Nganasanere

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nganasan
Tavgi-samojeder
Nganasanere 1927
Antal og fordeling
Antal i alt
Rusland Rusland: 834 (2002) [1]
* Krasnojarsk kraj: 811 (2002) [1]
** Dolgany-Nenetsk okrug, en del af Krasnojarsk kraj 766 (2002) [1]
* Leningrad oblast: 6 (2002) [1]
Ukraine Ukraine: 44 (2001) [2]
Etnografi
Sprog: Russisk, Nganasan;
Religion: Shamanisme (der ikke er religion, men at leve i overensstemmelse med jorden, naturen og dyrene)
Levevis: Jægere og rensdyrnomader;
Udbredelse
Uralske folkegrupper.
Nganasans udbredelsesområder
med brunrød og påskriften "Nganasan"

Nganasanere eller tavgisamojeder er et samojedisk folk som holder til længst nord i RuslandTajmyrhalvøen ved Nordishavet i et område, som indgår i Krasnojarsk kraj.

Nganasanerne er verdens nordligst levende folkegruppe. Før det 17. århundrede levede dette folk længere mod syd i Sibirien. Folket som sådan inddeles gerne i avamer, som lever på vestsiden af Tajmyrhalvøen, og vadejever, som lever på østsiden af Tajmyrhalvøen og på tundraen. Nganasanerne taler nganasansk, et sprog som tilhører den uralske sproggruppe.

Ifølge folketællingen for 2002 var der 834 nganasanere i alt. I 1970 opgjordes antallet til ca. 1000 og i 1979 til ca. 900.[3]

Næringsveje[redigér | rediger kildetekst]

Traditionelt har dette folk været nomadiske jægere og fiskere, men i løbet af 1900-tallet begyndte de tillige på rendrift for at overleve. De blev da også mere bofaste.

Religion[redigér | rediger kildetekst]

Nganasanerne har traditionelt været shamanister, men i 1940-erne bestemte magthaverne i Sovjetunionen sig for at bringe shamanismen til ophør, og shamanerne blev fængslede og de hellige shamanistiske symboler konfiskerede.

Antal[redigér | rediger kildetekst]

Ifølge officielle folketællinger er udviklingen i hovedtræk denne[4]:

År Antal Andel modersmålsbrugere
1926 807 100%
1959 748 93,4%
1970 953 75,4%
1979 867 90,2%
1989 1.278 83,2%

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c d "Russian Census of 2002". Arkiveret fra originalen 19. juli 2011. Hentet 17. april 2011.
  2. ^ http://2001.ukrcensus.gov.ua/rus/results/nationality_population/ Всеукраїнський перепис населення 2001.
  3. ^ Uibopuu, s. 306
  4. ^ Kolga et al., s. 243

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Margus Kolga, Igor Tõnurist, Lembit Vaba, Jüri Vilkberg: Vene impeeriumi rahvaste punane raamat; Tallinn 1993 (estisk)
  • Valev Uibopuu: Finnougrierna och deras språk. Kapitel om de finsk-ugriska folkens förflutna och nutid; Studentlitteratur, Lund 1988; ISBN 91-44-25411-3

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Infoboks uden skabelon
Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende.