Forhistorisk tid

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Menneskets oldtid)
Gå til: navigation, søg
Searchtool.svg Eftersyn
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Geologisk tidsskala.
« Lucy », et relativt komplet fossil af Australopithecus afarensis fundet i Etiopien i 1974

Forhistorisk tid (præhistorisk tid eller urhistorisk tid) er den ældste periode i menneskehedens historie. Den strækker sig fra de ældste stenredskaber for 2,5 millioner år siden til forekomsten af skrift. Udforskningen hører under arkæologi, med antropologi mm.. Betegnelsen protohistorie bruges i visse områder – specielt Europa og Nærøsten om tiden omkring skriftens opdukken. [1]

Forhistorisk tid betegner en global periodisering. Fra forhistorisk tid udforskes i dag såvel flora, fauna, klima og geologi. Denne artikel er om menneskets forhistorie især i Europa.

Skriftens tilsynekomst i Asien
Primær kultur Region Tid Bemærkning
Sumer Mellemøsten 4. årtusinde f.Kr. Sumerisk kileskrift. Keramik, landbrug, byer og kult. Kobberalder til ældre bronzealder.
Induskulturen (Harappa) Indien 3. årtusinde f.Kr. Hieroglyfisk. Keramik, landbrug og byer. Bronzealder.
Shang-dynastiet Kina 2. årtusinde f.Kr. Kinesisk. Keramik, landbrug, byer, kult og mønter. Bronzealder.
Vedisk kultur Indien 1. årtusinde f.Kr. Sanskrit. Stor lighed med harappisk kultur. Bronzealder.
Skriftens tilsynekomst i præ-columbiansk Amerika
Maya Mesoamerika 1. årtusinde f.Kr. Maya glyf. Keramik, landbrug, byer og kult.
Skriftens tilsynekomst i Europa. Klassisk oldtid
Minoisk kultur Kreta 2. årtusinde f.Kr. Kretiske hieroglyffer og Linear A. Keramik, landbrug og byer. Bronzealder.
Oldtidens Grækenland Grækenland 1. årtusinde f.Kr. Græsk. Keramik, landbrug og byer. Jernalder.
Det romerske kongedømme Italien 1. årtusinde f.Kr. Latin. Keramik, landbrug og byer. Jernalder.
Danmark Skandinavien 1075[2] Latin (indført). Keramik, landbrug og byer. Jernalder.

Studiet af forhistorisk tid[redigér | redigér wikikode]

Tre-periode inddeling
Holocæn Historisk tid
Jernalder
  Yngre bronzealder  
  Mellem bronzealder
  Ældre bronzealder
Bronzealder
    Kobberalder (Chalcolitisk)  
  Yngre stenalder (Neolitikum)
Ældre stenalder (Mesolitikum/Epipalæolitikum)
Pleistocæn     Ældste stenalder (Yngre palæolitikum)  
    Mellem palæolitikum
    Ældre palæolitikum
  Palæolitikum
Stenalder

Forhistorisk tid står ikke beskrevet i Salmonsens Konversationsleksikon (1919), men dog Forhistorisk arkæologi, hvor fund fra 'gammel tid' eller 'oldtid' er genstand for videnskabelige undersøgelser. Fra Ordbog over det danske Sprog (1924) angives 'forhistorisk' som et nyt ord. [3] Men oldtiden (tysk:altertum, fransk:ancien-) kendtes og blev brugt som begreb i europæisk historieskrivning, før arkæologien vandt udbredelse i 1800-tallet. Oldtidshistorien var, og er stadigvæk, kendt gennem overleveringen af den klassiske græsk-romerske litteratur, og inkluderer den klassiske periode: Antikken, ca. 480 f.Kr. – ca. 550 e.Kr. I dag bruges 'oldtid' almindeligvis som betegnelse på tiden før historieskrivningen, men stadig inklusiv den klassiske tid. Oldtidskonceptet er ikke hverken kronologisk eller geografisk præcis, og bliver tillige benyttet kollokvialt for at betegne noget som opfattes tilbagestående eller forældet, ex. "De lever stadigvæk i oldtiden." [4]

Forhistorisk arkæologi[redigér | redigér wikikode]

I 1836 publicerede Det kongelige Nordiske Oldskrift-Selskab, ved C.J. Thomsen, retningslinjer for en kronologisk kategorisering af samlingen ved Det Kgl. Museum for Nordiske Oldsager. Periodeinddelingen af oldtiden i stenalder, bronzealder og jernalder blev internationalt accepteret, og bruges i dag nu ofte med yderligere opdelinger af de oprindeligt tre perioder – allerede C.J. Thomsens elev J.J.A. Worsaae skelnede mellem yngre og ældre stenalder.

I 1838 kom Jacques Boucher de Perthes i karambolage med den bibelske tidsgrænse for menneskets historie (6000 år) da han fandt stenredskaber i flodaflejringer – hans synspunkt bekræftedes i 1858 af britiske forskere. Efter Charles Darwins ide om evolution udkom John Lubbocks Pre-historic times, as illustrated by ancient remains, and the manners and customs of modern savages, hvori koncepterne archæolithic (senere palæolitisk) og neolitisk forekom, med henvisning til Worsaaes værk. Men nok så vigtigt var også Lubbocks evolutionære syn på menneskets udvikling, og dermed ideen om at de forhistoriske kulturer gengav en biologisk udvikling. Der afholdtes fra og med 1865 flere internationale forhistoriske konferencer, hvor videnskabsmænd fra Europa herved gav form til den forhistoriske arkæologi. [5]

Tre-periode inddelingen havde sit fokus på forholdene i Europa. I dag benyttes den stadig hovedsageligt for europæiske forhold og store dele af Asien, hvorimod Afrika og Amerika viser en anden udvikling.

Palæolitisk tidsinddeling[redigér | redigér wikikode]

Den nuværende periodisering af palæolitikum må ses som vejledende, ikke som angivelsen af præcise tidsperioder (Det gælder også afsnittet Oversigt over forhistorisk tid). Typisk udslagsgivende for periodiseringen af et fundsted er den type af stenredskaber der bliver fundet der. Den oprindelige metodologi blev foreslået af de Mortillet (1866), der overtog princippet om strikt tidsafgrænsning, lede-motiv samt navngivning efter typologisk fundsted fra den geologiske tidsbestemmelse, geokronologien. [6] I stor lighed med C.J.Thomsen publicerede de Mortillet sin tidsinddeling som leder af Musée des Antiquités nationales – der siden 2005 har skiftet navn til Musée d'archéologie nationale – i forbindelse med arrangementet af en udstilling, nemlig en af de første verdensudstillingerExposition Universelle (1867) (de Mortillet 1867). Arkæologiens værdi som historiefortæller blev umiskendelig, og overtog derfor nogle af de problemstillinger der kendetegnede historieskrivningen i Europa, specielt tesen om den kulturelle biologisk-evolutionære historie samt tesen om det historistiske.

Først i 1950'erne (med Francois Bordes) og sidst i 1960'erne (Grahame Clark) kom der alternative metodologier. Bordes foreslog – meget forenklet – at foreskrive procentsatser for de fundtyper der fandtes på tværs af flere hundredtusinder af år, og som voldte så stor hovedbrydning i klassificeringen af palæolitikum; typerne bifaces (tveægget håndøkse), levallois og flake-tool. Clark satte fokus på forarbejdningsteknikkens udvikling over tid og at nye teknologier erstattede ældre. Redskabstyperne kunne derfor fortælle en kulturhistorie. [6] Periodiseringen af palæolitikum er blevet både revideret og raffineret. Ideelt set er fundtypen primær, og sekundær dateringen af fundkonteksten – stratigrafisk eller gennem isotop-analyse. Sluttelig er det nødvendigt at revidere tidsgrænserne, for ikke at hænge fast i forældede periodiseringer. Men den moderne fortælling om forhistorien har også givet plads til synkrone fremstillinger og er ikke kun præget af periodisering. [6]

Arkæologiens succes har banet vejen for substantielle tolkninger, og dermed nok endegyldigt bragt den forhistoriske tid ikke alene fra tidets dyb, men også fra museets støvede kulisser, ud til den moderne videnskab.

