Løve

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Løve ?
Løve.Foto: R.Wampers, 2004
Løve.
Foto: R.Wampers, 2004
Bevaringsstatus
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Mammalia (Pattedyr)
Orden: Carnivora (Rovdyr)
Familie: Felidae (Kattedyr)
Slægt: Panthera
Art: P. leo
Videnskabeligt artsnavn
Panthera leo
Linnaeus 1758
Løvens udbredelse
Løvens udbredelse
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Løve (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Løve)
Gnome-speakernotes.png
 Løve
Brøl fra løve i fangenskab

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (Engelsk)

Løven (Panthera leo) er en af de fire store katte i slægten Panthera, og et medlem af familien Felidae. Det er den næststørste levende kat efter tigeren – nogle hanner kan veje over 250 kg.[1] Der findes vilde løver i det subsahariske Afrika og i Asien, hvor der lever en kritisk truet gruppering i Gir Forest National Park i Indien. Løverne forsvandt fra Nordafrika og Sydvestasien for mange år siden. Indtil slutningen af Pleistocæn, for omkring 10.000 år siden, var løven det mest udbredte landpattedyr efter mennesket. De kunne findes i størstedelen af Afrika, igennem hele Eurasien fra det vestlige Europa til Indien, og i Amerika fra Yukon til Peru.[2]

Vilde løver lever i gennemsnit 10 til 14 år, mens de i fangenskab kan leve i mere end 20 år. I naturen lever hanner sjældent mere end ti år, da de skader de pådrager sig ved konstant at slås med andre hanner væsentligt reducerer deres levetid.[3] De opholder sig typisk på savannen og på græssletter, selvom de kan søge til bushen og skove. Løver er usædvanligt sociale dyr sammenlignet med andre katte. En løveflok består af beslægtede hunner og unger, samt en mindre gruppe voksne hanner. Grupper af hunløver jager typisk sammen, og angriber normalt store hovdyr. Løver er øverst i fødekæden, og indgår som en vital del af økosystemet, selvom de også æder ådsler hvis muligheden byder sig. Løver jager normalt ikke mennesker, selvom der har været eksempler på at det er sket.

Løven er en sårbar art, og bestanden i Afrika har været uigenkaldeligt nedadgående på 30-50% i løbet af de seneste to årtier.[4] Løvebestande er uholdbare udenfor angivne reservater og nationalparker. Selvom grunden til tilbagegangen ikke er fuldt forstået, så er tab af habitat og konflikter med mennesker i øjeblikket de to største kilder til bekymring. Løver er blevet holdt i menagerier siden romersk tid, og har været meget søgte arter til fremvisning i zoologiske haver over hele verden siden slutningen af det 18. århundrede. Flere zoologiske haver samarbejder globalt i avlsprogrammer for den truede asiatiske underart.

Visuelt kan hanløven let genkendes på sin manke. Løven, specielt hannens ansigt, er et af de mest letgenkendelige dyresymboler i menneskelig kultur. Der eksisterer afbildninger helt tilbage fra den senpalæolitiske epoke, fra stenhug og malerier fra Lascaux-hulerne og Chauvetgrotten til stort set alle oldtids- og middelalderkulturer hvor de har fremgået. Løven er også blevet meget brugt i skulpturer, i malerier, på nationalflag, og i moderne film og litteratur.


Indholdsfortegnelse

[redigér] Taksonomi og udvikling

Løven er en art af slægten Panthera og dens tætteste slægtninge er de andre arter af denne slægt: tigeren, jaguaren og leoparden. Panthera leo selv udviklede sig i Afrika for mellem 1 million og 800.000 år siden, før den spredte sig gennem den holarktiske region.[5] Den kom for første gang til Europa for 700.000 år siden med underarten Panthera leo fossilis ved Isernia i Italien. Det var fra denne løveart at den senere grotteløve (Panthera leo spelaea) opstod for omkring 300.000 år siden. I løbet af den sene Pleistocæn spredte løven sig til Nord- og Sydamerika, og udviklede sig til Panthera leo atrox, den amerikanske løve.[6] Løver uddøde i det nordlige Eurasien og Amerika i slutningen af den sidste istid for omkring 10.000 år siden;[7] dette kan have skyldtes at den pleistocæne megafauna uddøde.[8]

