Knopsvane
|
|||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 |
|||||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||
| Cygnus olor Gmelin 1789 |
|||||||||||||||||
|
|
Knopsvanen (latin: Cygnus olor) er den mest kendte af vores tre svanearter i Danmark.
Den er Danmarks største fugl. Knopsvanen var ved at blive udryddet, men totalfredningen i 1926 har medført, at den nu findes ynglende i enhver større dansk Sø. I 1925 var der kun cirka tre par svaner tilbage, i 1950 var der cirka 300-400 par, og i 1955 1.000 par, i 1978 4.000 par.
Om efteråret flyver den ud til kysterne blandt andet ved Vadehavet, hvor den tilbringer vinteren i flokke. Knopsvanen lever næsten udelukkende af vandplanter som alger og tang, men æder også græs og korn. Når den flyver, frembringer vingerne en høj, syngende lyd. Når hunnerne er tre år gamle, kan de lægge æg.
Svanen kan ikke dykke, men henter vandplanter op af vandet på samme måde som svømmeænder, f.eks. gråanden, ved at vende halen i vejret og stikke hovedet ned i vandet, sådan at svanen faktisk står lodret med hovedet nedad. Er der tilstrækkeligt føde i vandskorpen kan den nøjes med at snadre i overfladen.
Knopsvanen blev ved en seerafstemning i Danmarks Radio i 1984 valgt til Danmarks nationalfugl.
Beskrivelse [redigér]
De voksne knopsvaner er hvide med orangerødt næb og en sort knop over næbbet. Benene er mørkegrå. Halsen bæres sædvanligvis i en karakteristisk s-formet kurve.
Voksne knopsvaner har en længde på fra 125 til 170 centimeter. Vingespændet er fra 200 cm. til 240 cm. På land kan de række over 120 cm. i højden. Vægten er gennemsnitlig cirka 12 kilogram, men kan spænde fra 9 kilogram til 23 kilogram.
Hannerne er større end hunnerne og har en større knop over næbbet, men hannerne og hunnerne er i øvrigt ens.
Dunungerne har lysegrå dun på oversiden, mens undersiden er hvid og deres næb er gråt.
Ungfuglens fjerdragt er gråbrun. Næbbet er sort. Først i en alder af to år er svanerne hvide.
Der findes en genetisk variant, hvor knopsvanen har lyserøde ben og ungerne er hvide. Varianten er oprindeligt opstået blandt tamme knopsvaner.
Æggene er hvidlige med grågrønligt anstrøg. De måler cirka 10,5 cm til 12,5 cm i længden og 0,7 cm til 0,8 cm i bredden
Knopsvanen har ingen stemmebånd (på engelsk hedder knopsvanen: den stumme svane), men den kan hvæse.
Reden og redebygning [redigér]
Reden, der er omfangsrig, bygges på tørre steder. Ved søer bygges reden i bredvegationen eller på små holme, gerne lige ved vandkanten og ved kysterne oftest på strandenge. Reden består af siv og tagrør, kviste og rødder af vandplanter. Ved kysterne anvendes mest ålegræs og tang. Hannen og hunnen bygger reden i fællesskab, således at hannen henter redematerialet og hunnen bygger selve reden.
Æglægning og rugning
Samme par ruger på samme sted år efter år. Begge forældrene hjælpes ad med rugningen og senere med pasningen af ungerne. Knopsvanen lægger 5-9, (mere sjældent 10-12) æg i maj og juni. Æggene har ofte dybe furer i skallen. Forældrene ruger på æggene i 34-38 døgn. Ungerne forlader reden efter et døgn. Ungerne bliver flyvefærdige efter cirka 120 døgn.
Knopsvanen forsvarer energisk sit revir og sine unger og angriber både fugle og pattedyr, herunder mennesker, som kommer for tæt på. I det Københavnske område er knopsvanerne dog ofte halvtamme og mere tolerante over for mennesker.
Yngelpleje Svanerne fodrer ikke deres dununger, men hunnen hiver vandplanter op af vandet uden at spise dem, og lader derefter planterne falde tilbage i vandoverfladen fra 10-20 cm højde. Ungerne, der holder sig tæt foran hunnen, kan derefter snadre plantedele i sig.
Hannen holder sig inden for få meter af familien og varetager forsvaret af ungerne. Som regel er trueadfærd tilstrækkeligt. Trueadfærden består i at sprede de lukkede vinger ud til siden samtidigt med at den hvæser advarende. Om nødvendigt deltager hunnen i forsvaret med samme trueadfærd.
Kilder/Henvisninger [redigér]
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
