Israels separationsbarriere

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Linieførning for muren

Israels separationsbarriere, også kaldet Muren på Vestbredden, er en betegnelse for den afspærring, den israelske regering ensidigt har besluttet og påbegyndt opførelsen af, for at adskille Vestbredden fra Israel. Proceduren adskiller sig fra konventionel fremgangsmåde i forb. med grænse-etablering, ved det at naboerne på den anden side ikke er konsulteret, Israel beholder sine tropper på den palæstinensiske side og Israel opretholder militære patruljeveje på begge sider af barrieren. Ydermere er palæstinenserne blevet påbudt selv at lægge jord til en stor del af linieføringen, som oftest uden nævneværdig kompensation. De Forenede Nationer har ikke godkendt barrieren.

Muren blev påbegyndt i kølvandet på den anden intifada under påskud af at afholde selvmordsbombere fra at nå deres mål i Israel. Antallet af dræbte som følge af terrorhandlinger er faldet fra 452 i 2002 til 9 i 2010. Set fra et Israelsk synspunkt, er der således tale om en succes.[1]

Den har en længde på 720 kilometer. Bygningen af barrieren blev igangsat i sommeren 2002 af Ariel Sharon.

Konsekvenser[redigér | redigér wikikode]

Tab af land[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Israels separationszone

Dele af barrieren er bygget på land, som er konfiskeret fra palæstinenserne.[2]

I maj 2004 havde konstruktionen allerede rykket 102.320 palæstinensiske oliven og citrusfrugttræer op med rode, ødelagt 0,3 km² drivhuse og 37 km kunstvandingsledninger. På dette tidspunkt hvilede den på 15 km² konfiskeret land, kun få meter fra flere små landsbyer og klynger af huse. I det tidlige 2003, blev 63 forretninger langs den Grønne Linje i landsbyen Nazlat Issa revet ned af IDF, de israelske forsvarsstyrker , efter at deres ejere havde fået 30 minutters varsel. .[3][4] I august samme år, blev yderligere 115 forretninger (en vigtig kilde til indkomst for mange samfund) og mellem fem og syv hjem, også ødelagt dér. [5][6]Den israelske regering har lovet at træer berørt af konstruktionen vil blive genplantet.[7]

Ifølge FN's Nødhjælps- og Arbejdsagentur for palæstinensiske Flygtninge i Mellemøsten (UNRWA), er 15 samfund blevet direkte berørt, i alt med en befolkning på omkring 138.593 palestinensere, inklusive 13.450 flygtningefamilier, eller 67.250 individer. Eksmpelvis byen Qalqilyah – den har ikke kun lagt jord til; en tredjedel af byens brønde befinder sig på den anden side af barrieren. Den israelske Højesteret noterer sig den israelske regerings afvisning af beskyldninger om en de facto anneksion af disse brønde, og gør gældende, at "konstruktionen af hegnet har ingen indflydelse på implementeringen af vand-aftalerne, besluttet i Interimsaftalen

Kritik[redigér | redigér wikikode]

Separationsbarrieren. Her en del af den strækning som er mur.

Kritikere af projektet har betegnet barrieren som en apartheid-mur, selvom mindre end 10 % af strækningen kan betegnes som 'mur'[Kilde mangler]. Da mur-delen skærer igennem de fleste byer, er der dog således flere der bor op af, og dermed er generet af, mur-delen end op af hegn-delen. Fortalere for projektet har på den anden side foretrukket betegnelsen hegnet. De henviser til, at der på de mindre centrale områder anvendes en mindre massiv form for afspærring, der blandt andet består af stålhegn. Stålhegnene er imidlertid ofte omgivet af pigtråd, grøfter, militære sikkerhedszoner og patruljeveje.

Checkpoints[redigér | redigér wikikode]

Checkpoints er betegnelsen for de kontrolposter der er opført ved korridorerne gennem muren. Det største checkpoint er Kalandia ved Jerusalem, hvor op mod 50.000 palæstinensere dagligt prøver at komme igennem. Problemet ved checkpoints er, at det er tilfældigt hvem der kommer igennem soldaternes kontrol, og at man kan vente i mange timer på at komme igennem. Således har det ødelagt mange palæstinenseres muligheder for at opretholde et job i Israel.