[redigér] Underarter

Afrikansk (øverst) og asiatisk (nederst) løve, som illustreret i Johnsons Book of Nature

Traditionelt er der blevet anerkendt tolv nylige underarter af løven, hvoraf den største var Atlasløven.[9] De store forskelle mellem dem var område, mankens udseende, størrelse og udbredelse. Da disse egenskaber er meget uvæsentligt og varierer kraftigt fra individ til individ, var de fleste af disse former muligvis slet ikke rigtige underarter - specielt da de ofte var baseret på materiale hvis oprindelsessted ikke var kendt (ofte fra zoologiske haver), og som kunne have "påfaldende, men unormale" morfologiske egenskaber.[10] I dag accepteres generelt kun otte underarter,[7][11] men en af disse (kapløven, tidligere beskrevet som Panthera leo melanochaita) er muligvis også ugyldig.[11] Selv de tilbageværende syv underarter kan være for mange; mitokondrie-variation blandt nylige afrikanske løver er beskeden, hvilket kunne tyde på at alle sub-sahariske løver kan betragtes som en enkelt underart, eller muligvis deles i to centrale klader: en vest for Great Rift Valley og en øst for. Løver fra Tsavo i det østlige Kenya er genetisk meget tættere på løver i Transvaal (Sydafrika), end på løver i Aberdarebjergene i det vestlige Kenya.[12][13]

[redigér] Nylige

Der anerkendes i dag otte nylige (holocæne) underarter:

  • P. l. persica, kendt som den asiatiske løve eller sydasiatiske, persiske eller indiske løve, var engang vidt udbredt fra Tyrkiet, tværsover Sydvestasien, til Pakistan, Indien og selv Bangladesh. Store løveflokke og det faktum at de var aktive om dagen gjorde dem nemmere mål for krybskytter end tigere og leoparder; nu eksisterer der omkring 300 i og omkring Gir-skoven i Indien.[14]
  • P. l. leo, kendt som atlasløven, er uddød i naturen på grund af umådeholden jagt, selvom der muligvis stadig eksisterer eksemplarer i fangenskab. Dette var en af de største løveunderarter, hvis hanner angiveligt kunne blive 3–3,3 meter lange og veje mere end 200 kg. De strakte sig fra Marokko til Ægypten. Den sidste vildtlevende atlasløve blev dræbt i Marokko i 1922.[15]
  • P. l. senegalensis, kendt som den vestafrikanske løve, findes i det vestlige Afrika, fra Senegal til Nigeria.
  • P. l. azandica, kendt som den nordøstcongolesiske løve, findes i de nordøstlige dele af DR Congo.
  • P. l. nubica, kendt som den østafrikanske løve eller Massailøven, findes i Østafrika, fra Etiopien og Kenya til Tanzania og Mozambique.
  • P. l. bleyenberghi, kendt som den sydvestafrikanske løve eller Katangaløven, findes i Sydvestafrika, Namibia, Botswana, Angola, Katanga (DR Congo), Zambia og Zimbabwe.
  • P. l. krugeri, kendt som den sydøstafrikanske løve eller Transvaalløven, findes i Transvaal-regionen i det sydøstlige Afrika, herunder i Kruger National Park.
  • P. l. melanochaita, kendt som kapløven, uddøde i naturen omkring 1860. Resultater af mitokondrisk DNA-forskning understøtter ikke en status som unik underart. Det er muligt at kapløven blot var den sydligste del af den stadig eksisterende P. l. krugeri.[11]
  • P. l. nubica, kendt som den østafrikanske løve eller Tsavoløven, findes i Østafrika, fra Kenya og Tsavo National Park

[redigér] Pleistocæne

Der fandtes flere yderligere underarter af løver i forhistorisk tid:

  • P. l. atrox, kendt som den amerikanske løve eller amerikanske grotteløve, eksisterede i stort antal i Amerika fra Canada til Peru i den pleistocæne epoke indtil for omkring 10.000 år siden. Denne form, samt grotteløven, betragtes somme tider som separate arter, men nylige fylogenetiske studier antyder at de begge er underarter af løven (Panthera leo).[16][7] Dette var en af de største underarter af løver der har eksisteret, og dens kropslængde bliver vurderet til at have været 1,6-2,5 m.[17]
  • P. l. fossilis trivedes for omkring 500.000 år siden; der er blevet fundet fossiler i Tyskland og Italien. Underarten var større end nutidens afrikanske løver, og kunne blive på størrelse med den amerikanske grotteløve.[7][18]
    Grotteløver, i Lascaux-hulerne.
  • P. l. spelaea, known as the European cave lion, Eurasian cave lion, or Upper Pleistocene European cave lion, occurred in Eurasia 300,000 to 10,000 years ago.[7] This species is known from Paleolithic cave paintings (such as the one displayed to the right), ivory carvings, and clay busts,[19] indicating it had protruding ears, tufted tails, perhaps faint tiger-like stripes, and that at least some males had a ruff or primitive mane around their necks.[20] This example is a hunting scene that probably depicts females hunting using the same strategy as modern lions, while males may not be part of the subject.
  • P. l. vereshchagini, known as the East Siberian- or Beringian cave lion, was found in Yakutia (Russia), Alaska (USA), and the Yukon Territory (Canada). Analysis of skulls and mandibles of this lion demonstrate that it is distinctly larger than the European cave lion and smaller than the American cave lion with differing skull proportions.[7][21]

[redigér] Tvivlsomme

  • P. l. sinhaleyus, kendt som Sri Lanka-løven, lader til at have uddøet for omtrent 39.000 år siden. Den kendes kun fra to tænder fundet i aflejringer ved Kuruwita. På grundlag af disse tænder konkluderede P. Deraniyagala i 1939 at der fandtes endnu en underart.[22]
  • P. l. europaea, kendt som den europæiske løve, var sandsynligvis identisk med Panthera leo persica eller Panthera leo spelea; dens status som underart er ikke bekræftet. Den uddøde omkring 100 e. Kr. som følge af kraftig jagt fra romere og grækere. Den levede på Balkan, den apenniniske halvø, i det sydlige Frankrig og på den iberiske halvø.
  • P. l. youngi eller Panthera youngi, trivedes for 350.000 år siden.[2] Dens slægtskab til de uddøde løve-underarter er uklart, og det er muligt at den er en særskilt art.
  • P. l. maculatus, kendt som Marozi eller den prikkede løve, menes somme tider at have været en særskilt underart, men kan være en voksen løve som har bevaret sit plettede mønster fra da den var unge. Hvis det var en særskilt underart, snarere end et lille antal anderledes farvede individer, har den været uddød siden 1931. En mindre sandsynlig identitet er en naturlig leopard-løve-hybrid (ofte kaldt en "leopon".[23]

[redigér] Hybrider

Uddybende Uddybende artikler: Hybridkat, Liger og Tigon.

Løver er kendt for at yngle med tigere (oftest de sibiriske og belgalske underarter) og derved skabe hybrider kaldet ligere og tigoner.[24] De er også blevet krydsede med leoparder, hvilket har skabt leoponer,[25] samt jaguarer som har skabt jaglioner. Marozien er angiveligt en plettet løve eller en naturligt forekomende leopon, mens den congolesiske plettede løve er en kompleks løve-jaguar-leopard-hybrid kaldet en lijagulep. Sådanne hybrider blev engang ofte fremavlet i zoologiske haver, men dette frarådes nu på grund af fokus på at bevare arter og underarter. Hybrider avles stadig i private menagerier og i zoologiske haver i Kina.

