Kabyle-folket

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kabyle-folket er en berbisk etnisk gruppe hovedsageligt bosat i Algeriet. 25% af kabylerne bor i Algeriets hovedstad Algier og de fleste andre bor i regionen Kabylien.

Udbredelse

Kabyler (af arabisk kebaïl, "stammerne"), fortidens numider, er en folkestamme i Algeriet, i det nordlige Afrika, den bedst kendte gren af berberne. Hovedparten af kabylerne har traditionelt været bosat i provinsen Constantine, i Store og Lille Kabylien, eller kystbæltet mellem Isser og Oued-el-Kebir, samt sydøst derfor på og omkring Djebel Aurês til Tunis’ grænse; mindre grupper har været bosat langs kysten i provinsen Alger mellem Cherchell og Tenês samt i oaserne Msab och Ouargla syd for Djedi.

Antal

Antallet kabyler ansattes til omkring 1 mio. i slutningen af det 19. århundrede.

Udseende

I fysisk henseende adskiller kabylerne sig ikke væsentligt fra arabere. Begge fødes hvide, men bliver snart brune som følge af luftens og solens påvirkning, begge har sædvanligvis brune øjne og groft, bølget hår, i tonen skiftende mellem mørkebrunt og sort.

Levevis

I henseende til levevis afviger kabylerne traditionelt meget fra arabere. Kabylerne bor i byer, i huse af sten eller ler, og dyrker sin egen jord, hvor han dyrker ikke kun korn, men tillige grøntsager, tobak, vin, figner og oliver.

I slutningen af 1800-tallet, da Algeriet var en fransk koloni, var det udbredt, at energiske og foretagsomme kabylere forlod deres hjem for at indtræde som soldater i den franske armé, som arbejdere i stæderne, jordarbejdere eller som omkringvandrende kræmmere, stræbende efter at skaffe sig midler til at købe et jordstykke i sin hjembygd. I sløjd var kabylerne vel kyndige. De ikke blot forfærdigede sit husgeråd, værktøjer og redskaber, men kunne tillige væve og farve flere slags tøj samt garve læder, fremstille krudt og olie. Deres juvelerere fremstillede smykker af sølv, koraller og emalje. Træsnedkeri var på mange steder bragt til et højt udviklingstrin, og indfødte kunstnere kunne gravere i metal både medt ætsning og med gravurestikkel.

Religion

Kabylerne er traditionelt sunnitiske muslimer, men mere frisindede end araberne.

Styre

Kabylernes forfatning er traditionelt rent demokratisk. Den politiske enhed er byen eller kommunen; stammen omfatter lige så mange distrikter som byer. Stammerne er forenede i "kabaïla" (forbund). Hver kommune styres af "jemá" (folkeforsamlingen), i hvilken hver mand, som er gammal nok til at deltage i ramadanfasten, er berettiget til at deltage. Den udøvende magt ligger hos "amin", som ikke modtager någen løn og afgår, hvis han mister valgmændenes tillid.

Sprog

Nogle af kabylerne taler deres modersmål, mens andre mere eller mindre har antaget arabisk. Den bedst kendte dialekt er zouaouas (zuavernas), som har ligget til grund for Hanoteaus "Essai de grammaire kabyle" (1858). I modsætning til deres sydligere frænder har kabylerne traditionelt intet alfabet og ingen skrevet literatur. Hanoteaus "Poésies populaires de la Kabylie du Jurjura" (1867) indeholder tekster og oversættelser af sange, danseviser og fortællinger, som tidligere blev overleveret mundtligt.

Litteratur

  • Hanoteau og Letourneux: "La Kabylie et les coutumes kabyles" (1873),
  • Dugas: "La Kabylie et le peuple kabyle" (1878)
  • Récoux: "La démographie de l’Algérie" (1880).

Eksterne henvisninger

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Kabyle-folket&oldid=7176723"