Karelen (landskab)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Karelen)
Gå til: navigation, søg

Koordinater: 63° N, 32° Ø

Det karelske flag
Terrænkort over Karelen
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Republikken Karelija.

Karelen (finsk: Kárjala, russisk: Карелия) er et geografisk område, der strækker sig fra de østlige og sydøstlige dele af Finland mod øst mod den nordvestlig del af det kontinentale Rusland. Mod nord grænser Karelen mod Hvidehavet og i syd mod Den Finske Bugt. Karelen tilhører det geografiske landskab Fennoskandinavien.

Brug af navnet[redigér | redigér wikikode]

Forskellige områder kaldes Karelen. Finsk Karelen (historisk: Svensk Karelen) var en historisk provins i Finland, og er nu opdelt mellem Finland og Rusland, ofte blot kaldt "Karjala"finsk. Den østlige del af dette hovedsageligt lutheranske område blev afstået til Rusland efter Vinterkrigen.

Republikken Karelija er en russisk føderal enhed, herunder det såkaldte "Østkarelen" med en overvejende russisk-ortodoks befolkning.

I det nuværende Finland refererer "Karjala" til landskaberne Syd og Nord Karelen.

De oprindelige indbyggere i området Karelen, betegnes som karelere, talere af det finsk-ugriske sprog karelsk. De nuværende indbyggerne i det karelske område udgøres af flere folkeslag, blandt andet russere, karelere, samer, finner og vepsere. I 1979 var indbyggertallet i Karelen 740.000, af disse var 82.140 karelere (11,1%).

Karelen opdeles traditionelt i to områder:

  1. Østkarelen (også kendt som Fjernkarelen og Russisk Karelen),
  2. Grænsekarelen (også kendt som Det karelske Næs og Svensk Karelen).
De historiske karelske områder.

Landskab[redigér | redigér wikikode]

Karelen, grænsende mod nord til Österbotten, mod vest til Savolax og Nyland, mod syd til den finske bugt, Ingermanland og Ladoga og mod øst til tidligere Guvernement Olonets. Den største længde fra nordvest til sydøst er 430 km, den største bredde 180 km, og fladeindholdet udgør 53000 km2.

Med hensyn til naturforholdene lader Karelen sig dele i 3 områder, nemlig Nordkarelen, Kystkarelen (ved kysterne af Ladoga og den finske bugt) samt det karelske næs (mellem Ladoga og havet). Nordkarelen er rigt på store søer, elve og moser og vidtstrakte nåleskove. Skønt terrænets almindelige hældning er ringe, hæver sig mange lave bjerge, mest af hårde bjergarter som kvartsit; ved søen Pielisjärvi (94 m.o.h.) når bjerget Koli således 336 m. Lave bjergrygge og bakkedrag stryger gennem landet fra nordvest til sydøst, og mellem disse breder moserne sig. De betydeligste af Nordkarelens søer har afløb til Saimaa, hvorfra den store flod Vuoksen gennemskærer Salpausselkä under dannelsen af vandfaldet Imatra, for der efter at strømme mod sydøst gennem Kystkarelen og udmunde i Ladoga. I ældre tider udmundede Vuoksen i den finske bugt ved Vyborg, og her ender nu Saimas kunstige afløb, Saimaa-kanalen. I Kystkarelen er urfjeldet nærmest Salpausselkä dækket af grus og sand, som bølgerne i sin tid, da havet stod højere, har skyllet ud af endemorænen; men nærmere den nuværende kyst stikker urfjeldet mange steder frem af grusdækket, ofte som stejle, sønderrevne fjeldvægge. Ladogas nordvestlige kyst, har karakter af en fjordkyst: dybe dale, udformet af istidens gletsjere, sænker sig ned mod den stejle, klippefulde strand. En skærgård ledsager kysten, såvel mod Ladoga som mod den finske bugt. Det Karelske næs, der skiller Ladoga fra den finske bugt, har der imod ensformige kyster, uden skærgård, og jordbunden består af sand og grus, hvor under urfjeldet først findes i betydelig dybde. Ved kysterne findes her klitter, som nogle steder vandrer ind i landet og tilsander marker og enge.[1]

Klima[redigér | redigér wikikode]

Klimaet er i Nordkarelen meget barskt; i Joensuu har 140 dage af året en temperatur under 0 °C, og sommernætternes frost ødelægger ofte kartofler og korn. Men syd for Salpausselkä er klimaet mildere, sommeren nogenlunde frostfri, og særlig ved Ladogas kyst findes en yppig vegetation og et vel udviklet agerbrug. Det sydlige Krelen er da også den tættest befolkede del af landskabet. Ved Vuoksens bredder findes betydelige industrianlæg, især papir- og træmassefabrikker.[1]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Karelens historie

I historisk tid har Karelen været et omstridt område, ikke mindst den sydlige del. Særligt Sverige og Rusland har igennem århundreder ført utallige kampe om området. I 1900-tallet forsøgte Finland - efter at være blevet en selvstændig stat - at indlemme Karelen i sin stat men forgæves. For befolkningen betød de ustandselige krige store lidelser, og store grupper af karelere måtte enten flygte eller blev deporteret til andre egne.