Ligeren er en krydsning mellem en hanløve og en huntiger.[26] Da det væksthæmmende gen fra huntigeren mangler, bliver der i stedet overført et vækstfremmende gen fra hanløven, hvilket gør at ligeren vokser sig langt større end begge forældre. De har fysiske og adfærdsmæssige egenskaber fra begge forældrearter (prikker og striper på en sandfarvet baggrund). Hanligere er altid sterile, men hunligere er typisk frugtbare. Hanner har omkring 50 procent change for at få en manke, men hvis de gror en så vil den typisk være beskeden: omkring 50 procent af en ren løvemanke. Ligere er typisk mellem 3.0 og 3.7 m lange, og kan veje mellem 360 og 450 kg eller mere.[26] Den mindre udbredte tigon er en krydsning mellem en løvinde og en hantiger.[27]

[redigér] Fysiske kendetegn

Kranie fra en moderne løve i Kruger National Park

Løven er den højeste (målt ved skulderen) af kattedyrene, og er også det næsttungeste kattedyr næstefter tigeren. Den er med sine kraftige ben, stærke kæbe og 8 cm lange tænder i stand til at nedlægge og dræbe store byttedyr.[28] Løvens kranie er næsten identisk med tigerens, selvom frontområdet ofte er mere sammentrykket og fladfladt, med et lidt kortere postorbitalt område. Løvens kranie har bredere næseåbninger end tigeren. På grund af den store variation i kranier hos de to arter er det ofte kun strukturen af underkæben der kan bruges som effektiv indikator for hvilken art det tilhører.[29] Løvens farve varierer fra lyst gulbrun til gullig, rødlig eller mørk okkerbrun. Underdelene er generelt lysere og haledusken er sort. Løveunger bliver født med brune øjepletter på deres krop, som til forveksling kunne minde om leopardens. Selvom disse gradvist forsvinder efterhånden som løverne vokser op, vil der af og til stadig kunne ses svage aftegninger af prikker på deres ben og underdele, specielt hos løvinderne.

Løven er det eneste medlem af kattedyrsfamilien som udviser tydelig kønsdimorfisme — at hanner og hunner udseendesmæssigt er meget forskellige. De har også specialiserede roller som hvert køn spiller i flokken. For eksempel mangler løvinden, der der jager, hanløvens tykke, uhåndterlige manke. Manken lader til at hindre hannens evne til at være camoufleret hvis han skulle liste sig ind på et bytte, og overopheder ham i tilfælde af jagt. Farven på hannens manke varierer fra blond til sort, og bliver generelt mørkere efterhånden som løven bliver ældre.

Under konfrontationer med andre får manken løven til at se større ud.

Vægten for fuldvoksne løver ligger mellem 150–250 kg for hanner og 120–182 kg for hunner.[1] Nowell og Jackson har rapporteret en gennemsnitsvægt på 181 kg for hanner og 126 kg for hunner.[15] Løver varierer ofte i størrelse alt afhængig af deres miljø og område, hvilket resulterer i en stor spredning af dokumenteret vægt. For eksempel er løver i det sydlige Afrika generelt 5 procent tungere end løver i Østafrika.[30]

Hoved og kropslængde er 170–250 cm for hanner og 140–175 cm for hunner; skulderhøjde er omkring 123 cm hos hanner og 107 cm hos hunner. Halelængden er 90–105 cm hos hanner og 70–100 cm hos hunner.[1] Den længste løve der kendes til var en sortmanket han skudt nær Mucsso i det sydlige Angola i oktober 1973; den tungeste løve man har kendt til i det fri var en menneskeæder skudt i 1936 udenfor Hectorspruit i det østlige Transvaal i Sydafrika - den vejede 313 kg.[31] Løver i fangenskab bliver ofte større end vilde løver - den tungeste løve der kendes til var en han i Colchester Zoo i England kaldt Simba i 1970, som vejede 375 kg.[32]

Det tydeligste kendetegn som deles af både hanner og hunner er at halen ender i en behåret dusk. Hos nogle løver skjuler dusken en hård "pig" eller "spore", omtrent 5 mm lang, dannet fra en sammenslutning af de yderste dele af halebenet. Løven er det eneste kattedyr som har en dusket hale — hvad dusken og piggens funktion er vides ikke. Dusken, som mangler ved fødslen, vokser frem når løveungen er omkring 5½ måneder gammel, og kan tydeligt ses når den er 7 måneder.[33]

[redigér] Manke

Termografisk billede af en løve, der viser den isolerende manke

Den voksne hanløves manke er unik blandt kattedyrene og et af artens tydeligste kendetegn. Den får løven til at virke større, hvilket hjælper den med at virke skræmmende; dette bruger løven under konfrontationer med andre løver og med artens største rivaler i Afrika, de plettede hyæner.[34] Mankens tilstedeværelse, farve og størrelse forbindes med genetiske forudsætninger, kønsmodenhed, klima og testosteronproduktion; tommelfingerreglen er, at jo mørkere og kraftigere manken er, desto sundere er løven. Løvinder, der søger mage foretrækker hanner med tykkest og mørkest manke.[35] Forskning i Tanzania peger også på at længden på manken signalerer kampsucces i han-han-forhold. Mørkmankede individer kan have længere reproduktive liv og deres unger har større sandsynlighed for at overleve - til gengæld lider de, på grund af deres enorme manke, i årets varmeste måneder.[36] I flokke der indeholder en sammenslutning af to eller tre hanner er det muligt at løvinder vil gå efter at parre sig mere aktivt med hanner som har tyk manke.[35]

En mankeløs hanløve, som heller ikke har meget behåring på kroppen. Fra Tsavo East National Park i Kenya
En farvepalet, der viset mankevariationer blandt løver i Østafrika

Videnskabsfolk mente engang at nogle underarters status kunne bevises ved morfologi, heriblandt mankens størrelse. Morfologi blev brugt til at identificere underarter såsom Atlasløven og kapløven. Forskning har dog indikeret at miljømæssige påvirkninger såsom omgivelsernes temperatur kan have indflydelse på størrelsen og farven på en løves manke.[36] Den koldere temperatur i europæiske og nordamerikanske zoologiske haver kan for eksempel resultere i en tykkere manke. Dermed kan manken ikke bruges til at identificere underarter.[11][37] Den asiatiske underarts hanner har dog generelt tyndere manke ind den gennemsnitlige afrikanske løves.[38]

Der er fundet mankeløse løver i Senegal og Tsavo East National Park i Kenya, og den oprindelige hvide løvehan fra Timbavati havde heller ingen manke. Hormonet testosteron er blevet forbundet med mankens vækst, og derfor har kastrerede løver ofte en meget lille – og nogle gange slet ingen – manke, da fjernelsen af gonaderne hæmmer produktionen af testosteron.[39] Manglen på en manke kan somme tider også findes i indavlede løvebestande; indavl fører også til forringet frugtbarhed.[40]

En løvinde med den "krave" der nogle gange fører til en fejlagtig identifikation som han

Mange løvinder har en krave som kan ses i nogle positurer. Somme tider er den indikeret på skulpturer og tegninger, specielt i værker fra oldtiden, og er fejlagtigt blevet set som en hans manke. Den er dog anderledes end en manke, da den sidder ved kæbelinjen under ørerne, er meget tyndere og oftest slet ikke kan ses, hvorimod en manke strækker sig over hannens ører, og dækker nogle gange omridset af dem fuldstændigt.

Hulemalerier af eksisterende europæiske grotteløver viser udelukkende dyr uden manke, eller med blot et lille tegn på manke, hvilket kan indikere at de var mankeløse.[20]

[redigér] Hvide løver

Hvide løvers farve skyldes et recessivt gen; de er en sjælden form af underarten Panthera leo krugeri

Den hvide løve er ikke en enkeltstående underart, men en speciel morf med en genetisk tilstand, leucisme,[10] som giver en blegere farvelægning meget som den hvide tiger; tilstanden minder om melanisme, som giver sorte pantere. De er ikke albinoer, og har normal pigmentering i øjnene og huden. Hvide Transvaal-løver (Panthera leo krugeri) er nogle gange blevet fundet i og omkring Kruger National Park og det nærliggende Timbavati Private Game Reserve i det østlige Sydafrika, men de findes oftere i fangenskab, hvor avlere specifikt udvælger dem. Deres pels' usædvanlige flødefarve skyldes et recessivt gen.[41] Der foreligger rapporter om at de er blevet avlet i lejre i Sydafrika til brug som trofæer der dræbes under dåsejagter.[42]

Det er først i slutningen af det 20. århundrede at eksistensen af hvide løver blev endeligt bekræftet. I flere hundrede år havde man ellers ment at den hvide løve var en del af en legende der cirkulerede i Sydafrika, hvor dyrets hvide pels siges at repræsentere godheden i alle dyr. De første rapporter om hvide løver var i de tidlige 1900'er, og sjældne rapporter fortsatte i næsten halvtreds år før der i 1975 blev fundet et kuld hvide løveunger i Timbavati Game Reserve.[43]

[redigér] Biologi og adfærd

Løver bruger en stor del af deres tid på at hvile, og er inaktive i omkring 20 timer om dagen.[44] Selvom løver kan være aktiv når som helst, så stiger deres aktivitetsniveau generelt efter skumringen hvor de socialiserer, soignerer sig og har afføring. Efterfølgende har de flere periodiske eksposioner af aktivitet igennem nattetimerne frem til daggry, hvor jagten oftest finder sted. De bruger i gennemsnit to timer om dagen på at vandre og 50 minutter på at spise.[45]

[redigér] Gruppeorganisering

En flok set langs vejen i Masai Mara National Park i Kenya

Løver er et kødædende rovdyr, som udviser to former for social organisation. Nogle er fastboende og lever i flokke. Flokken består oftest af 5-6 beslægtede hunner, deres unger af begge køn, og en eller to hanner, som parrer sig med de voksne hunner (der er blevet observeret ekstremt store flokke på op til 30 individer). Hanunger bortvises fra deres mors flok når de er fuldt opvoksede.

Den anden organisatoriske adfærd kaldes nomader, som strækker sig langt og rejser omkring sporadisk, enten alene eller i par.[46] Par ses oftere blandt beslægtede hanner, som er blevet bortvist fra den flok de blev født ind i. Bemærk at en løve kan skifte livsstil; nomader kan blive fastboende og omvendt. Hanner er tvunget til at gennemgå denne livsstil, og nogle kommer aldrig til at blive optaget i en anden flok. En hun som bliver nomade har langt sværere ved at blive optaget i en ny flok, da hunnerne i en flok er beslægtede, og de afviser de fleste forsøg fra en ubeslægtet hun på at komme med i familiegruppen.

Løvinde midt i en spurt under en jagt i Serengeti

Løvinder udfører størstedelen af jagten for deres flok, da de er mindre, hurtigere og mere adrætte end hannerne, og ikke tynges af den tunge og iøjefaldende manke, som bliver ekstremt varm ved overanstrengelse. De opfører sig som en koordineret gruppe for at kunne følge og nedlægge deres bytte. Hvis de er i nærheden af jagten har hanner dog en tendens til at dominere drabet når først løvinderne har fået nedlagt byttet. Der er større sandsynlighed for at de deler med ungerne end med løvinderne, men deler sjældent mad som de selv har dræbt. Mindre byttedyr spises på jagtstedet, og deles dermed blandt jægerne; når byttedyret er større trækkes det ofte tilbage til flokkens område. De store byttedyr deles nemmere,[47] selvom flokkens medlemmer ofte opfører sig aggressivt mod hinanden mens de alle forsøger at få fat i så meget mad som muligt.

Både hanner og hunner forsvarer flokken mod ubudne gæster. Nogle individuelle løver leder altid forsvaret mod indtrængende, mens andre sakker bagud.[48] Løver har en tendens til at indtage bestemte roller i deres flok. De som går bagved kan bidrage til gruppen med andre værdifulde tjenester.[49] En alternativ hypotese går på at der er en slags belønning forbundet med at være lederen som afværger de ubudne gæster, og løvindernes rang i flokken reflekteres i disse svar.[50] Flokkens han eller hanner skal forsvare deres forhold til flokken fra udefrakommende hanner, som vil forsøge at overtage deres forhold til flokken. Hunner danner den stabile sociale enhed i en flok, og tolererer ikke fremmede hunner;[51] medlemskab ændres kun ved løvinders fødsel eller død,[52] selvom nogle hunner forlader flokken og bliver nomader.[53] Hanner skal derimod forlade flokken når de bliver omtrent 2-3 år gamle.[53]


[redigér] Fodnoter

  1. ↑ 1,0 1,1 1,2 Nowak, Ronald M. (1999). Walker's Mammals of the World. Baltimore: Johns Hopkins University Press. ISBN 0-8018-5789-9. 
  2. ↑ 2,0 2,1 Harington, CR (1969). "Pleistocene remains of the lion-like cat (Panthera atrox) from the Yukon Territory and northern Alaska". Canadian Journal Earth Sciences 6 (5): 1277–1288. 
  3. ↑ Smuts, G.L. (1982). Lion. Johannesburg: Macmillian South Africa (Publishers)(Pty.) Ltd.. p. 231. ISBN 0-86954-122-6. 
  4. ↑ {{{bedømmere}}} ({{{år}}}). {{{titel}}}. 2006. IUCN-rødliste over truede arter. IUCN 2006. www.iucnredlist.org. Hentet {{{dato}}}. Indeholder en længere beskrivelse af hvorfor arten er sårbar.
  5. ↑ Yamaguchi, Nobuyuki; Alan Cooper, Lars Werdelin and David W. Macdonald (August 2004). "Evolution of the mane and group-living in the lion (Panthera leo): a review". Journal of Zoology 263 (4): 329–342. doi:10.1017/S0952836904005242. 
  6. ↑ Turner, Allen (1997). The big cats and their fossil relatives : an illustrated guide to their evolution and natural history. New York: Columbia University Press. ISBN 0-231-10229-1. 
  7. ↑ 7,0 7,1 7,2 7,3 7,4 7,5 Burger, Joachim et al. (March 2004). "Molecular phylogeny of the extinct cave lion Panthera leo spelaea" (PDF). Molecular Phylogenetics and Evolution 30 (3): 841–849. doi:10.1016/j.ympev.2003.07.020. PMID 15012963. http://www.uni-mainz.de/FB/Biologie/Anthropologie/MolA/Download/Burger%202004.pdf. Hentet 2007-09-20 . 
  8. ↑ Harington, CR (1996). "American Lion". Yukon Beringia Interpretive Centre website. Yukon Beringia Interpretive Centre. http://www.beringia.com/research/lion.html. Hentet 2010-03-08 . 
  9. ↑ Barbary Lion - Panthera leo leo - Largest Lion Subspecies Retrieved on 19 September 2007
  10. ↑ 10,0 10,1 Grisham, Jack (2001). "Lion". Encyclopedia of the World's Zoos Volume 2: G–P. Ed. Catherine E. Bell. Chofago: Fitzroy Dearborn. 733–739. ISBN 1-57958-174-9. 
  11. ↑ 11,0 11,1 11,2 11,3 Barnett, Ross; Nobuyuki Yamaguchi, Ian Barnes and Alan Cooper (August 2006). "Lost populations and preserving genetic diversity in the lion Panthera leo: Implications for its ex situ conservation". Conservation Genetics 7 (4): 507–514. doi:10.1007/s10592-005-9062-0. 
  12. ↑ Barnett, Ross; Nobuyuki Yamaguchi, Ian Barnes and Alan Cooper (2006). "The origin, current diversity and future conservation of the modern lion (Panthera leo)" (PDF). Proceedings of the Royal Society B: Biological Sciences 273 (1598): 2119–2125. doi:10.1098/rspb.2006.3555. PMID 16901830. PMC: 1635511. http://www.adelaide.edu.au/acad/publications/papers/Barnett%20PRS%20lions.pdf. Hentet 2007-09-04 . 
  13. ↑ Dubach, Jean; et al (January 2005). "Molecular genetic variation across the southern and eastern geographic ranges of the African lion, Panthera leo". Conservation Genetics 6 (1): 15–24. doi:10.1007/s10592-004-7729-6. 
  14. ↑ Wildlife Conservation Trust of India (2006). "Asiatic Lion - History". Asiatic Lion Information Centre. Wildlife Conservation Trust of India. http://www.asiaticlion.org/asiatic-lion-history.htm. Hentet 2007-09-15 . 
  15. ↑ 15,0 15,1 Nowell K, Jackson P (1996). "Panthera Leo" (PDF). Wild Cats: Status Survey and Conservation Action Plan. Gland, Switzerland: IUCN/SSC Cat Specialist Group. pp. 17–21. ISBN 2-8317-0045-0. http://carnivoractionplans1.free.fr/wildcats.pdf. 
  16. ↑ Barnett, Ross et al. (2009): Phylogeography of lions (Panthera leo ssp.) reveals three distinct taxa and a late Pleistocene reduction in genetic diversity Mol. Ecol. Vol.18, p.1668-1677.
  17. ↑ Martin, P.S. (1984). Quaternary Extinctions. Tucson, Arizona: University of Arizona Press. ISBN 0-8165-1100-4. http://books.google.com/?id=O8SgPwAACAAJ. 
  18. ↑ Ernst Probst: Deutschland in der Urzeit. Orbis Verlag, 1999. ISBN 3-572-01057-8
  19. ↑ Packer, Craig; Jean Clottes (November 2000). "When Lions Ruled France" (PDF). Natural History: 52–57. http://www.lionresearch.org/current_docs/m_pdf/36.pdf. Hentet 2007-08-27 . 
  20. ↑ 20,0 20,1 Skabelon:De icon Koenigswald, Wighart von (2002). Lebendige Eiszeit: Klima und Tierwelt im Wandel. Stuttgart: Theiss. ISBN 3-8062-1734-3. 
  21. ↑ Baryshnikov, G.F.; G. Boeskorov (2001). "The Pleistocene cave lion, Panthera spelaea (Carnivora, Felidae) from Yakutia, Russia". Cranium 18 (1): 7–24. 
  22. ↑ Kelum Manamendra-Arachchi, Rohan Pethiyagoda, Rajith Dissanayake, Madhava Meegaskumbura (2005). "A second extinct big cat from the late Quaternary of Sri Lanka." (PDF). The Raffles Bulletin of Zoology Supplement (National University of Singapore) 12: 423–434. http://rmbr.nus.edu.sg/rbz/biblio/s12/s12rbz423-434.pdf. Hentet 2007-07-31 . 
  23. ↑ Shuker, Karl P.N. (1989). Mystery Cats of the World. Robert Hale. ISBN 0-7090-3706-6. 
  24. ↑ Guggisberg, C. A. W. (1975). Wild Cats of the World. New York: Taplinger Publishing. ISBN 0-8008-8324-1. 
  25. ↑ Doi H, Reynolds B (1967). The Story of Leopons. New York: Putnam. OCLC 469041. 
  26. ↑ 26,0 26,1 Markel, Scott (2003). Sequence Analysis in a Nutshell: a guide to common tools and databases. Sebastopol, California: O'Reily. ISBN 0-596-00494-X. 
  27. ↑ "tigon - Encyclopædia Britannica Article". http://www.britannica.com/eb/article-9001344/tigon. Hentet 12 September 2007 . 
  28. ↑ "Lion". Honolulu Zoo. http://www.honoluluzoo.org/lion.htm. Hentet 2007-07-12 . 
  29. ↑ V.G Heptner & A.A. Sludskii (1992). Mammals of the Soviet Union, Volume II, Part 2. Leiden u.a.: Brill. ISBN 9004088768. 
  30. ↑ Scott, Jonathon; Scott, Angela. (2002) Big Cat Diary: Lion, p. 80
  31. ↑ Wood, The Guinness Book of Animal Facts and Feats. Sterling Pub Co Inc (1983), ISBN 0-85112-235-3
  32. ↑ Jungle Photos Africa Animals mammals - lion natural history Wood, G. 1983. The Guinness book of animal facts and feats. Sterling Pub. Co. Inc. 3rd. edition. 256 pp.
  33. ↑ Schaller, p. 28
  34. ↑ Trivedi, Bijal P. (2005). "Are Maneless Tsavo Lions Prone to Male Pattern Baldness?". National Geographic. http://news.nationalgeographic.com/news/2002/04/0412_020412_TVtsavolions.html. Hentet 2007-07-07 . 
  35. ↑ 35,0 35,1 Trivedi, Bijal P. (22 August 2002). "Female Lions Prefer Dark-Maned Males, Study Finds". National Geographic News. National Geographic. http://news.nationalgeographic.com/news/2002/08/0822_020822_TVlion.html. Hentet 2007-09-01 . 
  36. ↑ 36,0 36,1 West, Peyton M.; Packer, Craig (August 2002). "Sexual Selection, Temperature, and the Lion's Mane". