Kog

Hauke-Haien-Kog i Nordfrisland

En kog er et med diger beskyttet marsklandskab ved Nordsøen. Koge findes både i Danmark, Tyskland og i Nederlandene, hvor de kaldes polder. Ordet kog er et låneord fra det nordfrisiske sprog.

Kogene dannes ved inddigning eller inddæmning af lavvandsområder. Det inddæmmede areal tørlægges derefter ved afvanding, således at det nydvundne land kan dyrkes og eventuelt bebygges. Da det inddæmmede land ligger under havnivauet, må området hele tiden afvandes ved hjælp af kanaler (priler) og pumper. Denne form for landvinding blev i 1700-tallet fremmet ved hjælp af kongelige og hertuglige oktrojer (privilegiebrev) til investorer og interessentselskaber, som anlagde nye koge. Disse koncessioner gav kogene blandt andet selvstændig forvaltning og skattefrihed i en længere periode. Kogene blev styret af interessentselskaber, der både stod for selve inddigningen og siden for digernes vedligeholdelse og afvanding. De større landejere i kogene valgte en kogsinspektør, som overtog de administrative og juridiske funktioner. De oktrojerede koge dannede selvstændige administrative enheder og var indtil 1853/54 ikke underlagt amt- og herredsinddelingen. De ikke-oktrojerede koge forblev derimod som faste dele af de tilsvarende amter og herreder.

Inddigede koge i Sønderjylland

Landskabet Ejdersted

Den ældste frisiske bebyggelse i landskabet Ejdersted synes at være sket på stormflodssikrede værfter spredt ud over området, og de tidligste forsøg på inddigninger synes at være skete i umiddelbar tilknytning hertil for at muliggøre dyrkningen af brødkorn. Gradvist blev kogene indbyrdes forbundne ved nye inddigninger, hvorved landet fik en mere sluttet form, og de tidligere talrige afløbsskår og -render, der havde gennemskåret området, blev afskårede. Tilbage blev Heverstrøm med afløb mod nord, Eiderstrøm med afløb mod syd. Kogene indebar en usikker landvinding, og med tiden forsvandt flere sogne: Barnekemoor, Gammel Tetenbøl, Rembøl, Offenbøl, Ivenfleth, Marne, Syderhoved og Alversum.

I Ejdersted er gennem tiderne inddiget følgende koge (år i parentes):

Skt. Johanneskog (987)

Tetenbøl kirkekog (995)

Tetenbøl østerkog (1000)

Schockenbøl kog (1008)

Marnekog (1100)

Tating gamle kog (1185)

Tating mellemste kog (1190)

Jabbenkog (1203)

Drandersum (1210)

Tating burkog (1212)

Vatkog (1235)

Kornkog (1242)

Badenkog (1250)

Gamle Harblekkog (1252)

Valsbølkog (1255)

Vesterhever østerkog (1262)

Tetenbøl marskkog (1275)

Østerhever kog (1280)

Gammel- eller Drøgekog (1285)

Gruden kog (1285)

Reinsbøl kog (1325)

Risbøl kog (1371)

Haimoor kog (1393)

Dingsbøl kog (1400)

Hever kog (1437)

Holm kog (1456)

Vester Offenbøl kog (1470)

Adenbøl kog (1475)

Damkog (1489)

Peterskog (1515)

Øster Offenbøl kog (1529)

Legelichheitkog (1554)

Gammel nykog (1560)

Obbenskog (1564)

Herrenhallig (1570)

Adolfskog (1579)

Siversfleth kog (1610)

Fresenkog (1611)

Gammel Augustekog (1611)

Ny Harblekkog (1612)

Søndre Frederikskog (1613)

Efterkog (1614)

Waterkog (1617)

Johan Adolfskog (1624)

Trelandskog (1627)

Schwenkenkog (1631)

Grothusenkog (1693)

Nørre Frederikskog (1696)

Ny Augustekog (1698)

Wilhelminekog (1821)

Syderheverkog (1862)

For Byttelkog, Oldefeld kog, Nordendekog, Mimhusenkog, Junkenkog, Iversbøl kog, Barding Nordmark, Garding sydmark, Møllekogen ved Vollerwik, Garding kirkekog, Vesterheverkog og Agteresingkog findes ingen oplysninger.

Eksterne henvisninger

J. P. Trap: Statistisk-Topografisk Beskrivelse af Hertugdømmet Slesvig (Kjöbenhavn 1864)

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Kog