Johann Friedrich Reichardt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Johann Friedrich Reichardt.

Johann Friedrich Reichardt (25. november 175227. juni 1814) var en tysk komponist og musikforfatter.

Reichardt studerede filosofi og musik og tilbragte flere ungdomsår på rejser, først i Tyskland, senere i Frankrig, Italien, Østerrig og England; sine indtryk og erfaringer nedlagde han i de vidt kendte skrifter, til hvilke hans navn nu først og fremmest er knyttet: Briefe eines aufmerksamen Reisenden, die Musik betreffend (1774—76), Vertraute Briefe über Frankreich (1792—93), Vertraute Briefe aus Paris (1804—05), Vertraute Briefe auf einer Reise nach Wien (1810; ny udgave 1915), skrifter, der, da Reichardt var en god iagttager og en intelligent og livfuld skribent, har interesse også ud over de behandlede musikalske emner (skildring af Napoleon med mere).

Fra 1775 var Reichardt kapelmester hos Frederik II af Preussen og forblev — trods de omhandlede længere orlovsrejser — i stillingen også hos Frederik Vilhelm II, ivrig virksom for operaens trivsel og blandt andet for indførelse af italinske sangkræfter. De i Paris indhøstede revolutionsideer havde påvirket Reichardt, og han lagde ikke skjul på denne sympati, hvilket gjorde ham stillingen vanskelig; efter endnu et par års orlov, der blandt andet tilbragtes i København, fik Reichardt da sin afsked 1794.

Han trak sig tilbage til sin ejendom i Giebichenstein, hvor han blev inspektør ved saltværkerne. Han fordrevs vel derfra af franskmændene og blev en tid lang påtvunget kapelmesterstillingen hos Jérome i Kassel, besøgte Paris og Wien (hvor han var sammen med Beethoven, hvem nævnte stilling var tiltænkt efter Reichardt), men vendte tilbage til Giebichenstein og tilbragte sine sidste år der.

R., en begavet, men noget vanskelig og selvfølende Personlighed, spillede en vis Rolle i Samtidens tyske Musikliv, uden at hans kompositoriske Begavelse dog var fremragende. Han var en Tid lang Ven med Goethe og har komponeret en Række af dennes »Lieder«, Romancer og Ballader (»Erlkönig« m.fl.), i alt 4 Bd, og disse hans Sange, der vandt stor Udbredelse, har deres betydning i den tyske »Lied«’s Historie som Forløbere for Franz Schubert.

Også Reichardts sangspil, af hvilke han skrev en hel række, har Værdi og historisk betydning; hans andre Værker (Symfonier, Koncerter, Kammermusikværker m. m.) gik hurtig i Glemme. I Berlin var R. Udgiver af forsk. musikalske Tidender, ligesom han skrev en interessant Selvbiografi.


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.