Lombardiet
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
 |
|
| Hovedstad | Milano |
| Præsident | Roberto Formigoni |
| Provinser | Bergamo Brescia Como Cremona Lecco Lodi Mantova Milano Monza-Brianza Pavia Sondrio Varese |
| Kommuner | 1547 |
| Areal | 23,863 km² |
| - Rangeret | 4. (7.9 %) |
| Indbyggertal (2008) - Total - Rangeret |
9,712,554 1. (16.7 %) 401/km² |
 |
|
| Kortet viser Lombardiets placering i Italien | |
Lombardiet er en af Italiens 20 regioner. Den ligger i den nordlige del af landet mellem Alperne og Po-dalen. Lombardiets hovedstad er Milano. Regionen er inddelt i 12 provinser, der igen er opdelt i 1.562 comuni med Milano som den største med 1,3 millioner indbyggere til Morterone med blot 33 indbyggere i 2001.
Lombardiet dækker et areal på 24.000 km² og har 9.7 millioner indbyggere.
[redigér] Historie
Området omkring det nuværende Lombardiet blev i århundredede før kristi fødsel beboet af forskellige folkeslag, senest etruskere og keltere. De sidste levede i de vestlige alperegioner og blev af romerne kaldt gallere. Den del af gallernes land der lå syd for alperne blev benævnt Gallia Cisalpina ("Gallien på denne side af alperne" - set fra Rom, naturligvis).
Efter romerrigets fald blev området indtaget af Langobarder, en germansk stamme der ifølge Paulus Diaconus var udgået fra det nuværende Skandinavien.
Efter yderligere omvæltninger endte byerne i området med at organisere sig i små herredømmer, og specielt Milano og Mantova havde stærke fyrstefamilier der dominerede udviklingen i flere århundreder.
Ved slutningen af 1400-tallet blev Norditalien igen mål for fremmede invasioner, og Lombardiet blev besat først af Frankrig, derefter af Spanien. I 1706 overgik regionen til Østrig ved arv, og forblev under østrigsk styre - med korte afbrydelser under Napoleonskrigene - indtil Italiens samling som selvstændig stat (kendt som il Risorgimento).
|
|||||||
