Karelsk (sprog)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Karelsk
(karjal, kariela og karjala)
Talt i: Rusland, Finland 
Region: Republikken Karelen, Tver oblast
I alt talere: 35.000(1994–2010)[1]
Sprogstamme: Uralsk
 finsk-ugrisk
  finsk-permisk
   volga-finsk
    finsk-samisk
     østersøfinsk
      Karelsk 
Officiel status
Officielt sprog i: Officielt minoritetssprog:
Finland Finland[2]
Karelen Karelen[3]
Reguleret af: Ingen officiel regulering
Sprogkoder
ISO 639-1: ingen
ISO 639-2: krl
ISO 639-3: krl
Kort over karelske dialekter før 2. verdenskrig.

Karelsk sprog (karjala, karjal eller kariela) er et østersøfinsk sprog der er tilhører de uralske sprog. Karelsk tales primært i den russiske republik Karelen. Karelsk er tæt knyttet til de finske dialekter, der tales i det østlige Finland og nogle finske sprogforskere klassificerer karelsk som en dialekt af finsk. Karelsk bør ikke forveksles med den sydøstlige dialekter af finsk, undertiden benævnt karjalaismurteet ("Karelske dialekter") i Finland.[4]

Flertallet af sprogets brugere udgøres af etniske karelere, som bor i Karelske republik i Rusland men desuden findes omkring 10.000 personer i Finland[5] samt et mindre antal i Tver-området (Tverkarelen) uden for Moskva.

Sproghistorie[redigér | redigér wikikode]

Den ældste karelske tekst er et birkebarksbrev, Birkebarkbrev nr. 292, fra midten af 1200-tallet, som blev fundet i forbindelse med en arkæologisk udgravning i Novgorod i 1957. Denne ristning er tillige den ældste østersøfinske tekst, som eksisterer og er blevet tolket som trylleformular mod torden (alternativt en bøn til Gud om beskyttelse mod lynnedslag. Teksten kan udtydes på flere måder, men en af dem lyder som følger:

"Jumolanuoli ï nimizi nouli se han oli omo bou jumola soud'ni iohovi"

Sprogets stilling[redigér | redigér wikikode]

Finsk sprog erstattedes i 1939 i Karelske republik med et karelsk skriftsprog. Dette afskaffedes imidlertid snart efter. Oversættelser fra russisk til dette sprog forstås nogenlunde af en russer men næppe af en kareler, som ikke kan russisk.[6]

I 1998 nedstemtes et forslag i den Karelske republiks parlament om at gøre karelsk til et af republikkens officielle sprog. Sprogets fremtidsudsigter er ikke umulige men usikre, efter som de fleste unge lige så let taler russisk. Andre vælger at lære sig finsk i stedet for karelsk. Det kan også tillægges, at karelsk i visse perioder har været anset som "grimt" eller "landligt", hvilket kan være en af grundene til, at sproget ikke viderebringes fra den ældre generation til den yngre. Under Stalintiden var karelsk forbudt at tale.

Trods, at karelsk har mødt megen modstand, begynder det dog at se anderledes ud, og flere unge vælger i dag at læse og lære sig karelsk i skolerne.

Sprogets særtræk[redigér | redigér wikikode]

Karelsk ligner på mange måder finsk men har en egen udtale- og stavemåde og et afvigende, til dels russisk påvirket, ordforråd. Der er ingen standardkarelsk, så hver forfatter skriver karelsk med egen dialektisk bogstavering. Skriftlig karelsk er udviklet med rødder i nord karelsk, olonets karelske, tverkarelsk og lude. Alle varianter, undtagen Tverkarelske, benytter den karelske variant af det latinske alfabet. Det kyrillisk alfabet blev tidligere benyttet.

Sproget er opdelt i to accepterede dialekter, hver med eget skriftsprog:

  1. Livvi (aunus, olonetsisk) er med sine 80.000 brugere den mest talte dialekt. Livvi tales i de sydlige dele af Karelske republik, i særdeleshed i Olonets (finsk: Aunus; karelsk: Anus), og i de omkring liggende byer men også i Karelske republiks hovedstad Petrozavodsk (finsk og karelsk: Petroskoi).
  2. Egentlig karelsk (viena, som består af en sydlig og en nordlig variant. Nordkarelsk tales i det nordlige Karelen, i distrikterne Kalevala og Louhi. Nordkarelsk er den dialekt, som ligger nærmest finsk men er ikke særlig stor, efter som områder, hvor nordkarelsk tales, er tyndt beboede.
  3. Desuden findes der en mindre gren af karelsk, som tales i Tverkarelen, tverkarelsk.

Der udkommer to aviser på karelsk: "Vienan Viesti" på egentlig karelsk samt Oma Mua ("eget land", jævnfør finsk oma maa) på livvi-dialekt. På begge dialekter er udkommet lærebøger og undervisningsmateriale. Man kan læse karelsk i grundskolen samt på universitetet i Petrozavodsk.

Alfabet[redigér | redigér wikikode]

Mange forsøg på at skabe et ensartet standardsprog er blevet gjort men ikke lykkedes specielt godt, da de ulige dialekter er tilpas uens. Det karelske sprogs alfabet var en tid baseret på det kyrilliske alfabetet men skrives i dag med latinske bogstaver. Ifølge en lov, som gennemførtes af Putin, skulle alle officielle sprog skrives med det kyrilliske alfabet, men efter som karelsk ikke er et officielt sprog, så berøres karelsk ikke af loven. Sproget læres i dag derfor fortsat i skolerne med det latinske alfabet.

Det karelske alfabet fra 2007[redigér | redigér wikikode]

A a B b Č č D d E e F f G g
H h I i J j K k L l M m N n
O o P p R r S s Š š Z z Ž ž
T t U u V v Y y Ä ä Ö ö '

Grammatik og ordforråd[redigér | redigér wikikode]

Personlige stedord[redigér | redigér wikikode]

Nordkarelsk Ental Flertal
1. person mie myö
2. person šie työ
3. person hiän hyö
Aunus-karelsk Ental Flertal
1. person minä
2. person sinä
3. person hän
Tverkarelsk Ental Flertal
1. person mie myö
2. person šie/sie työ
3. person hiän hyö

Spørgeord[redigér | redigér wikikode]

Aunus-karelsk: mi "hvad", ken "hvem", moine "hvordan", äijugo, min verran "hvormange", kus, mis "hvor", kunnie, kunnepäi "hvorhen", konzu "hvornår", mittuine "hvilken".
Tverkarelsk: mi "hvad", ken "hvem", kešsä, mišsä "hvor", keh, mih "hvorhen".

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Valev Uibopuu: Finnougrierna och deras språk; Lund 1988; ISBN 91-44-25411-3 (s. 144-157)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Karelsk at Ethnologue (17th ed., 2013), (Engelsk) Hentet 2013-09-20
  2. Tasavallan presidentin asetus alueellisia kieliä tai vähemmistökieliä koskevan eurooppalaisen peruskirjan voimaansaattamisesta annetun asetuksen 2 §:n muuttamisesta (dansk: Finlands præsident om iværksættelse af forordningen i det europæiske charter § 2 om regionale sprog eller mindretalssprog), (på finsk) Finlex. fi 2009-11-27 Hentet 2013-09-20
  3. "О государственной поддержке карельского, вепсского и финского языков в Республике Карелия (dansk: Anerkendte mindretalssprog i Republikken Karelen: karelsk, vepsisk og finsk)" (på russisk). Gov.karelia.ru. 2004-04-02. http://gov.karelia.ru/Legislation/lawbase.html?lid=1751. Hentet 2013-09-20. 
  4. "Kotimaisten kielten tutkimuskeskus: Karjalan kielet (dansk: Forskningsinstitut for sprog: Karelsk sprog" (på finsk). http://www.kotus.fi/index.phtml?s=174. Hentet 2013-09-20. 
  5. Lewis, Paul M., ed (2009) (på engelska). Karelian (16:e udg.). Dallas: SIL International. ISBN 978-1-55671-216-6. http://www.ethnologue.org/show_language.asp?code=krl 
  6. Björn Collinder: Finskan som kulturspråk, s. 30. Stockholm 1962. Sveriges Finlandsföreningars Riksförbund Fadderortsrörelsen.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Sprog og litteratur Stub
Denne artikel om sprog eller litteratur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.