Karelsk (sprog)
| Karelsk (karjal, kariela og karjala) | ||
|---|---|---|
| Talt i: | Rusland, Finland | |
| Region: | Republikken Karelen, Tver oblast | |
| Talere i alt: | 35.000(1994–2010)[1] | |
| Sprogstamme: | Uralsk finsk-ugrisk finsk-permisk volga-finsk finsk-samisk østersøfinsk Karelsk | |
| Officiel status | ||
| Officielt sprog i: | Officielt minoritetssprog: Finland[2] Karelen[3]
| |
| Reguleret af: | Ingen officiel regulering | |
| Sprogkoder | ||
| ISO 639-1: | ingen | |
| ISO 639-2: | krl | |
| ISO 639-3: | krl | |
Karelsk sprog (karjala, karjal eller kariela) er et østersøfinsk sprog der er tilhører de uralske sprog. Karelsk tales primært i den russiske republik Karelen. Karelsk er tæt knyttet til de finske dialekter, der tales i det østlige Finland og nogle finske sprogforskere klassificerer karelsk som en dialekt af finsk. Karelsk bør ikke forveksles med den sydøstlige dialekter af finsk, undertiden benævnt karjalaismurteet ("Karelske dialekter") i Finland.[4]
Flertallet af sprogets brugere udgøres af etniske karelere, som bor i Karelske republik i Rusland men desuden findes omkring 10.000 personer i Finland[5] samt et mindre antal i Tver-området (Tverkarelen) uden for Moskva.
Sproghistorie[redigér | rediger kildetekst]
Den ældste karelske tekst er et birkebarksbrev, Birkebarkbrev nr. 292, fra midten af 1200-tallet, som blev fundet i forbindelse med en arkæologisk udgravning i Novgorod i 1957. Denne ristning er tillige den ældste østersøfinske tekst, som eksisterer og er blevet tolket som trylleformular mod torden (alternativt en bøn til Gud om beskyttelse mod lynnedslag. Teksten kan udtydes på flere måder, men en af dem lyder som følger:
- "Jumolanuoli ï nimizi nouli se han oli omo bou jumola soud'ni iohovi"
Sprogets stilling[redigér | rediger kildetekst]
Finsk sprog erstattedes i 1939 i Karelske republik med et karelsk skriftsprog. Dette afskaffedes imidlertid snart efter. Oversættelser fra russisk til dette sprog forstås nogenlunde af en russer men næppe af en kareler, som ikke kan russisk.[6]
I 1998 nedstemtes et forslag i den Karelske republiks parlament om at gøre karelsk til et af republikkens officielle sprog. Sprogets fremtidsudsigter er ikke umulige men usikre, efter som de fleste unge lige så let taler russisk. Andre vælger at lære sig finsk i stedet for karelsk. Det kan også tillægges, at karelsk i visse perioder har været anset som "grimt" eller "landligt", hvilket kan være en af grundene til, at sproget ikke viderebringes fra den ældre generation til den yngre. Under Stalintiden var karelsk forbudt at tale.
Trods, at karelsk har mødt megen modstand, begynder det dog at se anderledes ud, og flere unge vælger i dag at læse og lære sig karelsk i skolerne.
Sprogets særtræk[redigér | rediger kildetekst]
Karelsk ligner på mange måder finsk men har en egen udtale- og stavemåde og et afvigende, til dels russisk påvirket, ordforråd. Der er ingen standardkarelsk, så hver forfatter skriver karelsk med egen dialektisk bogstavering. Skriftlig karelsk er udviklet med rødder i nord karelsk, olonets karelske, tverkarelsk og lude. Alle varianter, undtagen Tverkarelske, benytter den karelske variant af det latinske alfabet. Det kyrillisk alfabet blev tidligere benyttet.
Sproget er opdelt i to accepterede dialekter, hver med eget skriftsprog:
- Livvi (aunus, olonetsisk) er med sine 80.000 brugere den mest talte dialekt. Livvi tales i de sydlige dele af Karelske republik, i særdeleshed i Olonets (finsk: Aunus; karelsk: Anus), og i de omkring liggende byer men også i Karelske republiks hovedstad Petrozavodsk (finsk og karelsk: Petroskoi).
