Jefferson C. Davis

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Jefferson Columbus Davis
2. marts 1828 - 30. november 1879
Jefferson C Davis.jpg
Kaldenavn "Jef"
Fødested Clark County, Indiana
Dødssted Chicago, Illinois
Troskab Amerikas Forenede Stater
Tjenestetid 1848-1879
Rang Generalmajor
Chef for XIV Korps
Militære slag Mexicansk-amerikanske krig
Amerikanske borgerkrig

Modoc krigen

Jefferson Columbus Davis (2. marts 182830. november 1879) var en officer i den amerikanske hær, som gjorde tjeneste i den Mexicansk-amerikanske krig, den amerikanske borgerkrig og Modoc krigen. Han var den første leder af militærområdet Alaska, fra 1868 til 1870. Selv om han klarede sig godt i en række slag under borgerkrigen huskes han bedst for to ting: Sin navnelighed med konføderationens præsident Jefferson Davis og at han myrdede en overordnet officer ved et skænderi under borgerkrigen.

Tidlige opgaver[redigér | redigér wikikode]

General Davis i generalWilliam T. Shermans stab.

Davis blev født nær vore dages Memphis, Indiana. Han meldte sig som frivillig til den Mexicansk-amerikanske krig. Efter krigen overgik han til den regulære hær, hvor han blev officer og tjente i 1st U.S. Artillery. Ved udbruddet af den amerikanske borgerkrig var han premierløjtnant, og gjorde tjeneste i Fort Sumters garnison, da den blev bombarderet af konfødererede styrker i april 1861. I august blev Davis oberst for 22nd Indiana Infantry, som han førte i Slaget ved Wilson's Creek. I december 1861 blev han brigadegeneral i den frivillige hær og fik kommandoen over tredje division i Army of the Southwest i Slaget ved Pea Ridge. Han havde kommandoen over 4th Division, Army of the Mississippi, i Slaget ved Corinth. Han tog på sygeorlov, men forlod sygesengen for at medvirke i forsvaret af Cincinnati, Ohio.

Mordet på General Nelson[redigér | redigér wikikode]

General Jefferson C. Davis skyder generalskollegaen William "Bull" Nelson i Louisville, Kentucky i 1862.

Under sin reconvalescens kom Davis den 29. september 1862 i skænderi med sin overordnede generalmajor William "Bull" Nelson, i Galt House i Louisville, Kentucky. Davis var blevet forhånet af Nelson ved tidligere lejligheder, og da han blev slået i ansigtet, skød og dræbte han Nelson. [1] Han blev arresteret og sat i fængsel, men generalmajor Horatio G. Wright kom ham til hjælp og fik ham løsladt. Han undgik at blive dømt for mord, fordi der var mangel på erfarne officerer i Unionshæren. Han førte Første division i højre fløj i Army of the Cumberland i Slaget ved Stones River, hvor hans tropper blev slået på flugt efter at være blevet ramt af et massivt overraskelsesangreb i siden. Hans division blev omdøbt til 1st Division, XX Korps i Slaget ved Chickamauga. Han førte 2nd Division, XIV Korps i Slaget ved Chattanooga og under Atlanta kampagnen. Han overtog kommandoen over XIV Korps og førte det gennem Shermans march til havet og Carolina kampagnen.

Forfremmelser og efterkrigstiden[redigér | redigér wikikode]

Davis var en dygtig leder, men på grund af mordet på general Nelson fik han aldrig højere permanent rang end brigadegeneral. Han blev dog udnævnt til midlertidig generalmajor i den frivillige hær den 8. august 1864 (for hans indsats i Slaget ved Kennesaw Mountain), og en midlertidig forfremmelse til brigadegeneral i den regulære hær den 13. marts 1865.

Mindetavle som angiver Davis' fødested nær Memphis i Indiana

Efter borgerkrigen fortsatte Davis i hæren. Han opnåede igen berømmelse da han overtog kommandoen over de amerikanske tropper i Modoc krigen. Han var den første chef for militærområdet Alaska, fra 18. marts 1868 til 1. juni 1870, og han tvang den russiske befolkningen i Sitka, Alaska til at opgive deres hjem, da han hævdede, at amerikanere havde brug for dem.

Han døde i Chicago i Illinois og ligger begravet på Crown Hill Cemetery i Indianapolis, Indiana.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  • Eicher, John H., & Eicher, David J., Civil War High Commands, Stanford University Press, 2001, ISBN 0-8047-3641-3.
  • Levstik, Frank R., "Jefferson Columbus Davis", Encyclopedia of the American Civil War: A Political, Social, and Military History, Heidler, David S., and Heidler, Jeanne T., eds., W. W. Norton & Company, 2000, ISBN 0-393-04758-X.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Levstik, p. 572.