Tolkninger af forhistorisk tid[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikler: Charles Darwin og Verdenshistorie

Hvad der egentlig foregik hundreder eller tusinder af år siden er enten utilgængelig for videnskaben i de mest signifikante aspekter, af usikker relevans eller simpelthen irrelevant for den verden vi lever i nu....




Cornelius Holtorf

, Archaeology is a brand! The meaning of archaeology in popular culture (Archaeopress 2007) [7]

Menneskets evolution[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Menneskets udvikling

Efter Darwins berømte iagttagelser af finker på Galápagosøerne, og siden hans publicerede teori om biologisk evolution, fulgte et behov for at eftervise teorien empirisk, med andre ord eftersøgningen af biologiske spor i fortiden. Evolutionslæren blev i samtiden også opfattet politisk, navnlig da kritiske røster talte om det de kaldte socialdarwinisme, selvom de teoretikere de kritiserede i nogle tilfælde havde publiceret før Darwins Origin of the Species udkom.

Siden 1960'erne er dette perspektiv også lanceret som the New Archaeology og tiltider refereret som Bordes-Binford debatten. [8] New Archaeology er indholdsmæssigt ligesåmeget et antropologisk studie, med et fagligt fokus på de kognitive aspekter man formoder det forhistoriske menneske besad, og evolutionen heraf. Perspektivet er også italesat som stil versus funktion, hvor det antropologiske – og biologisk-evolutionære – har fokus på funktion: Søgningen efter en forståelse for fortidsmenneskets relation til et redskab åbner for den større fortælling om menneskets evolution, gennem motorik og abstrakt tænkning. [9] [10]

Samfundets evolution[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Samfundsvidenskab

Lewis H. Morgan, en amerikansk antropolog, lancerede i 1877 en beskrivelse af samfundets evolution gennem sociale relationer. Friedrich Engels populariserede denne antropologi til beskrivelsen af den sociale udvikling fra matriarkat til patriarkat og sideløbende hertil fra endogami til exogami, med den endelige udløber heraf som det borgerlige ægteskab. Engels værk havde sin indflydelse i den politiske bevægelse marxisme, hvorimod den efterfølgende antropologiske research fokuseredes omkring Emile Durkheims tese om den empiriske socialvidenskab – vanskeligt realiserbar for studiet af forhistorisk tid. I sovjetisk antropologi fandt Engels teori et vist fodfæste, og i kinesisk fremstilling af forhistorisk tid findes ligeledes referencer til Engels ide om social udvikling. [11]

Det indogermanske folk[redigér | redigér wikikode]

Malthe Conrad Bruun lancerede i slutningen af 1700-tallet begrebet 'langues indo-germaniques'. Den filologiske ide om et oprindeligt sprog medførte også forestillingen om et oprindeligt folk – et urfolk – og en oprindelig region – et urhjem. Ikke usædvanligt blev også den ide manifesteret i politiske bevægelser, specielt i forskellige nationers patriotiske, eller nationalistiske iver efter at finde urhjem eller urfolk indenfor deres lands grænser. Der er ikke noget konklusivt materielt spor efter hverken urhjem eller urfolk. Opfattelsen af en fælles indo-europæisk fortid for hen ved 8000 år siden er omdiskuteret men almindelig. Den nok mest kendte proponent for en konkret hypotese er Marija Gimbutas der har beskrevet Kurgankulturen. Der findes endvidere Anatolien-hypothesen ved Colin Renfrew samt flere andre teorier.

Menneskets migration[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Menneskets udbredelse

Den første antagelse om menneskets udbredelse kom fra Darwin der mente vi havde en fælles stamfader, der måtte findes i Afrika. Den forhistoriske arkæologi frembragte flere fossilfund fra både Europa, Asien og Afrika, der medførte teorien om flere stamfædre. I dag er man igen vendt tilbage til den opfattelse at mennesket havde sin fælles oprindelse i Afrika.

Gen-forskningens indflydelse

Genetik-forskeren Cavalli-Sforza beskæftigede sig tidligt – kort efter opdagelsen af DNA – med et kontroversielt tema, nemlig forbindelsen mellem sprog og gen, i hvilken sammenhæng han også har kommenteret Kurgan-hypotesen og Anatolien-hypotesen. Den nuværende hypotese for menneskets udbredelse, Out-of-Africa II, blev udviklet i 1980'erne og er baseret på genetisk forskning.

Oversigt over forhistorisk tid[redigér | redigér wikikode]

Kløvesten – Hadar Etiopien (1,7~1,6 mio. år)
Kridttavler med piktografisk skrift fundet i Kish (ca. 3500 f.Kr.)

Forhistorisk tids begyndelse og slutning[redigér | redigér wikikode]

Forhistorien begynder med tilsynekomsten af mennesket, som frugten af en evolution gennem hundreder af tusinder år – hominidernes evolution. Hvad der gør mennesket til menneske er et spørgsmål som måske skal besvares antropologisk, eller kulturelt eller filosofisk.

Affæren menneske begynder med Homo rudolfensis (2,9 mio. år) og Homo habilis (2,4 mio. år). Begge levede i det østlige Afrika. De gik oprejst og tillavede sandsynligvis redskaber, to grundlæggende egenskaber der regnes for definerende mennesket. Nyere fund har vist at også Australopithecus, det foregående trin i evolutionen eventuelt også delvis gik oprejst. Den ældst kendte tilvirkning af stenredskaber stammer fra menneskets tid, men også fra Paranthropus' tid – en mere robust Australopithecus – og det er ikke muligt at sige hvem der har stået bag tilvirkningen.

Alt efter hvad man vil vælge at se som definitorisk, starter forhistorisk tid omkring 3 til 5 millioner år tilbage i tiden.

Slutningen af forhistorisk tid markeres ved tilsynekomsten af skrift, hvilket dog giver to problematiske forhold;

  • skriften dukker ikke op samme tid i de forskellige geografiske regioner.
  • der er også samfund med en stærk mundtlig tradition, eksempelvis visse præcolumbianske eller subsahariske civilisationer, der ikke har meget tilfælles med forhistoriske samfund.

Palæolitikum, Europa[redigér | redigér wikikode]

Dobbeltægget flint. Venerque, Haute-Garonne. Acheulean


Mesolitikum og neolitikum, Europa[redigér | redigér wikikode]

Der findes i arkæologien et mere og mere varieret fundbillede. Markeringen mellem palæolitikum og mesolitikum findes geokronologisk som overgangen fra Holocæn til Pleistocæn omkring år 9.600 f.Kr. Det er slutningen på sidste istid, og tilpasningen til det ændrede klima afspejles i fundmaterialet. Neolitikum, eller den yngste stenalder, markeres som tilsynekomsten af landbrug og keramik samt overgangen fra nomadisk liv til faste bopladser.

Tragtbæger
Jættestue. Tustrup, DK. Tragtbæger Ca. 3200 f.Kr.


Cardial keramik. La Sarsa, Valencia. Cardial
Stonehenge, England. Ca. 3300 f.Kr.
Poleret økse. Reims, Marne.'
Tumulus de Bougun. Bougon, Poitou-Charentes. Ca. 4700 f.Kr.
Smykker fra Tumulus de Bougun.
Glockenbecher Museum Burg Linn (fl).jpg
Klokkebæger. Goch, Nordrhein-Westfalen.


