Kongepyton

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Kongepyton ?
Kongepyton
Kongepyton
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Sauropsida (Krybdyr)
Orden: Squamata (Slanger og øgler)
Familie: Boidae (Kvælerslanger)
Slægt: Python
Art: P. regius
Videnskabeligt artsnavn
Python regius
(Shaw, 1802)

Kongepytonen (Latin: Python regius) er en afrikansk kvælerslange. Slangen er den mindste pytonslange i Afrika og er desuden en af de mest almindelige slanger holdt i fangenskab.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Kongepytonen bliver normalt mellem 90 og 120 cm lang, hunner bliver normalt større end hanner. Individer, der bliver længere end 150 cm, er sjældne. Slangen er kraftigt bygget, men med et forholdsvist lille hoved. Farvemønstret er normalt sort med brune aftegninger, men man har gennem de senere år fremavlet adskillige farvemutationer, såkaldte morpher. Kongepytonen kan i fangenskab blive over 40 år gammel.

Udbredelse[redigér | redigér wikikode]

Findes hovedsagligt i Centralafrika i følgende lande: Senegal, Mali, Guinea-Bissau, Guinea, Sierra Leone, Liberia, Elfenbenskysten, Ghana, Benin, Niger, Nigeria, Cameroun, Tchad, Centralafrikanske Republik, Sudan og Uganda.

Levesteder[redigér | redigér wikikode]

Lever hovedsagligt på stepper, savanner og områder med mindre skovvækst.

Python regius 070731 Portrait.jpg

Adfærd[redigér | redigér wikikode]

Kongepytonen er kendt for sit milde temperament, hvilket har været med til at gøre den til en populær slange at holde i fangeskab. Den bider sjældent, men foretrækker derimod at rulle sig sammen til en kugle, når den føler sig truet. Heraf den amerikanske navn Ball Python, på dansk kuglepyton. Den er en nataktiv slange og foretrækker i dagtimerne at gemme sig, for om natten at jage føde.

Føde[redigér | redigér wikikode]

Slangen lever hovedsagligt af små pattedyr, bl.a. mus og rotter. Det hænder dog også at kongepytonen spiser mindre fugle. I fangenskab fodres kongepytonen normalt med mus og rotter, enten levende eller optøede. Kongepytonen er kendt for ofte at holde lange spisepauser, ligesom nogle individer er særdeles kræsne og kun vil spise levende, og sågar i nogle tilfælde kun en bestemt farve byttedyr, eller et bestemt slags byttedyr, som fx mus. Det er godt at vænne slangen til at spise dødt foder fra starten, da det både er billigere og nemmere at fodre med. De kan købes privat eller hos dyrehandlere. Levende rotter og mus kan forvolde stor skade på slangen, så det er derfor vigtigt altid at holde øje med fodringen hvis byttedyret er levende.

Reproduktion[redigér | redigér wikikode]

Hunnen lægger mellem 3 og 11 æg, hvor det mest normale er omkring 5 æg. Disse udruges af hunnen og klækker efter ca. tre måneder. Hanner bliver kønsmodne efter 6-18 måneder, og hunner efter 18-36 måneder.

Hvis man ønsker at udruge æggene i en rugemaskine, så skal temperaturen være mellem 30,5 og 31,5 grader. Æggene skal ligge i vermiculite som er blandet ca 50/50 med vand.

Kongepyton

Eksterne Henvisninger[redigér | redigér wikikode]