Karate

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Karate
空手
Hanashiro Chomo.jpg
Fokus: Slag, spark og blokering.
Kontaktgrad: Ingen eller semi kontakt
Stammer fra: Japan Japan
Skaber: Afhænger af stilart.
Ophav:
Efterfølger: Ingen
Olympisk sport: Nej


Karate (japansk: 空手) kan oversættes til "tom hånd (te)" og er en kampsport der stammer fra den japanske ø Okinawa. Karate er baseret på shin-budo og består overvejende af slag, spark og blokeringer; men afhængig af stilart indgår der også varierende grader af kast, holdegreb og låse.

Der eksisterer adskillige stilarter inden for karate, hvor denne artikel overordnet beskriver karate. Der henvises til de respektive artikler, der nærmere beskriver de specifikke stilretninger.

Historisk[redigér | redigér wikikode]

Historisk kan det dokumenteres, at disciplinen Okinawan te (karate) systematisk var anvendt i Japan efter begyndelsen af Taisho perioden (1912-1926).[1] Det skønnes imidlertid, at rejsende mellem Ryukyuøerne og Japans sydligste ø, Kyushu, før denne periode havde viden med sig omkring denne kampdisciplin.[2]

Karate var i Danmark i 50'erne under navnet "Karate Aikido" men anses for officielt indført af Jørgen Bura Larsen, "Bura Sensei" i 1963, og var i en årække forbudt at udøve. I 1969 blev det tilladt at træne karate i Danmark, selv om der i alle årene blev trænet ihærdigt i det skjulte. I årene frem til 1980 blev alle ved indmeldelse i en klub registreret hos Politiet, og store karate stævner så dagens lys.

Betydningen af ordet karate[redigér | redigér wikikode]

Kalligrafi af det japanske ord karatedō.

I dag bruges ordet karate også ofte om stilarter med oprindelse i andre lande. Man kan opstille 3 måder at definere karate på, med faldende grad af specificitet:

  1. Karate blev tidligere skrevet med 唐手, og har rod i Okinawa.
  2. Karate er en japansk kampkunst der skrives med tegnene 空手.
  3. Karate er kampkunst der består af slag, spark og parader/blokeringer.

Stilarter[redigér | redigér wikikode]

Karate er inddelt i en række stilarter så som: Tenshinkan, Ashihara, Goju-ryu, Isshinryu, Koryu Uchinadi, Matsubayashi-Ryu, Shito-Ryu, Shorin-Ryu Shorinkan, Shotokan, Shotokai, Shuri-ryu , Kyokushin/Shinkyokushin, Wado-ryu, Yakami-Ryu, Gensei-Ryu og Shiai-Karate med flere.

Stilarterne trænes som kampsport (konkurrence), desuden tilbyder samtlige stilarter træning i form af selvforsvar.

Nogle stilretninger har tilføjet ordet "ryu" i deres navn, hvilket betyder "skole" på japansk.

Frikamp (Jiyu Kumite)[redigér | redigér wikikode]

Desuden for kata, kihon og teknisk kumite indeholder langt de fleste stilarter også frikamp (japansk: 自由組み手 Jiyū kumite) (Shiai). Frikamp er et udtryk for når to modstandere konkurrerer improvisativt mod hinanden, bundet af et bestemt regelsæt. Når et sportsstævne afholdes sker dette som oftest under WKF-regler, hvor udøveren får point for en "effektiv teknik". Om en teknik er effektiv afhænger af det WKF-regelsæt man benytter. I knockdown-karate er en effektiv teknik, hvis udøveren 'sunde sig' efter slaget/sparket. I karatekonkurrence hvor der anvendes markeringsteknikker, er det teknikkens udførelse samt råbet (kiai), der scores point på. De forskellige regelsæt, der eksisterer under forskellige typer af konkurrencer er følgende:

  • Markeringskarate
  • Knockdown
  • Moderat Knockdown
  • Semi-kontakt
  • Fuld Kontakt

I pointsystemet er der tre forskellige typer af scoringer: Yuko (1 point), Waza-ari (2 point) og Ippon (3 point). Eksempelvis gives point inden for markeringskarate ved følgende teknikker:

  • Yuko: Gives for en vellykket teknik med bagerste hånd til maven eller hovedet, eller for en vellykket teknik med forreste hånd til hovedet.
  • Waza-ari: Gives for en vellykket benteknik til maven.
  • Ippon: Gives for en vellykket balancebrydende teknik med opfølgende teknik svarende til en Yuko, eller en vellykket benteknik til hovedet eller hvis det lykkes at nedlægge modstanderen og lave en opfølgende håndteknik.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
  1. Draeger, Donn F. (1974): Modern Bujutsu & Budo – The Martial Arts and Ways of Japan. Weatherhill. New York. USA. Side 124-125.
  2. Ibild, side 125.