved det Europæiske Iaido Mesterskab 2010 i Paris: http://www.youtube.com/watch?v=YMGyYAOgTPk

Anti-doping[redigér | redigér wikikode]

Iaido-organisationer som er medlem af International Kendo Federation (FIK) er under iaido-konkurrencerne forpligtet til at følge anti-dopingsreglerne, der er udstedt af World Anti-Doping Agency (WADA).[49]


Internationale iaido-organisationer[redigér | redigér wikikode]

Der eksisterer flere internationale organisationer, der administrer og udbreder iaido-aktiviteter. Organisationer som inkluderer iaido på det internationale niveau er følgende organisationer:

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Følgende organisationer er internationale iaido-forbund:

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 Armstrong, Hunter B (1995) The koryu Bujutsu Experience in Koryu Bujutsu - Classical Warrior Traditions of Japan (ed. by Diane Skoss). Koryu Books. Side 31. ISBN 1-890536-04-0
  2. 2,0 2,1 Draeger, Donn F. og Gordon Warner (1982) Japanese Swordsmanship - Technique and Practice. Boston/London: Weatherhill. Side 102. ISBN 978-0-8348-0236-0
  3. 3,0 3,1 John Nauright, Charles Parrish, edited (2012) Sports Around the World: History, Culture, and Practice. ABC-CLIO. Side 226. ISBN 978-1-59884-300-2
  4. 4,0 4,1 Draeger, Donn F. (1974) Modern bujutsu & Budo - The Martial Arts and Ways of Japan. (Vol. III). New York: Weatherhill. Side 67-68. ISBN 0-8348-0351-8
  5. Hall, David A. (2012) Encyclopedia of Japanese Martial Arts. New York: Kodansha USA, Inc. Side 168. ISBN 978-1-56836-410-0
  6. Christensen, Karen and Allen Guttmann et.al (2001) International Encyclopedia of Women and Sports: H-R. Macmillan Reference USA, Side 553.
  7. 7,0 7,1 7,2 7,3 7,4 7,5 Draeger, Donn F. og Gordon Warner (1982) Japanese Swordsmanship - Technique and Practice. Boston/London: Weatherhill. Side 79. ISBN 978-0-8348-0236-0.
  8. 8,0 8,1 8,2 Shaw, Scott (1999) Samurai Zen. Chapter 12. Weiser Books. ISBN 978-1-57863-104-9
  9. Choose Your Weapon: Exotic Martial Arts. The New York Times 2009-04-16.
  10. Pellman, Leonard and Masayuki Shimabukuro (2008, 2nd edition) Flashing Steel: Mastering Eishin-Ryu Swordsmanship. Blue Snake Books. Side 314-315. ISBN 978-1-58394-197-3
  11. 11,0 11,1 Draeger, Donn F. (1974) Modern Bujutsu & Budo - The Martial Arts and Ways of Japan. (Vol. III). New York: Weatherhill. Side 55-58. ISBN 0-8348-0351-8
  12. Draeger, Donn F. og Gordon Warner (1982) Japanese Swordsmanship - Technique and Practice. Boston/London: Weatherhill. Side 96-97. ISBN 978-0-8348-0236-0
  13. Draeger, Donn F. og Gordon Warner (1982) Japanese Swordsmanship - Technique and Practice. Side 100. ISBN 978-0-8348-0236-0.
  14. Knutsen, Roald (2004) Rediscovering Budo. Kent: Global Oriental. Side 34 ISBN 1-901903-61-3
  15. Draeger, Donn F. (1974) Modern Bujutsu and Budo. New York: Weatherhill. Side 57. ISBN 0-8348-0351-8
  16. Draeger, Donn F. og Gordon Warner (1982) Japanese Swordsmanship - Technique and Practice. Side 101. ISBN 978-0-8348-0236-0.
  17. Draeger, Donn F. (1974) Modern Bujutsu & Budo - The Martial Arts and Ways of Japan. New York/London: Weatherhill. Side 57. ISBN 0-8348-0351-8
  18. 18,0 18,1 Dai Nippon Butoku Kai - Honbu. Hentet den 17. november 2013.
  19. 19,0 19,1 Dai Nippon Butoku Kai - History. Hentet den 17. november 2013.
  20. Merriam, Ray (2003) Pearl Harbor. Bernnington: Merriam Press. Side 11. ISBN 1-57638-154-4