Bronze og jernalder, Europa[redigér | redigér wikikode]

Keltisk dolk, ca. 500 f.Kr. Hochdorf, Baden-Württemberg.
Urnfield culture 002.jpg Gundestrupkarret1.jpg Jambieres a spirales MAN St Germain.jpg Aurillac bracelet celte C des M.jpg
Urne, urnemarkskulturen. Marburg, Hessen. Gundestrupkarret, Ca. 400 f.Kr. Gundestrup (Års sogn). Armbånd, ca. 1250 f.Kr. Côte-d'Or Armbånd, ca. 100 f.Kr. Cantal, Auvergne.
Magdalenenberg.jpg
Magdalenenberg gravhøj, ca. 616 f.Kr. Villingen-Schwenningen, Baden-Württemberg.


Neolitikum, bronze og jernalder, Middelhavet[redigér | redigér wikikode]

Cykladisk idol. Ca. 2500 f.Kr.
Sovende dame. Fra det underjordiske tempel ved Ħal-Saflieni, Malta. Ca. 2500 f.Kr.
Skål. Los Millares Almería. Ca. 2000 f.Kr.
Cykladisk by. Ios. Ca. 2500 f.Kr.
Mykensk ørering. Ca. 1600 f.Kr.

Der har været en handel langs Middelhavets kyst og på øerne, sandsynligvis som følge af en efterspørgsel hos kulturcentrerne i Mesopotamien og Egypten. Den græske indvandring nordenfra, til Anatoliens vestkyst, bragte også dem i kontakt med de ældre bofaste civilisationer. Studierne heraf tilhører klassisk oldtid.

Museo archeologico di Firenze, statuia funeraria da Chianciano, V sec. a.c. 2 cropped.jpg
Etruskisk gravfigur. Chianciano, Sienne. 5. årh. f.Kr.?


Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Encyklopædier, leksika, ordbøger m.m.
Andre sprog
Oversigtsværker
  • Renfrew, Colin (2007), Prehistory : the making of the human mind, London: Weidenfeld & Nicolson, ISBN 0297851209 
Tidsskriftsartikler
Online tekster

Bøger fra 1800-tallet[redigér | redigér wikikode]

(kronologisk)

Eksterne link[redigér | redigér wikikode]

Tysk-sproget
Fransk-sproget

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Nærøsten: Mellemøsten og det transkaukasiske område
  2. Vedtaget per konvention
  3. for-historisk → Danske sprog- og litteraturselskab (1924). Se også Salmonsens Konversationsleksikon, Kjær (1919).
  4. Online tekster, archive.org eller books.google.com; oldtidshistorie:Müller 1824, s. 3, Alterthum:Goethe 1833, s. 284 . For den nyere anvendelse: Larousse →'ancien-', →'antiquite' . Den Store Danske Encyklopædi →'oldtid', →'antikken' .
  5. Online tekster, archive.org eller books.google.com: Thomsen (1836), Boucher de Perthes (1864), Lubbock (1865)
  6. 6,0 6,1 6,2 Monnier (2006)
  7. Citeret hos Kristiansen & Holtorf 2008: "Much of what actually happened hundreds or thousands of years ago is either scientifically inaccessible in its most significant dimensions, inconclusive in its relevance, or simply irrelevant to the world in which we are living now...."
  8. Francois Bordes, 1950.L'evolution buissonnante des industries en Europe Occidentale:Consideration theoriques sur le Paleolithique ancien et moyen. L'Anthropologie (54). Lewis & Sally Binford (1966). A preliminary analysis of functional variability in the Mousterian of Levallois facies. American Anthropologist (68). Debatten fortsatte i omkring tyve år.
  9. Hirst (2010?)
  10. For de introducerende studieår på den danske uddannelse i klassisk arkæologi, (Studienævnet ved Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik 2010):"Der lægges i forløbet vægt på kronologi, stil og typologi,(..)"
  11. Kritik af Engels, Papcke & Oesterdiekhoff (2001); politisk indflydelse, Bottomore (1991); sovjetisk antropologi, Little (1992); fra Engels til Durkheim, Weismantel (2010?).
  12. AcheulianDarvill (2004)
  13. Eksternt link (Tysk):www.loewenmensch.de