Løvenørn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Løvenørns våben tegnet 1914 af Anders Thiset

Løvenørn var en dansk adelsslægt tilhørende sværd- og lavadelen. Slægten er uddød.

Våben[redigér | redigér wikikode]

Skjoldet delt af guld og rødt ved et nedadvendt sværd, i 1. felt en mod venstre vendt oprejst blå løve, holdende sværdet, i 2. en kronet guld dobbeltørn, på den kronede hjelm en otteoddet guld stjerne mellem, to jernklædte arme, hver svingende en nedadvendt sabel.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Slægtens stamfader, general Poul Vendelbo Løvenørn, blev ved patent af 14. januar 1711 optaget i adelsstanden med ovennævnte våben.

Hans søn, konferensråd Frederik de Løvenørn (1715-1779), var fader til den ugifte generaladjutant og premiermajor Ditlev Løvenørn (1743-1788) og til kontreadmiral Poul de Løvenørn. Sidstnævntes søn, ministerresident ved de fri Hansestæder og generalkonsul i Hamborg, gehejmelegationsråd, kammerherre Frederik Ernst Vendelbo de Løvenørn (1798-1849), blev fader til slægtens sidste mand, gesandten Poul Ludvig Ernst de Løvenørn (1839-1922).

Som et vistnok ret enestående tilfælde kan anføres, at stamfaderen under to hundrede år kun hade 14 mandlige efterkommere, af hvilke endda kun 5 nåede den voksne alder.

Kilder[redigér | redigér wikikode]