Graffiti på barrieren, siger "Illegal."

Meninger om barrieren[redigér | redigér wikikode]

Fortalerne for projektet har fremhævet, at afspærringen vanskeliggør palæstinensiske selvmordsbomberes angreb mod Israel. De har argumenteret, at de ulemper som projektet medfører for palæstinenserne, bør ses i lyset af, at den, i deres udlægning, har været yderst effektiv til at forhindre terrorangreb, og at barrieren desuden er et ikke-voldeligt middel til bekæmpelse af terrorisme.

Projektet har ifølge en undersøgelse udført af Tami Steinmetz Centeret for fredsforskning på Tel Avivs universitet en solid opbakning i den israelske offentlighed. En undersøgelse fra marts 2004 viste, at 84% af de adspurgte støttede projektet. I juni 2004 var tallet 78%[8],[9].

Palæstinensiske meninger[redigér | redigér wikikode]

Den palæstinensiske befolkning og dens ledere har været stort set enstemmig i deres modstand af barrieren. Et betydeligt antal palæstinensere er blevet separeret fra deres egne marker eller deres arbejds- eller studiesteder, og mange flere vil blive separeret efterhånden som barriererne nær Jerusalem er færdige. Hvad mere er, på grund af den planlagte rute, som den israelske regering har offentliggjort, opfattes barrieren som en plan om at begrænse den palæstinensiske befolkning til specifikke områder.[10][11] De gør gældende at palæstinensiske institutioner i Abu Dis vil blive forhindret i at yde services til beboere fra Østjerusalems forstæder, og at 10 minutters gang til fods, er blevet til en 3 timers køretur for at nå porten, for at gå igennem (hvis det tillades) et overfyldt militært checkpoint og for derpå at køre tilbage til destinationen på den anden side. [12]

Mere generelt, hævder palæstinensiske talsmænd, såvel som israelske venstrefløjs- og andre organisationer, at besværlighederne som barrieren medfører vil afføde mere utilfredshed i den berørte befolkning, og dermed øge sikkerhedsproblemerne, snarere end begrænse dem.

Internationale meninger[redigér | redigér wikikode]

De forenede Nationer[redigér | redigér wikikode]

I oktober 2003 blev en FN-resolution, som erklærede barrieren illegal, der hvor den afviger fra den Grønne Linje, og at den skal rives ned , mødt med veto fra USA i sikkerhedsrådet.[13] I december 2003 blev den accepteret af FN's generalforsamling (med 4 stemmer imod: Israel, USA, Mikronesien og Marshalløerne).[14] Derpå blev Den internationale Domstol spurgt om en 'rådgivende mening' (Engelsk:advisory opinion).[14] Den konkluderede, at barrieren stred mod International Lov.[15] Den 20. juli 2004 vedtog FN's Generalforsamling en ny resolution som fordømte barrieren, som 150 lande stemte for.[16] Kun 6 lande stemte imod: Israel, USA, Australien, Mikronesien, the Marshall-øerne og Palau. USA og Israel afviste både dommen og resolutionen.[16] Alle 25 lande i EU stemte for resolutionen, efter at en tilføjelse blev gjort, som opfordrede både israelere og palæstinensere til at leve op til deres forpligtelse under Køreplan for Fred.[17]

Røde Kors[redigér | redigér wikikode]

Røde Kors har erklæret, at barrieren er en overtrædelse af Geneve konventionen. Den 18. februar, 2004, bekendtgjorde Røde Kors' internationale komite , at den israelske barriere "medfører alvorlige humanitære og legale problemer" og at den "går langt ud over hvad som er tilladeligt for en besættelsesmagt." [18]

Menneskerets-organisationer[redigér | redigér wikikode]

Amnesty International, Human Rights Watch andre menneskerets-grupper har protesteret over både linieføringen og den måde, jorden hvorpå muren ligger, er erhvervet.[19] I en 2004-rapport skrev Amnesty International at " hegnet/muren, i sin nuværende udformning, er et brud med Israels forpligtelser under international, humanitær lov.[20]

De fortsætter:

Siden sommeren 2002 har den israelske hær ødelagt store områder af palæstinensisk landbrugsjord, såvel som anden ejendom, for at lave plads til hegnet/muren som bygges på Vestbredden.

