Forstad
 |
Danske forhold Denne artikel omhandler alene (eller overvejende) danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen. |
Forstad (finsk: Esikaupunki, svensk: förort, tysk: Vorstadt eller Vorort) betegner en sammenhængende bymæssig bebyggelse, der udgør en del af en købstads samlede byområde, men som ligger uden for købstadens administrative grænser[1]. En større købstad med dens forstæder udgør således i geografisk og statistisk henseende et samlet byområde.
En forstad adskiller sig fra en satellitby og en soveby ved at disse sidstnævnte byområder ikke er sammenvoksede med købstaden.
Indholdsfortegnelse |
Begrebets oprindelse [redigér]
Oprindeligt betegnede forstaden bebyggelse uden for stadens forsvarsværker[2], som i krigstilfælde skulle fjernes af hensyn til beskydningen af en angribende fjende i det mindste ud i en vis afstand – den såkaldte demarkationslinje – og den nye betydning vandt først frem omkring århundredeskiftet (1900), da stædernes forsvarsværker blev nedlagte i kraft af tidens udvikling, der havde gjort dem virkningsløse og dermed overflødige.
Historie [redigér]
Mange forstæder i større danske byer har oprindeligt udviklet sig som små selvstændige byer, der først med tiden voksede sammen med en større by. Derfor er en forstad gerne kendetegnet ved at have sit eget centrum, forretningsliv, industri med videre.
Selv om forstæder også kendes tidligere var det først ved industrialiseringen fra midten af 1800-tallet, at forstæder begyndte at vokse frem for alvor. I begyndelsen forsøgte man sig med indlemmelser, men da proceduren herfor var vanskelig og fremgangsmåden snart viste sig mislykket, begyndte man i statistisk henseende at registrere forstæder for derved at få byernes samlede indbyggertal[3].
Med tiden er mange gamle forstæder ved stadsgrænsereguleringer eller kommunalreformer blevet lagt sammen med den købstad, de lå i tilknytning til, for derved at opnå en samlet forvaltning af hele det sammenhængende, bebyggede byområde. Eksempelvis blev ved kommunalreformen 1970 de fleste forstæder i Danmark sluttet sammen med den købstad, de grænsede op til. Forstadsbegrebet anvendtes herefter kun om de kommuner, der lå i hovedstadsområdet for at tilkendegive deres sammenvoksning med København. Under hensyntagen til, at mange gamle forstæder fortsat udgør mere eller mindre velafgrænsede bebyggelser, vil det siden 1970 i flere sammenhænge være mere rimeligt at tale om bydele snarere end om forstæder i traditionel forstand.
Litteratur [redigér]
- Per Boye og Ole Hyldtoft: "Økonomiske, geografiske og demografiske aspekter" (Grethe Authén Blom (red.): Urbaniseringsprosessen i Norden, Del 3: Industrialiseringens første fase. Det XVII. nordiske historikermøte; Trondheim 1977; ISBN 82-00-01666-8; s. 178-244)
- Poul Sverril: "Forstaden – byens forlængelse – ny by – eller?" (Fortid og Nutid, 1992, hefte 4, s. 237-251)
Eksterne henvisninger [redigér]
- Ordbog over det danske Sprog; opslag: Forstad
- Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind VIII (1919), s. 515; opslag: Forstad
Noter [redigér]
- ↑ Ordbog over det danske sprog: (ænyd. d. s., fsv. forstadher; efter ty. vorstadt (jf. lat. suburbium)) del af en by, som ligger uden for den egentlige, indre ell. ældre by; opr. om nye bydele ell. landsbyer, som laa foran (under) en befæstet bys volde; nu om (administrativt indlemmede ell. selvstændige) byer ell. kvarterer i udkanten af en storstad, hvis erhvervsliv ofte hører sammen med dennes, og som ofte er overvejende beboet af en enkelt befolkningsklasse. han beleirede (Gaza) og afbrændte dens Forstæder med Ild. 1Makk.11.61. (Zoroasters tilhængere) have nu omstunder en Forstad af (nu alm. til) Ispahan kalded de Gaurers Stad. Holb.Hh.II.25. *Forstad er den gamle By (dvs.: Oslo) | End med Ære for den ny (dvs.: Kristiania). Grundtv.PS.III. 258. Esm.I.162.
- ↑ Salmonsen, s. 516
- ↑ Boye og Hyldtoft, s. 222ff