- Egentlig karelsk (viena, som består af en sydlig og en nordlig variant. Nordkarelsk tales i det nordlige Karelen, i distrikterne Kalevala og Louhi. Nordkarelsk er den dialekt, som ligger nærmest finsk men er ikke særlig stor, efter som områder, hvor nordkarelsk tales, er tyndt beboede.
- Desuden findes der en mindre gren af karelsk, som tales i Tverkarelen, tverkarelsk.
Der udkommer to aviser på karelsk: "Vienan Viesti" på egentlig karelsk samt Oma Mua ("eget land", jævnfør finsk oma maa) på livvi-dialekt. På begge dialekter er udkommet lærebøger og undervisningsmateriale. Man kan læse karelsk i grundskolen samt på universitetet i Petrozavodsk.
Alfabet[redigér | rediger kildetekst]
Mange forsøg på at skabe et ensartet standardsprog er blevet gjort men ikke lykkedes specielt godt, da de ulige dialekter er tilpas uens. Det karelske sprogs alfabet var en tid baseret på det kyrilliske alfabetet men skrives i dag med latinske bogstaver. Ifølge en lov, som gennemførtes af Putin, skulle alle officielle sprog skrives med det kyrilliske alfabet, men efter som karelsk ikke er et officielt sprog, så berøres karelsk ikke af loven. Sproget læres i dag derfor fortsat i skolerne med det latinske alfabet.
Det karelske alfabet fra 2007[redigér | rediger kildetekst]
| A a | B b | Č č | D d | E e | F f | G g |
| H h | I i | J j | K k | L l | M m | N n |
| O o | P p | R r | S s | Š š | Z z | Ž ž |
| T t | U u | V v | Y y | Ä ä | Ö ö | ' |
Grammatik og ordforråd[redigér | rediger kildetekst]
Personlige stedord[redigér | rediger kildetekst]
|
|
|
Spørgeord[redigér | rediger kildetekst]
- Aunus-karelsk: mi "hvad", ken "hvem", moine "hvordan", äijugo, min verran "hvormange", kus, mis "hvor", kunnie, kunnepäi "hvorhen", konzu "hvornår", mittuine "hvilken".
- Tverkarelsk: mi "hvad", ken "hvem", kešsä, mišsä "hvor", keh, mih "hvorhen".
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- Valev Uibopuu: Finnougrierna och deras språk; Lund 1988; ISBN 91-44-25411-3 (s. 144-157)
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Anneli Sarhimaa: "The Karelian language in Finland: An Overview of a Language in Context" (Working Papers in European Language Diversity 3; ISSN 2192-2403)
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Karelsk at Ethnologue (17th ed., 2013), (engelsk) Hentet 2013-09-20
- ^ Tasavallan presidentin asetus alueellisia kieliä tai vähemmistökieliä koskevan eurooppalaisen peruskirjan voimaansaattamisesta annetun asetuksen 2 §:n muuttamisesta (dansk: Finlands præsident om iværksættelse af forordningen i det europæiske charter § 2 om regionale sprog eller mindretalssprog) Arkiveret 11. oktober 2017 hos Wayback Machine, (på finsk) Finlex. fi 2009-11-27 Hentet 2013-09-20
- ^ "О государственной поддержке карельского, вепсского и финского языков в Республике Карелия ([[dansk (sprog)|dansk]]: Anerkendte mindretalssprog i Republikken Karelen: karelsk, vepsisk og finsk)" (russisk). Gov.karelia.ru. 2004-04-02. Arkiveret fra originalen 11. oktober 2017. Hentet 2013-09-20.
{{cite web}}: Konflikt mellem URL og wikilink (hjælp) - ^ "Kotimaisten kielten tutkimuskeskus: Karjalan kielet ([[dansk (sprog)|dansk]]: Forskningsinstitut for sprog: Karelsk sprog" (finsk). Arkiveret fra originalen 10. december 2013. Hentet 2013-09-20.
{{cite web}}: Konflikt mellem URL og wikilink (hjælp) - ^ Lewis, Paul M., red. (2009). Karelian (engelsk) (16:e udgave). Dallas: SIL International. ISBN 978-1-55671-216-6.
{{cite book}}: Ukendt parameter|publ=ignoreret (hjælp) - ^ Björn Collinder: Finskan som kulturspråk, s. 30. Stockholm 1962. Sveriges Finlandsföreningars Riksförbund Fadderortsrörelsen.
Se også[redigér | rediger kildetekst]
 | Spire Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |