Farve

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Denne side virker ikke som en encyklopædisk artikel
 Du kan se hvad Wikipedia er og ikke er og hjælpe ved at omskrive den til en konkret og dokumenteret beskrivelse af fakta.
Farver på en varmluftsballon.

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Farve, ordet kommer af plattysk varwe, verwe, tysk farbe; det oprindelige nordiske ord er loed.

Hvad er farve?[redigér | redigér wikikode]

Farver er områder i det elektromagnetiske spektrum, som vore øjne og vor hjerne omformer til – og opfatter som – farver. Kunne vi se fx radiobølgerradio- og fjernsynsfrekvenserne eller de mikrobølger, mobiltelefoner betjener sig af, måtte vi opfinde nye farver.

Den del af spektret, vi opfatter som farver, er den meget lille andel af det samlede elektromagnetiske spektrum, som i større omfang slipper igennem atmosfærens filter og ned til jordoverfladen.

Farve er en synlig egenskab som rød, gul, grøn, blå og lilla.

Farve skyldes synsindtryk fremkaldt af den elektromagnetisk stråling fra den synlige del af sollysets spektrum. Farven på en genstand er afhængig af det lys som genstanden udsender. Udstrålingen kan være direkte eller ved transmission, hvis genstanden er gennemsigtig. Der kan også være tale om refleksion af lyset fra en lyskilde, som ændrer karakter ved at det absorberes eller på på anden måde påvirkes af genstanden (interferens, diffraktion).

Ved spektroskopisk opdeling af lys kan farver opfattes som sammensat af rene spektralfarver. Newton antog i 1704 at spektret er sammensat af syv spektralfarver som i dag defineres i forhold til lysets bølgelængde: rød 723-647 nm, orange 647-585 nm, gul 585-575 nm, grøn 575-491 nm, blå 491-455 nm, indigo 455-424 nm, violet 424-397 nm. I 1810 kom Goethes farvelære som lagde vægt på farvernes fænomenologiske fremtræden og fremhævede at indtrykket af en farve er afhængigt af om omgivelserne er lyse eller mørke, og af om den ses sammen med kolde eller varme farver. Den såkaldte Goethe-Newton strid skyldes overvejende at Newton arbejdede med lysfarver, som blandes fysiologisk additivt og at Goethe mest arbejdede med pigmentfarver som blandes subtraktivt.

Ved farveblanding skelner man mellem additiv og subtraktiv blanding. Ved additiv blanding, som er blanding af farvet lys, kan alle spektralfarver og mange farver, der ikke findes i spektret, blandes af rød, blå og grøn; to komplementærfarver, fx blå og gul, giver i additiv farveblanding hvidt lys. Ved subtraktiv blanding blandes pigment-farver; her kan alle farver blandes af rød, blå og gul. Nu giver gul og blågrøn, mens to perfekte komplementærfarver, fx blå og orange, i substraktiv farveblanding giver sort. Se også farvesystem. Ved trykning med farvede prikker (raster) kan der være tale om en både additiv og subtraktiv farveblanding.

farvens historie[redigér | redigér wikikode]

Den første tanke om at kunne sætte farver ind i et system fandt Newton på, han lod en stribe af sollys passere gennem en prisme og observerede det lys der kom i gennem den, og fandt ud af at det blev brudt op i de rane spektralfarver, som rakte fra rød over orange, gul, grøn og blå til violet og lukkede de 2 yderfarver sammen så farvespektrumet dannede en cirkel, han tænkte på lys som partikler og antog at de forskellige farver først opstod i menneskets øje alt efter hvor stort partiklers størrelse var. en af hans konkurrenter Christiaan Huygens tænkte på lyset som bølger men den ide blev forkastet af samtiden men så igen vakt til live af Thomas Young i 1802 hvor han ved interferensforsøg viste at lys med forskellige farver har forskellige bølgelængder, det røde lys ca. 650 nm og for violet ca. 435 nm

Farve i kortspil[redigér | redigér wikikode]

I kortspil taler man om farver i to betydninger: dels om røde, henholdsvis sorte kort, dels om de fire kulører.

Eksempler på farver[redigér | redigér wikikode]

Rosa #FF99CC
Lysegrøn #99FF99
Brun #660000
Mørkegul #EEE000
Lilla #6F3399
Lysegult #FFFF99
Violet #EE82EE
Mørkegrøn #006600
Violet (på Dansk) (Eng: purple) #800080
Abrikosfarve #FF5544
Bronzefarve #CC9966
Karmin #CC0066
Karmesin #FF3366
Rosenrød #FF66BB
Turkisblå eller Azur #00CCDD turquoise
Skarlagen #FF1100
Kobberfarve #CC5511
Gul #FFD700
Khaki #F0E68C khaki
Beige #F5F5DC beige
Indigo #4B0082 indigo
Olivengrøn #808000 olive
Laksefarve #FA8072 salmon
Himmelblå #87CEEB skyblue
ultramarinblå #4100CC
Chokoladefarve #D2691E chocolate
Magenta #FF00FF magenta
Karmoisin #DC143C
Cyan #00FFFF cyan
Guld #FFD700 gold
Pink , Hudfarve #FFC0CB pink
Kobber #B87333 (copper)
Sølv #E6E8FA (silver)
Grøn green
Bordeaux #993366
Orange #FF5900

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: