Impressionisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg


Impression Soleil Levant, Claude Monet 1872

Impressionisme er en kunstretning inden for malerkunsten som især var fremme fra ca. 1870 til 1890. Ordet stammer fra det franske ord: impression som betyder indtryk. Man forsøgte at lave en gengivelse af det flygtige øjeblik med det øjeblikkelige indtryk af lys, luft, vejrforhold, som ofte blev malet i lidt kølige farver med motiver fra hverdagen og almindelige dagligdag.

Oprindelse[redigér | redigér wikikode]

Hvert år holdt det parisiske kunstakademi kunstudstillingen Salon de Paris. I udvælgelsen af malerier fokuserede akademiet på, at malerierne holdt sig til den anerkendte, akademiske stil. [Kilde mangler] En gruppe unge kunstnere anført af den ældre Édouard Manet fik igen og igen afslag, da man mente, at deres malerier var ufuldstændige. Dette førte til, at Napoleon III i 1863 lod de afviste kunstnere udstille under udstillingen Salon de Refusés. Da senere anmodninger om flere Salon de Refusés blev afvist, organiserede kunstnere som Monet og Pissaro en uafhængig udstilling i 1874. Det var under denne udstilling, at kunstkritikeren Louis Leroy ud fra maleriet "Impression, Soleil Levant" af Monet døbte de udstillende malere impressionister.

Karakteristika[redigér | redigér wikikode]

Fotografiets kunst var på vej, men kun i gråtoner – så farverne spillede en væsentlig rolle for impressionisterne. Impressionisterne lagde vægt på at billederne blev til spontant og hurtigt i det skiftende lys. Dette fik nogle journalister og kritikere til at mene, at de ikke var færdige, men blot "indtryk" af noget. Især lyset var et vigtigt emne for impressionisterne og de malede derfor ude i landskabet for at fange dette. Dette stod i kontrast til den gamle kutyme, hvor man malede i sit atelier.

Impressionister var også realister og malede motiver, som de fandt på deres vej i byen og på landet. Deres malerier var altså ikke opsat, men derimod et hurtigt stilbillede. Dette kan også ses i penselstrøgene som ofte er synlige og grove. Det var altså ikke så meget det afbilledede objekt, men derimod hele det visuelle indtryk af farver og lys, som inspirerede malerne.

Netop den måde at male på viser, at objektet – det egentlige motiv – nu taber sin værdi og kun bliver en anledning til at fremstille lyset som kilden til tingenes fremtræden. For lyset, den mest uhåndgribelige og allermindst stoflige foreteelse i hele naturen, er det egentlige tema i fx Monets billeder. De ting, der forekommer på de mest ekstreme af disse billeder, er opløst af lyset, de er blevet til farvede skygger, der kun er blevet vakt til varigt og foranderligt liv ved den stadigt skiftende belysning. I denne kunst er der ikke meget tilbage af tingenes konkrete eksistens, af deres egen uafhængige tilværelse.

I Danmark lod malere som Anna Ancher og Theodor Philipsen sig inspirere af bevægelsen.

Berømte impressionistiske malere[redigér | redigér wikikode]

Kilder/Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: