Karen Hækkerup
| Karen Hækkerup | ||
|---|---|---|
| Født | 12. juni 1974 (38 år) i Hillerød | |
| Uddannelse | Student fra Odense Katedralskole i 1993 Bachelor i statskundskab fra Københavns Universitet i 2000 Cand.scient.pol. fra Københavns Universitet i 2010 |
|
| Hverv som folkevalgt | ||
| Parti | Socialdemokraterne | |
| Folketingsmedlem | 8. februar 2005-nu | |
| Ordførerskaber | Forbrugerpolitisk ordfører (2005-2007), retsordfører (2007-2011) | |
| Parlamentarisk karriere | Social- og integrationsminister fra 3. oktober 2011 | |
| Valgkreds | Tårnbykredsen | |
Karen Angelo Hækkerup (født 12. juni 1974 i Hillerød) er en dansk socialdemokratisk politiker, der siden 8. februar 2005 har været medlem af Folketinget og er valgt i Tårnbykredsen. Hun tiltrådte den 3. oktober 2011 som social- og integrationsminister i Helle Thorning-Schmidts regering.
Baggrund [redigér]
Karen Hækkerup blev født i Hillerød som datter af pensioneret lærer Erik Debois og psykolog Kirsten Angelo Schmidt. Hun blev student fra Odense Katedralskole i 1993 og fra 1994 til 1995 læste hun historie på Odense Universitet. I 1995 begyndte hun også på Københavns Universitet hvor hun i år 2000 fik sin bachelor i statskundskab. I 1997 blev hun indvalgt i Københavns Borgerrepræsentation som folkeskoleordfører og fra 1998 til 1999 arbejdede hun som studentermedhjælper på Christiansborg.
Karen Hækkerup blev i år 2000 gift med Ole Hækkerup, der også er medlem af folketinget. Parret har tre børn: Mads (født i 2000), Ellen (født i 2002) og Kristine (født i 2007). Familien er bosiddende i Dragør på Amager.
Politiske erhverv [redigér]
- Medlem af Københavns Borgerrepræsentation 1998-2005.
- Medlem af Hovedstadens Sygehusfællesskabs bestyrelse 2001 -2005.
- Medlem af Folketinget for Københavns Amtskreds fra februar 2005, valgt ind med 7112 personlige stemmer.
- Forbrugerpolitisk ordfører for Socialdemokraterne 2005-2007.
- Retspolitisk ordfører for Socialdemokraterne 23/1 2007.
Eksterne henvisninger [redigér]
- www.karenhaekkerup.dk
- Overblik over Karen Hækkerups arbejde i Folketinget
- DRs politiske profil for Karen Hækkerup
| Artiklen om politikeren Karen Hækkerup kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |
- Født i 1974
- Levende personer
- Nuværende folketingsmedlemmer fra Socialdemokraterne
- Danske ministre fra Socialdemokraterne
- Regeringen Helle Thorning-Schmidt
- Socialministre fra Danmark
- Integrationsministre fra Danmark
- Hækkerupfamilien
- Folketingsmedlemmer i 2000'erne
- Folketingsmedlemmer i 2010'erne
- Personer fra Hillerød
- Medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation i 1900-tallet
- Medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation i 2000-tallet
- Politologer fra Danmark
- Personer i Kraks Blå Bog
- Medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation fra Socialdemokraterne