  21. Shillony, Ben-Ami (1981) Politics and Culture in Wartime Japan. Oxford Universitet Press. Side 88 ISBN 0-19-821573-8
  22. Draeger, Donn F. (1974) Modern Bujutsu & Budo - The Martial Arts and Ways of Japan. New York/London: Weatherhill. Side 48-49. ISBN 0-8348-0351-8
  23. International Martial Arts Federation - FAQ. Hentet den 17. november 2013.
  24. Journal of Combat Sports and Martial Arts. MEDSPORTPRESS, 2011; 1(2); Vol. 2, side 50.
  25. International Martial Arts Federation (IMAF) - Divisions. Hentet den 17. november 2013.
  26. The East: Volume 36; Volume 36, 2000.
  27. "The History of Kendo". Hentet den 17. november 2013.
  28. 28,0 28,1 28,2 Bender, David (2012) Sport, Kunst oder Spiritualität?. Side 82. ISBN 978-3-8309-2698-6
  29. Hall, David A. (2012) Encyclopedia of Japanese Martial Arts . New York: Kodansha USA, Inc. Side 169. ISBN 978-1-56836-410-0.
  30. Draeger, Donn F. og Gordon Warner (1982) Japanese Swordsmanship - Technique and Practice. Boston/London: Weatherhill. Side 90. ISBN 978-0-8348-0236-0.
  31. Hall, David A. (2012) Encyclopedia of Japanese Martial Arts. Nwe York: Kodansha USA, Inc. Side 335. ISBN 978-1-56836-410-0.
  32. www.iaido.org Hentet den 13. december 2013.
  33. Hall, David A. (2012) Encyclopedia of Japanese Martial Arts. New York: Kodansha USA, Inc. Side 335. ISBN 978-1-56836-410-0
  34. Hall, David A. (2012) Encyclopedia of Japanese Martial Arts. New York: Kodansha USA, Inc. Side 432. ISBN 978-1-56836-410-0
  35. Hall, David A. (2012) Encyclopedia of Japanese Martial Arts. New York: Kodansha USA, Inc. Side 473. ISBN 978-1-56836-410-0
  36. Hall, David A. (2012) Encyclopedia of Japanese Martial Arts. New York: Kodansha USA, Inc. Side 155. ISBN 978-1-56836-410-0
  37. Koryu.com - The Classical Martial Arts Resource. Hentet den 4. december 2013.
  38. Draeger, Donn F. (1974) Modern Bujutsu & Budo - The Martial Arts and Ways of Japan. New York/Tokyo: Weatherhill. Side 67. ISBN 0-8348-0351-8.
  39. Pellman, Leonard og Masayuki Shimabukuro (2008) Flashing Steel: Mastering Eishin-Ryu Swordsmanship. North Atlantic Book. Side 254. ISBN 978-1-58394-197-3
  40. Pellman, Leonard og Masayuki Shimabukuro (2008) Flashing Steel: Mastering Eishin-Ryu Swordsmanship. North Atlantic Book. Side 254. ISBN 978-1-58394-197-3 Side 254.
  41. 41,0 41,1 Black Belt - Google Books Black Belt Magazine, May 1991. Side 64.
  42. Draeger, Donn F. og Gordon Warner (1982) Japanese Swordsmanship - Technique and Practice. Boston/London: Weatherhill. Side 64, 275. ISBN 978-0-8348-0236-0
  43. Christensen, Karen and Allen Guttmann et.al (2001) International Encyclopedia of Women and Sports: H-R. Macmillan Reference USA. Side 553.
  44. Pellman, Leonard and Masayuki Shimabukuro (2008, 2nd edition) Flashing Steel: Mastering Eishin-Ryu Swordsmanship. Blue Snake Books. Side 314-315. ISBN 978-1-58394-197-3
  45. Rules & Regulations of the 15th European Iaido Championships 2008.
  46. Kokusai Nippon Budo Kai - Rules of Iaido Competition, side 2. Hentet den 4. december 2013.
  47. C.I.K. - Confederazione Italiana Kendo     Risultati Campionati Europei Iaido
  48. European Kendo Federation - Iaido Championships. Hentet den 17. november 2013.
  49. European Kendo Federation (FIK) - Rules & Regulations of the 19th European Iaido Championships 2012. Hentet den 4. december 2013.
  50. International Martial Arts Federation (IMAF). Hentet den 2. november 2013.
  51. International Martial Arts Federation (IMAF) - Divisions. Hentet den 2. november 2013.
  52. What is FIK.