Karate

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Karate
Kanji 空手
Katakana カラテ
Hiragana からて
Hepburn Karate
Hanashiro Chōmo

Karate kan oversættes til "tom hånd (te)" og er en kampsport der stammer fra den japanske ø Okinawa. Karate består overvejende af slag, spark og blokeringer; men afhængig af stilart indgår der også varierende grader af kast, holdegreb og låse.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Historisk

Historisk kan det dokumenteres, at disciplinen Okinawan te (karate) systematisk var anvendt i Japan efter begyndelsen af Taisho perioden (1912-1926).[1] Det skønnes imidlertid, at rejsende mellem Ryukyu-øerne og Japans sydligste ø, Kyushu, før denne periode havde viden med sig omkring denne kampdisciplin.[2]

[redigér] Betydningen af ordet karate

Kalligrafi af det japanske ord karatedō

I dag bruges ordet karate også ofte om stilarter med oprindelse i andre lande. Man kan opstille 3 måder at definere karate på, med faldende grad af specificitet:

  1. Karate blev tidligere skrevet med 唐手, og har rod i Okinawa.
  2. Karate er en japansk kampkunst der skrives med tegnene 空手.
  3. Karate er kampkunst der består af slag, spark og parader/blokeringer.

[redigér] Stilarter

I dag er karaté underinddelt i en række stilarter/indgange så som: Ashihara, Goju-ryu, Isshinryu, Koryu Uchinadi, Matsubayashi-Ryu, Shito-Ryu, Shorin-Ryu Shorinkan, Shotokan, Shotokai, Shuri-ryu , Kyokushin/Shinkyokushin, Wado-ryu, Yakami-Ryu, Gensei-Ryu og Shiai-Karate med flere, og dyrkes både som selvforsvar, fysisk træning, og højtudviklet konkurrencesport.

Ryu, som de fleste navne indeholder, kan betyde både Skole eller/og Stilart. Alle klubber og stilarter betyder et eller andet oversat til dansk.

[redigér] Frikamp (Jiyu Kumite)

Desuden for kata, kihon og teknisk kumite indeholder langt de fleste stilarter også frikamp (japansk: 自由組み手 Jiyū kumite) (Shiai). Frikamp er et udtryk for når to modstandere kæmper improvisativt mod hinanden, bundet af et bestemt regelsæt. Når et stævne afholdes sker dette som oftest under WKF-regler, hvor man får point for en "effektiv teknik". Om en teknik er effektiv afhænger af det WKF-regelsæt man benytter. I knockdown-karate er en effektiv teknik, hvis modstanderen skal stå og sunde sig efter slaget/sparket hvorimod den i markeringskarate, blot er en markering af modstanderen efterfulgt af et kampråb (kiai). De forskellige regelsæt, der eksisterer er:

  • Markeringskarate (standardregler)
  • Knockdown
  • Moderat Knockdown
  • Semi-kontakt
  • Fuld Kontakt

Og andre.

I pointsystemet er der tre forskellige scoringer Yuko (1 point), Waza-ari (2 point) og Ippon (3 point). Her er et eksempel på hvad de forskellige scoringer gives for i markeringskarate:

  • Yuko: Gives for en vellykket teknik med bagerste hånd til maven eller hovedet, eller for en vellykket teknik med forreste hånd til hovedet.
  • Waza-ari: Gives for en vellykket benteknik til maven.
  • Ippon: Gives for en vellykket balancebrydende teknik med opfølgende teknik svarende til en Yuko, eller en vellykket benteknik til hovedet eller hvis det lykkes at nedlægge modstanderen og lave en opfølgende håndteknik.

[redigér] Karate i Danmark

Karate var i Danmark allerede i 50'erne under navnet "Karate Aikido" men anses for officielt indført af Jørgen Bura Larsen, "Bura Sensei" i 1963, og var i en årække forbudt at udøve. I 1969 blev det tilladt at træne karate i Danmark, selv om der i alle årene blev trænet ihærdigt i det skjulte. I årene frem til 1980 blev alle ved indmeldelse i en klub registreret hos Politiet, og store karate stævner samt personligheder så dagens lys.: John Nielsen, Pall Gudjonsson, Marino Gudjonsson, Else Marie Birn, Frank Sabroe "Bura", Jesper Lundorf, Bruno Jensen, Kaj Lundager, Lone Hansen, Jan Spatzek, Otto Lieber, Hidrisse brødrene, Niels Corlin, Tonny Haugaard, Preben Nielsen,


etc.

