Kronik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En kronik er en længere artikel i en avis eller et tidsskrift om (i de fleste tilfælde) et aktuelt emne. Den opstod i dagbladet Politiken.[Kilde mangler] Som regel har den en fast plads i publikationen, ofte sammen med læserbreve, leder o.l. Sædvanligvis er kronikker skrevet af en person, der ikke er ansat ved den pågældende publikation, men har et særligt kendskab til det behandlede emne.

En kronik er en ret lang artikel, der egentlig udspringer af essayet og ligesom essayet gerne vil belyse mange sider af en sag – eller begivenhed.[Kilde mangler] En kronik er et partsindlæg, og kronikøren påstår ikke, at det er den hele og fulde sandhed, der lægges frem.

Kronikken behøver ikke at handle om noget, der er aktuelt. Ofte behandler og kommenterer kronikken brede emner, som fx kultur og uddannelse. En kronik breder sit emne ud på en måde, så læsere uden særligt forhåndskendskab til sagen kan forstå budskabet.

I danskfaget på STX består kronikken af følgende elementer, og den ligner således ikke nødvendigvis en kronik som den findes i en avis:Skabelon:Brian - CG

- En redegørelse for en eller flere tekster – herunder en sammenfatning af de holdninger, som kommer til udtryk. - En karakteristik: Der kan være krav om, at du karakteriserer en tekst – fx via en sproglig analyse. - En diskussion i forlængelse af redegørelsen. Her er det vigtigt, at du forholder dig sagligt argumenterende til emnet. Der er med andre ord krav om, at du leverer en gennemarbejdet argumentation.

I danskfaget på HTX skal kronikken i højere grad ligne en kronik, som den findes i en avis. Det kan være en fordel at anvende f.eks. Toulmins argumentationsmodel, når man skriver sin kronik for på den måde at sikre sagligheden i sin argumentation.

Navnet Kronik kommer af det græske Chronos (tid).

Sprog og litteratur Stub
Denne artikel om sprog eller litteratur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.