Nganasanere

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Nganasan
Tavgi-samojeder
Antal og fordeling
Antal i alt
Rusland Rusland: 834 (2002) [1]
* Krasnojarski krai slipp.gif Krasnojarsk kraj: 811 (2002) [1]
** Flag of Taymyr Autonomous Okrug.png Dolgany-Nenetsk okrug: 766 (2002) [1]
* Flag of Saint Petersburg Russia.svg Skt Petersborg oblast: 6 (2002) [1]
Ukraine Ukraine: 44 (2001) [2]
Etnografi
Race: mongolid
Sprog: Russisk, Nganasan;
Religion: Shamanisme
Levevis: Jægere og rensdyrnomader;
Udbredelse
Fenno-Ugrian people.png
Uralske folkegrupper. Nganasans udbredelsesområder med brunrød og påskriften "Nganasan"

Nganasanere eller tavgisamojeder er et samojedisk folk som holder til længst nord i RuslandTajmyrhalvøen ved Nordishavet i et område, som indgår i Krasnojarsk kraj.

Nganasanerne er verdens nordligst levende folkegruppe. Før det 17. århundrede levede dette folk længere mod syd i Sibirien. Folket som sådan inddeles gerne i avamer, som lever på vestsiden af Tajmyrhalvøen, og vadejever, som lever på østsiden af Tajmyrhalvøen og på tundraen. Nganasanerne taler nganasansk, et sprog som tilhører den uralske sproggruppe.

I følge folketællingen for 2002 var der 834 nganasanere i alt. I 1970 opgjordes antallet til ca. 1000 og i 1979 til ca. 900.[3]

Næringsveje[redigér | redigér wikikode]

Traditionelt har dette folk været nomadiske jægere og fiskere, men i løbet af 1900-tallet begyndte de tillige på rendrift for at overleve. De blev da også mere bofaste.

Religion[redigér | redigér wikikode]

Nganasanerne har traditionelt været shamanister, men i 1940-erne bestemte magthaverne i Sovjetunionen sig for at bringe shamanismen til ophør, og shamanerne blev fængslede og de hellige shamanistiske symboler konfiskerede.

Antal[redigér | redigér wikikode]

Ifølge officielle folketællinger er udviklingen i hovedtræk denne[4]:

År Antal Andel modersmålsbrugere
1926 807 100%
1959 748 93,4%
1970 953 75,4%
1979 867 90,2%
1989 1.278 83,2%

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 1,3 Russian Census of 2002
  2. http://2001.ukrcensus.gov.ua/rus/results/nationality_population/ Всеукраїнський перепис населення 2001.
  3. Uibopuu, s. 306
  4. Kolga et al., s. 243

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Margus Kolga, Igor Tõnurist, Lembit Vaba, Jüri Vilkberg: Vene impeeriumi rahvaste punane raamat; Tallinn 1993 (estisk)
  • Valev Uibopuu: Finnougrierna och deras språk. Kapitel om de finsk-ugriska folkens förflutna och nutid; Studentlitteratur, Lund 1988; ISBN 91-44-25411-3

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]