I Danmark er en lang række stilarter organiseret under Dansk Karate Forbund, der blev stiftet d. 10. februar 1980. Dog har de fleste stilarter deres egen stilartsorganisation som f.eks, Okinawa Goju-Ryu IOGKF, Shito-Ryu, Japan Karate Association, Shotokan Karate-do International Federation, Shotokan W.S.K.F, Okinawa Isshinryu Karate, Wadokai Danmark, Kyokushin Danmark, Jokokan, Koryu Uchinadi, Dansk Genseiryu Karate-do Forbund og Karate-Dõ Shotokai Denmark Association (KDS).

[redigér] Okinawa Ko budo

I nogle af stilarterne inden for karate anvendes våbentræning. Denne våbentræning kræver typisk mange års træning i karate førend karateudøveren begynder våbentræningen, kaldet Okinawa ko budo. Våbensystemet Okinawa ko budo inden for karate må ikke forveksles med det japanske filosofi system, der kaldes for kobudo.[3]

[redigér] De 5 primære våben

[redigér] Kama

Kama (鎌) er en segl – et af de få våben der trænes med i 'Ryukyu kobudo' som har en metalklinge. Kama bruges fortsat af lokalbefolkning på Okinawa som et vigtigt haveredskab. Kama bruges oftest i par. Metalklingen er barberbladsskarp og våbnet bør derfor behandles med stor respekt.

[redigér] Nunchaku

En nunchaku.

En nunchaku (双節棍 sōsetsukon "sektionsstavpar") består af 2 mindre stokke der er forbundet med et fleksibelt materiale, oprindeligt snor. Er en afkortet udgave af en plejl.

[redigér] Tonfa

En tonfa (トンファー) er en stok med sidegreb sv.t. en amerikansk politistav. Det er måske oprindeligt et håndtag til en brønd (når vandspanden hejses op).

[redigér] Bo

En bo (棒) er en 6 shaku (尺) lang stav (1,81m), også kaldet rokushaku bo (六尺棒).

[redigér] Sai

En sai.

En sai (釵) er et metalvåben der ligner en trefork.

[redigér] De mindre kendte våben

  • Eku/Ieku (櫂) - åre. En teknik som kendetegner Eku er tsunakake , svirpe sand eller vand i hovedet på modstanderen
  • Jo (杖) - en 4 shaku lang stav, kaldes også Yonshaku bo. 4 shaku er 1,21m, en traditionel jo er dog 1,28m
  • sansetsukon (三節棍) - 3 sektioners nunchaku
  • Manji Sai (卍釵, 万字釵) - anden type sai hvor den ene arm peger bagud. Manji er japansk for swastika
  • Surujin (スルジン) - en form for kæde, kaldes også manriki-gusari (万力鎖)
  • Tekko (鉄甲) - en slags knojern
  • Rochin (ロチン) & tinbe (テインベ一) - lille spyd, kaldes også Tanbō (短鉾) eller Tanhoko (短矛) og skjold, kaldes også tate (楯)
  • Nunti Bo - bo med manji sai påmonteret, fiskespyd
  • Kuwa (鍬) - en slags hakkejern
  • Kusarigama (鎖鎌) - kama med løkke til håndleddet
  • Shuchu - lille spids ting til nervepunkter

Hvilke våben der trænes varierer meget, stilarterne imellem.

[redigér] Referencer

  1. ↑ Draeger, Donn F. (1974): Modern Bujutsu & Budo - The Martial Arts and Ways of Japan. Weatherhill. New York. USA. Side 124-125.
  2. ↑ Ibild, side 125.
  3. ↑ Draeger, Donn F. (1974): Modern Bujutsu & Budo - The Martial Arts and Ways of Japan. Weatherhill. New York. USA. Side 135.

[redigér] Eksterne henvisninger

Commons-logo.svg
 Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til:

Hentet fra "http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Karate&oldid=6053897"
Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog