Forstad

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Forstad betegner en del af et byområde som tilhører et andet administrativt område end byens centrale del.[1]. En by med dens forstæder udgør således i geografisk og statistisk henseende et samlet byområde, men er administrativt forskellige enheder.

En forstad adskiller sig fra en satellitby og en soveby ved, at disse sidstnævnte byområder ikke er sammenvokset med byen.

Begrebets oprindelse[redigér | redigér wikikode]

Oprindeligt betegnede forstaden bebyggelse uden for stadens forsvarsværker[2], som i krigstilfælde skulle fjernes af hensyn til beskydningen af en angribende fjende i det mindste ud i en vis afstand – den såkaldte demarkationslinje – og den nye betydning vandt først frem omkring århundredskiftet (1900), da stædernes forsvarsværker blev nedlagt i kraft af tidens udvikling, der havde gjort dem virkningsløse og dermed overflødige.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Danmark[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Forstæder i Danmark

Mange forstæder i større danske byer har oprindeligt udviklet sig som små, selvstændige byer, der først med tiden voksede sammen med en større by. Derfor er en forstad gerne kendetegnet ved at have sit eget centrum, forretningsliv, industri med videre.

Selv om forstæder også kendtes tidligere, var det først ved industrialiseringen fra midten af 1800-tallet, at forstæder begyndte at vokse frem for alvor. I begyndelsen forsøgte man sig med indlemmelser, men da proceduren herfor var vanskelig, og fremgangsmåden snart viste sig mislykket, begyndte man i statistisk henseende at registrere forstæder for derved at få byernes samlede indbyggertal[3].

Danmarks Statistik begyndte at bruge forstadsbegrebet i 1916. Den eksakte definition var varieret med tiden med forskellige mindstestørrelser og krav til områdets karakter, og været baseret på skøn indtil 1960.[4] I 1960 indførets definitionen: "En forstad er en bebyggelse, der er sammenhængende med bebyggelsen i en tilgrænsende bykommune, uanset forstadens folketal."[5]

Med tiden er mange gamle forstæder ved stadsgrænsereguleringer eller kommunalreformer blevet lagt sammen med den købstad, de lå i tilknytning til for derved at opnå en samlet forvaltning af hele det sammenhængende, bebyggede byområde. Ved kommunalreformen 1970 blev alle forstæder til provinsbyer i Danmark sluttet sammen med den by, de grænsede op til.[4] Forstadsbegrebet anvendes herefter kun om de kommuner, der lå i hovedstadsområdet for at tilkendegive deres sammenvoksning med København. Under hensyntagen til, at mange gamle forstæder fortsat udgør mere eller mindre velafgrænsede bebyggelser, vil det siden 1970 i flere sammenhænge være mere rimeligt at tale om bydele snarere end om forstæder i traditionel forstand.

Frankrig[redigér | redigér wikikode]

Illustration af franske definitioner for ville-centre, banlieue, couronne périurbaine, Unité urbaine og Aire urbaine fra Insee.

I Frankrig er kommunerne siden oprettelsen af den tredje republik i 1870 i realiteten ophørt med at vokse i udstrækning. I stedet har man indført begrebet unité urbaine, som betegner sammenhængende bebyggelse, spredt ud over flere kommuner og dermed gør forstæderne til den centralt placerede kommune, som betegnes ville-centre og som de vokser ud fra.

Siden man under det andet kejserrige inddrog forstæderne i de store franske byer, (Lyon i 1852, Lille i 1858, Paris i 1860 og Bordeaux i 1865), har kommunegrænserne ligget fast. Befolkningsoverskuddet har derfor måttet flytte ud af byen til nabokommunerne, der længere ude udgøres af det, der kaldes couronne périurbaine. Alle disse kommuner er individuelle administrative enheder.

Holland[redigér | redigér wikikode]

Randstad (direkte oversat "Omkredsby") er i Holland en konurbation omkring byerne Utrecht, Amsterdam, Haag og Rotterdam. Tilsammen udgør de 7,5 millioner indbyggere, eller næsten 2/5 af landets befolkning.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Per Boye og Ole Hyldtoft: "Økonomiske, geografiske og demografiske aspekter" (Grethe Authén Blom (red.): Urbaniseringsprosessen i Norden, Del 3: Industrialiseringens første fase. Det XVII. nordiske historikermøte; Trondheim 1977; ISBN 82-00-01666-8; s. 178-244)
  • Poul Sverril: "Forstaden – byens forlængelse – ny by – eller?" (Fortid og Nutid, 1992, hefte 4, s. 237-251)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Ordbog over det danske sprog: (ænyd. d. s., fsv. forstadher; efter ty. vorstadt (jf. lat. suburbium)) del af en by, som ligger uden for den egentlige, indre ell. ældre by; opr. om nye bydele ell. landsbyer, som laa foran (under) en befæstet bys volde; nu om (administrativt indlemmede ell. selvstændige) byer ell. kvarterer i udkanten af en storstad, hvis erhvervsliv ofte hører sammen med dennes, og som ofte er overvejende beboet af en enkelt befolkningsklasse. han beleirede (Gaza) og afbrændte dens Forstæder med Ild. 1Makk.11.61. (Zoroasters tilhængere) have nu omstunder en Forstad af (nu alm. til) Ispahan kalded de Gaurers Stad. Holb.Hh.II.25. *Forstad er den gamle By (dvs.: Oslo) | End med Ære for den ny (dvs.: Kristiania). Grundtv.PS.III. 258. Esm.I.162.
  2. Salmonsen, s. 516
  3. Boye og Hyldtoft, s. 222ff
  4. 4,0 4,1 Christian Wichmann Matthiessen (1985). Danske byers folketal 1801-1981. Statistiske undersøgelser nr. 42. Danmarks Statistik. s. 5. http://dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub.aspx?cid=19910. 
  5. Christian Wichmann Matthiessen (1985). Danske byers folketal 1801-1981. Statistiske undersøgelser nr. 42. Danmarks Statistik. s. 32. http://dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub.aspx?cid=19910. 

Se også[redigér | redigér wikikode]