Klippemalerier i Valcamonica

Denne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.

Petroglyphen i Nadro

Klippemalerierne i Val Camonica udgør en af de største samlinger af forhistoriske helleristninger i verden ^[1], og var det første Verdensarvssted anerkendt af Unesco i Italien (1979). Unesco har anerkendt mere end 140.000 billeder^[1], men nye opdagelser har gradvist øget det samlede antal registrerede, op til 200.000^[2], hvis ikke 300.000^[3]. Der er helleristninger spredt på alle flader i dalen, men koncentreret i områderne Darfo Boario Terme, Capo di Ponte, Nadro, Cimbergo og Paspardo.

Karakteristika[redigér]

Ristningerne blev lavet over en periode på otte tusinde år frem til jernalderen (1. årtusinde f.Kr.)^[2], mens petroglyphs fra den ældste periode tilskrives istidsfolket Camunni og er omtalt i latinske kilder. Traditionen med helleristninger stopper ikke brat: graveringer er blevet identificeret – om end i meget små antal – fra den romerske periode, middelalderlige eller nutidige, frem til det nittende århundrede ^[1]^[3]. De fleste af disse billeder er lavet med teknikken "martellina", mens et mindre antal er graffiti^[2].

Den rosafarvede Rosa camuna

Figurerne er undertiden blot lavet oven i hinanden, tilsyneladende i tilfældig orden, mens de andre steder optræder i logisk sammenhæng, et billede af et religiøst ritual eller en jagtscene eller kamp. Denne tilgang forklarer ordningen af billeder, som hver især er et ideogram, der ikke er det virkelige objekt, men dets "idé"^[2] Deres funktion er på grund af bl.a. højtidelige ritualer, både indenfor religion og verdslige, der blev afholdt ved særlige lejligheder, enkelt eller tilbagevendende ^[3]. Blandt de mest berømte symboler, der findes i Val Camonica, er det især den såkaldte "Rosa camuna", der blev vedtaget som et officielt symbol i regionen Lombardiet, som skiller sig ud.

Den historiske cyklus[redigér]

I 1960'erne var arkæologen Emmanuel Anati blandt de første til systematisk at studere området. Han udarbejdede en kronologi over helleristninger for at sammenligne den stil og de typer af symboler, som kunne identificere mulige relationer med de traditionelle historiske perioder fra oldtiden til middelalderen ^[4].

Parker med klippekunst[redigér]

N°	Navn	Kommune	Koordinater
1.	Parco nazionale delle incisioni rupestri di Naquane	Capo di Ponte	46°01′32″N, 10°20′57″E
2.	Parco archeologico nazionale dei Massi di Cemmo	Capo di Ponte	46°01′52″N, 10°20′20″E
3.	Parco archeologico comunale di Seradina-Bedolina	Capo di Ponte	46°02′00″N, 10°20′29″E
4.	Parco archeologico di Asinino-Anvòia	Ossimo	45°57′19″N, 10°14′47″E
5.	Parco comunale delle incisioni rupestri di Luine	Darfo Boario Terme	45°53′20″N, 10°10′46″E
6.	Parco comunale archeologico e minerario di Sellero	Sellero	46°03′26″N, 10°20′29″E
7.	Parco archeologico comunale di Sonico	Sonico	46°10′7″N, 10°21′20″E
8.	Riserva naturale Incisioni rupestri di Ceto, Cimbergo e Paspardo	Ceto (Nadro) Cimbergo Paspardo	46°01′6″N, 10°21′10″E