Foruden de store arealer af speciel frugtbar palæstinesisk agerjord som er blevet ødelagt, er andre områder blevet afskåret fra resten af Vestbredden af barrieren.

Hegnet/muren bygges ikke mellem Israel og de besatte områder, men mestendels (tæt på 90%) inde på Vestbredden, forvandlende palæstinensiske byer og landsbyer til isolerede enklaver, skærende samfund og familier af fra hinanden samt adskillende landmænd fra deres jord og palæstinensere fra deres arbejde, studier og læge- og hospitalsfaciliteter og andre essentielle services. Alt dette for at lette adgangen mellem Israel og mere end 50 illegale bosættelser på Vestbredden.[20]

Verdens Kirkesamfund[redigér | redigér wikikode]

Den 20. februar 2004 vedtog World Council of Churches en udtalelse, som krævede at Israels standser og reverserer konstruktionen af barrieren og som i stærke vendinger fordømte, hvad de anså som forbrydelser mod menneskerettigheder og de humanitære konsekvenser, som har været resultatet af konstruktionen af barrieren. Mens de anerkender Israel's alvorlige sikkerhedsproblemer[Kilde mangler] og gør gældende at konstruktionen af barrieren på dets eget territorium ikke ville have forbrudt sig mod International Lov, afviste udtalelsen hvad det så som skabelsen af en ny politisk grænse som konfiskerer palæstinensisk jord.[21]

USAs standpunkt[redigér | redigér wikikode]

Den 25. juli 2003 sagde præsident President George W. Bush : "Jeg mener at muren er et problem. Og jeg diskuterede dette med Ariel Sharon. Det er meget svært at udvikle et fortoligt forhold mellem palæstinenserne og Israel med en mur, som slanger sig ned gennem Vestbredden."[22] I et brev til Sharon den 14. april 2004, kom han ind på emnet om barrieren som fremtidig grænse, og fortsatte: "barrieren bør være en sikkerheds- snarere end en politisk barriere, den bør være midlertidig snarere end permanent og må derfor ikke skade nogen final status emner, inklusive grænser, og dens linieføring bør tage hensyn til – samtidig som den tilgodeser sikkerhedshensyn – konsekvenserne for de palæstinensere, som ikke deltager i terrorist aktiviteter." Præsident Bush gentog dette standpunkt under en fælles pressekonference med den palæstinensiske leder Mahmoud Abbas i Det Hvide Hus' Rose Garden den 26. maj, 2005.[23]

Canadisk standpunkt[redigér | redigér wikikode]

Canada anerkender Israels ret til at beskytte sig mod terrorisme, herunder hører begrænsning af adgang til sit territorium, og ved at bygge en barriere på sit eget territorium. Men:

Canada modsætter sig Israel's konstruktion af en barriere inde på Vestbredden og i Øst-Jeruslam , som er besat område. Dette er imod International Lov under den Fjerde Geneve Konvention. Canada modsætter sig ikke kun Israel's konstruktion af en barriere i de besatte områder, men også de ekspropriationer og hus-ødelæggelser, som har fundet sted til dette formål.[24]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Turen går til ‘Separationsbarrieren’ « occupiedinthoughts, yderligere tekst.
  2. [http "Palestinians: Israel hands out land confiscation notices"] (HTML). CNN News. Friday, November 7, 2003 Posted: 0332 GMT (11:32 AM HKT). http. Hentet 2008-03-15. 
  3. HEPG (March 2004). "The Impact of Israel’s Separation Barrier on Affected West Bank Communities" (HTML). Humanitarian Emergency Policy Group (HEPG). http://www.humanitarianinfo.org/opt/docs/UN/OCHA/Barrierupdate7mar04.pdf. Hentet 2008-03-15. "In preparation of the new route of the Barrier in Nazlat Isa, the IDF demolished more than 120 shops during August 2003. A second demolition of 82 shops was completed by the IDF in January 2003. Storeowners were given as little as 30 minutes to evacuate their premises before the demolitions started. Apart from Tulkarm town, Nazlat Isa was the main commercial centre for the Tulkarm area and was heavily dependent on commerce with Israel." 
  4. JAMES BENNET (01/22/03). "Israel Destroys Arabs´ Shops in West Bank (NY TIMES)JERUSALEM, ISRAEL)" (HTML). NYTimes. http://query.nytimes.com/gst/fullpage.html?res=9E06E1DF1030F931A15752C0A9659C8B63. Hentet 2008-03-15. "Jan. 21 — The Israeli Army used bulldozers to flatten dozens of shops today in one of the only thriving Palestinian commercial centers near the West Bank boundary, saying that the store owners lacked permits." 
  5. MIFTAH-Bad Fences Make Bad Neighbors – Part V: Focus on Zayta
  6. http://www.palestinemonitor.org/factsheet/wall_fact_sheet.htm
  7. Saving Lives- Israel's anti-terrorist fence – FAQ
  8. Peace Index / Most Israelis support the fence, despite Palestinian suffering – Haaretz Daily Newspaper | Israel News
  9. https://www.haaretz.co.il/hasen/spages/447264.html]
  10. Israeli fence puts 'cage' on villagers / More Palestinians scrambling to keep barrier from going up
  11. http://www.haaretzdaily.com/hasen/pages/ShArt.jhtml?itemNo=248438
  12. Israel and the Occupied Territories: The place of the fence/wall in international law\n | Amnesty International
  13. "U.S. vetoes U.N. resolution on Israeli wall". St. Petersburg Times. October 15, 2003. http://www.sptimes.com/2003/10/15/Worldandnation/US_vetoes_UN_resoluti.shtml. Hentet 2007-05-21. 
  14. 14,0 14,1 International Court of Justice (December 19, 2003). [http://domino.un.org/unispal.nsf/2ee9468747556b2d85256cf60060d2a6/7112c39bf71fe0c485256e010075307d!OpenDocument "Legal Consequences of the Construction of a Wall in the Occupied Palestinian Territory"]. UNISPAL. http://domino.un.org/unispal.nsf/2ee9468747556b2d85256cf60060d2a6/7112c39bf71fe0c485256e010075307d!OpenDocument. Hentet 2007-05-21. 
  15. Legal Consequences of the Construction of a Wall in the Occupied Palestinian Territory, International Court of Justice Advisory Opinion, July 9, 2004.
  16. 16,0 16,1 "UN Assembly votes overwhelmingly to demand Israel comply with ICJ ruling". United Nations News Centre. July 20, 2004. http://www.un.org/apps/news/story.asp?NewsID=11418&Cr=middle&Cr1=east. Hentet 2007-05-21. 
  17. "UN demands Israel scrap barrier". BBC. July 21, 2004. http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/middle_east/3911785.stm. Hentet 2007-05-21. 
  18. "Red Cross slams Israel barrier" (HTML). BBC News. Wednesday, 18 February, 2004, 10:12 GMT. http://news.bbc.co.uk/2/hi/middle_east/3498795.stm. Hentet 2008-03-17. 
  19. Human Rights Watch
  20. 20,0 20,1 Amnesty International
  21. http://www.eappi.org/pressreleasesen.nsf/index/pu-04-11.html
  22. George Bush (12:05 P.M. EDT July 25, 2003). "President Bush Welcomes Prime Minister Abbas to White House Remarks by President Bush and Prime Minister Abbas" (HTML). US White House. http://georgewbush-whitehouse.archives.gov/news/releases/2003/07/20030725-6.html. Hentet 2008-03-15. 
  23. George Bush (11:31 A.M. EDT May 26, 2005). "President Welcomes Palestinian President Abbas to the White House" (HTML). US White House. http://georgewbush-whitehouse.archives.gov/news/releases/2005/05/20050526.html. Hentet 2008-03-15. 
  24. "Canadian policy on key issues in the Israeli-Palestinian Conflict" (HTML). Department of Foreign Affairs and International Trade - Canadian Government. 2007-07-04. http://www.dfait-maeci.gc.ca/middle_east/can_policy-en.asp#08. Hentet 2008-03-17. 
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: