Jean-Jacques Goldman

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Jean-Jacques Goldman
Jean-Jacques Goldman - may 2002.jpg
Jean-Jacques Goldman - I 2002
Information
Pseudonym(er) Sam Brewski, O. Menor, First Prayer, Sweet Memories
Født 11. oktober 1951 (62 år)
Oprindelse Frankrig Frankrig
Genre(r) Chanson française, Pop, Rock
Beskæftigelse Singer-songwriter
Instrument(er) Sang, Guitar, Bas, Klaver, Harmonika, Oud, Fløjte, Violin
Aktive år 1966-
Pladeselskab WEA (1975-1979)
Epic-Sony Music (1981-nu)

Jean-Jacques Goldman (født 11. oktober 1951 i Paris) er en fransk singer-songwriter, der primært synger, men også producerer, Chanson française, Pop og Rock.

Han startede med, at spille med gruppen Red Mountain Gospellers, derefter spillede han med The Phalanster og til slut med Taï Phong. Men det er hans solokarriere, der har gjort ham til en af sin generations mest populære sangere med albums som, Quand la musique est bonne (1982) eller Je te donne (1985). I begyndelsen af 1990'erne sattte han sin solokarriere på hold, for at oprette trioen Fredericks Goldman Jones, med fransk-waliseren Michael Jones og amerikanske Carole Fredericks.

Udover at synge selv, har Goldman skrevet og komponeret et utal af sange til andre kunstnere, herunder så prominente navne som Céline Dion og Johnny Hallyday. Derudover har han også komponeret musik til film og tv-udsendelser. Men på trods af alt dette har han også tid til at donere sin optræden til fordel for humanitære organisationer, specielt med Les Enfoirés, hvor han var en af grundlæggerne.

I 2012 blev der udgivet et hyldestalbum, Génération Goldman, for Jean-Jacques Goldman, det var indsunget af 22 af tidens kunstnere og blev en øjeblikkelig succes. Således lå det i ti uger i toppen af den franske hitliste[1].

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Jean-Jacques Goldman er født den 11. oktober 1951 i Paris' 19. arrondissement, som det tredjer barn af fire. Hans mor Ruth Ambrunn, er født i 1922 i München ; hans far Alter Mojze Goldman (1909-1988) var født i Lublin i Polen og havde deltaget i den franske modstandsbevægelse[2]. Hans mindre bror Robert er sangskriver og hans søster Évelyne er læge. Han havde også en halvbror Pierre Goldman, som var militant venstrefløjsaktivist i kredsen omkring Jean-Paul Sartre, Simone de Beauvoir og Simone Signoret. Han blev myrdet i 1979.

Diskografi[redigér | redigér wikikode]

Med gruppen Taï Phong[redigér | redigér wikikode]

  • Taï Phong (1975)
  • Windows (1976)
  • Last Flight (1979)
  • Fed Up (udkom kun på 45-single, 1979)
  • Les Années Warner (1984)

Med trioen Fredericks Goldman Jones[redigér | redigér wikikode]

  • Fredericks Goldman Jones (1990)
  • Sur scène (live) (1992)
  • Rouge (1993)
  • Du New Morning au Zénith (live) (1995)
  • Pluriel 90/96 (compilation) (2000)

Solokarriere[redigér | redigér wikikode]

Studeialbums[redigér | redigér wikikode]

  • 1981 : Démodé
  • 1982 : Minoritaire
  • 1984 : Positif
  • 1985 : Non homologué
  • 1987 : Entre gris clair et gris foncé
  • 1997 : En Passant
  • 2001 : Chansons pour les pieds

Livealbums[redigér | redigér wikikode]

  • 1986 : En public
  • 1989 : Traces
  • 1999 : Tournée 1998 En Passant
  • 2003 : Un tour ensemble

Compilations[redigér | redigér wikikode]

  • 1991 : L'Intégrale 81/91
  • 1996 : Singulier 81/89
  • 2000 : L'Intégrale 90/00
  • 2008 : La collection 81-89
  • 2012 : La Collection 1990–2001

Uden for album[redigér | redigér wikikode]

Disse sange udkom på tre '45 singler mellem 1975 og 1979, og udkom på CD'en Les Années Warner, som udover disse sange også indeholder de tre numre fra tiden med Taï Phong: Sister Jane, When it's the season, End of an End:

  • C'est pas grave papa
  • Jour bizarre
  • Tu m'as dit
  • Laetitia
  • Back to the City again
  • Les Nuits de solitude
  • Ptit Blues Peinard (der udkom på b-siden af 45'eren Américain (Long is the Road) og på CD'en Quelques choses bizarres de l'intégrale 81-91).
  • La Chanson des Restos, for foreninen Les Restos du Cœur, som blev lavet af Coluche (fås på CD'en Quelques choses bizarres de l'intégrale 81-91).
  • Slow me again
  • Just a dream (engelsk version af Les Nuits de solitude kun tilgængelig på B-siden af maxi-singlen Slow me again der udkom i 1978)

I 2004 medvirkede han på CD'en Agir Réagir, der blev indspillet til fordel for ofrene for jordskælvet d. 24. februar i Al Hoceïma, i Marokko.

  • L'Absence indspillet på albummet Urgences, der blev indspillet til fordel for kampen mod AIDS i 1992, sangen var oprindeligt skrevet til Rose Laurens.
  • Medley (Quand la musique est bonne, Au bout de mes rêves, Comme toi, Long is the road, la vie par procuration, pas toi)
  • Ici les Enfoirés til showet i 2009, der blev kaldt Les Enfoirés går til filmen, lavet over musikken In the Army Now (der blevv skrevet i 1981 af Rob og Ferdi Bolland og fremført af gruppen Status Quo).
  • Si l'on s'aimait, si til showet i 2010, der blev kaldt Les Enfoirés... nervekrigen, lavet over musikken I Was Made For Loving You af gruppen Kiss, med teksten omskrevet (i samarbejde med Bénabar).
  • Encore un autre hiver til showet i 2012, der blev kaldt Le Bal des Enfoirés, sangen blev skrevet og komponeret af Jean-Jacques Goldman i samarbejde med Grégoire.

Sange skrevet til andre[redigér | redigér wikikode]

Jean-Jacques Goldman har skrevet og komponeret til utallige andre artister; men har har i særlig grad samarbejdet med Johnny Hallyday, til hvem han skrev hele albummet Gang i 1986, herefter har han produceret Lorada i 1995, og til Céline Dion skrev han D'eux i 1995, S'il suffisait d'aimer i 1998 og Une fille et quatre types i 2003.

Udover til de grupper han har være en del af har Jean-Jacques Goldman siden 1980 (med-)skrevet og/eller (med-)komponeret 135 sange (nogen gange under pseudonym), til kunsterne: Céline Dion (29 numre), Johnny Hallyday (12), Patrick Fiori (10), Patricia Kaas (8), Carole Fredericks (5), Florent Pagny (4), Khaled (4), Marc Lavoine (4), Maurane (4), Garou (3), Anne-Marie Batailler (2), Dan Ar Braz (2), France D'Amour (2), J.L.B. (2), Lââm (2), Liane Foly (2), Michael Jones (2), Audrey Sara (1), Calogero (2), Catherine Ferry (1), Christine Ricol (1), Christophe Deschamps (1), Christopher Thompson (1), Danielle Messia (1), Elli Medeiros (1), Émile et Images (1), Émilie Bonnet (1), Gérald de Palmas (1), Gildas Arzel (1), Idir (1), Jane Surrey (1), Janic Prévost (1), Jeane Manson (1), Jean-Marie Bigard (1), Joe Cocker (1), Julie Zenatti (1), Linda Singer (1), Lorie (1), Maxime Le Forestier (1), Philippe Lavil (1), Poetic Lover (1), Ray Charles (1), Richard Cocciante (1), Robert Charlebois (1), Roch Voisine (1), Rose Laurens (1), Sabrina Lory (1), Stephan Eicher (1), Yannick Noah (1).[3]

Visse af sangene skrevet til andre er lavet sammen med J. Kapler, som er et pseudonym for hans bror Robert Goldman, specielt i forbindelse med sange skrevet til Florent Pagny.

Til listen kan også tilføjes Chanson des Restos, skrevet og kommponeret i 1986 til Coluche og les Restos du Cœur[4],

Jean-Jacques Goldman har skrevet de fleste numre under eget navn, men frem til 1995, skrev han også under pseudonym. Han har skrevet under følgende navne[5]

  • « Sweet Memories » : to sange som han selv indsang under samme pseudonym i 1979 og seks andre sange skrevet til fem kunstnere mellem 1982 og 1984 ;
  • « First prayer » : to sange som han selv indsang under samme pseudonym i 1980 ;
  • « Sam Brewski » : syv sange skrevet til fem kunstnere mellem 1991 og 1995 ;
  • « O. Menor » : tre sange til Marc Lavoine i 1993 (Pseudonymet er en fonetisk transkiption af « homme en or » (guldmanden), som spiller på en oversættelse af hans navn på engelsk; Marc Lavoine brugte til lejligheden pseudonymet « M. Oats », på engelsk hedder « avoine » oats ((Dansk) havre)).

Filmmusik[redigér | redigér wikikode]

Jean-Jacques Goldman har komponeret musik til flere film:

Videografi[redigér | redigér wikikode]

  • Carnet de route 1981 à 1986 (1987)
  • Vidéoclips 1981/1989 (1989)
  • Traces (1989)
  • Au New Morning (1995)
  • Tours et détours (1995)
  • En passant tournée 98 (1999)
  • Souvenirs de tournées (2000)
  • Du New Morning au Zénith (2000)
  • Intégrale des clips 1981/2000 (2000)
  • Chronique d'un album (2001)
  • Un tour ensemble (2003)
  • Comment tournent les violons (2004)

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • 1986 : Tout sur Goldman, Philippe Deboissy, Éditions Hyperstar
  • 1987 : Goldman - Portrait non conforme, Christian Page et Didier Varrod, Éditions Pierre-Marcel Favre, Collection Presses Pocket
  • 1988 : Goldman, Claude Gassian, Éditions Paul Putti – Éditeur
  • 1991 : Jean-Jacques Goldman, Claude Gassian (avec des légendes de Didier Varrod), Éditions Jean-Pierre Tailandier
  • 1991 : Jean-Jacques Goldman : le parcours d'une star, Catherine et Michel Rouchon, Éditions Rouchon
  • 1992 : Jean-Jacques Goldman : il change la vie, Frank Andriat, Albine Asselman, Cathy Avai, Nicolas Franckx, Véronique Gilson, Yasmine Grebeude, Laurent Mammerickx, Agnès Mathieu, Richard Piret, Lina Prassas, Valérie Raye, Manuel Sanchez, Éditions Pré aux Sources
  • 1993 : ROUGE, Sorj Chalandon / Jean-Jacques Goldman / Lorenzo Mattotti, Éditions Jean-Pierre Tailandier
  • 1995 : Jean-Jacques Goldman, Patrick Amine, Éditions Albin Michel
  • 1998 : Jean-Jacques Goldman - En Passant, Éditions Hit Diffusion
  • 1999 : Les pères ont des enfants, Alain Etchegoyen / Jean-Jacques Goldman, Éditions Seuil
  • 2002 : Jean-Jacques Goldman de A à Z, Mathias Goudeau, Éditions L'Express, Collection MusicBook
  • 2002 : Chansons pour les pieds, Éditions Hit Diffusion
  • 2003 : Voyage en guitare - Jean-Jacques Goldman, Éditions Hit Diffusion
  • 2003 : Jean-Jacques Goldman - Tout simplement, Annie et Bernard Reval, Éditions France Empire
  • 2004 : Jean-Jacques Goldman – Chansons pour les yeux (BD), Collectif, Éditions Delcourt G. Productions
  • 2004 : Jean-Jacques Goldman - Des bouts de lui, François Rauzier, Éditions Favre Eds
  • 2004 : Les chansonniers de la table ronde - Cabrel, Goldman, Simon, Souchon, Fred Hidalgo, Éditions Fayard
  • 2004 : Créateur de l'ombre, dans le secret des chansons, Mathias Goudeau, préface de Jean-Jacques Goldman, Éditions Autrement, Collection Passions complices
  • 2005 : Jean-Jacques Goldman de A à Z, Mathias Goudeau, Éditions Delcourt G. Productions
  • 2005 : Jean-Jacques Goldman : Une vie en musiques, Mathias Goudeau, Éditions City
  • 2006 : Jean-Jacques Goldman - Chansons pour les autres, Éditions Hit Diffusion
  • 2006 : Le Roman de Daniel Balavoine, Didier Varrod, préface de Jean-Jacques Goldman, Éditions Fayard-Chorus
  • 2007 : Jean-Jacques Goldman - Un monde à part, Patrick Amine, Éditions Bartillat
  • 2009 : Les tubes de Jean-Jacques Goldman, l'histoire des singles de 1981 à 2007, Ludovic Lorenzi, Ludovic Lorenzi 2009
  • 2010 : Jean-Jacques Goldman - Un homme bien comme il faut, Bernard Violet
  • 2011 : Jean-Jacques Goldman - Le vent de l'histoire Emmanuel Bonini

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]