Befolkning[redigér | redigér wikikode]

Karelen består af forskellige befolkningsgrupper, der hver har deres særlige udvikling.

Ældst er karelere og vepsere. Disse to folkegrupper har deres tilhørsforhold til Karelen allerede i forhistorisk tid. I historisk tid var de fremtrædende, næsten enerådende op til 1700-tallet. I de vestlige dele af Karelen samt på det Karelske næs har finner traditionelt (indtil 1944) spillet en fremtrædende rolle. Finnerne nød også godt af den industrielle udvikling fra 1800-tallet og fremefter. I mellemkrigstiden søgte mange kommunistiske finner - både fra Finland og fra Nordamerika - til Karelen for at bidrage til at opbygge en kommunistisk stat. Senere, fra 1937 blev mange kommunistiske finner tvangsforflyttede eller dræbt, fordi det kommunistiske styre i Sovjetunionen frygtede, at de var agenter i Finlands tjeneste.

Republikken Novgorod spillede i middelalderen en vigtigt politisk rolle for Karelen, men antallet af novgorodianere i Karelen var ikke stort. Heller ikke, da Novgorod blev lagt under Storfyrstendømmet Moskva, skete der umiddelbart en russisk indvandring. Denne indtrådte først med oprettelsen af Petrozavodsk og den efterfølgende industrielle udvikling. I sovjettiden fik russisk indvandring følgeskab af andre grupper, ikke mindst ukrainere og hviderussere.

Nøjagtige indbyggertal kendes først fra folketællinger i moderne tid. Siden folketællingen i 1926 har russere udgjort befolkningsflertallet, og ved folketællingen i 2010 udgjorde folk, der selv betragter sig som russere det langt overvejende flertal på 82,2% af den samlede befolkning. Karelere, finner og vesper udgjorde tilsammen 9,3% i 2010.[2]

Den nationale fordeling af indbyggerne ifølge folketællingerne var således:

Etnisk
gruppe
folketælling i 1926 folketælling i 1939 folketælling i 1959 folketælling i 1970 folketælling i 1979 folketælling i 1989 folketælling i 2002 folketælling i 20101
Antal  % Antal  % Antal  % Antal  % Antal  % Antal  % Antal  % Antal  %
Russere 153,967 57.2% 296,529 63.2% 412,773 62.7% 486,198 68.1% 522,230 71.3% 581,571 73.6% 548,941 76.6% 507,654 82.2%
Karelere 100,781 37.4% 108,571 23.2% 85,473 13.0% 84,180 11.8% 81,274 11.1% 78,928 10.0% 65,651 9.2% 45,570 7.4%
Hviderussere 555 0.2% 4,263 0.9% 71,900 10.9% 66,410 9.3% 59,394 8.1% 55,530 7.0% 37,681 5.3% 23,345 3.8%
Ukrainere 708 0.3% 21,112 4.5% 23,569 3.6% 27,440 3.8% 23,765 3.2% 28,242 3.6% 19,248 2.7% 12,677 2.0%
Finner 2,544 0.9% 8,322 1.8% 27,829 4.2% 22,174 3.1% 20,099 2.7% 18,420 2.3% 14,156 2.0% 8,577 1.4%
Vepser 8,587 3.2% 9,392 2.0% 7,179 1.1% 6,323 0.9% 5,864 0.8% 5,954 0.8% 4,870 0.7% 3,423 0.5%
Andre 2,194 0.8% 20,709 4.4% 29,869 4.5% 20,726 2.9% 19,565 2.7% 21,505 2.7% 25,734 3.6% 16,422 2.7%
1 25.880 blev registreret fra administrative databaser, det medførte at etniciteten ikke kunne fastslås. Det anslås, at nationaliteterne i denne gruppe fordeler på samme måde som for den øvrige gruppe.[3]

Næringsliv[redigér | redigér wikikode]

I Karelen spiller skovbrug og landbrug samt i kystområderne fiskeri en traditionel rolle. I forbindelse hermed og i forbindelse med udvinding af råstoffer samt i ældre tid tilstedeværelsen af vandkraft har der udviklet sig en vis industri i tilkytning til råvarernes forædling og energiproduktion. Også turisme spiller en mindre rolle.

Noter[redigér | redigér wikikode]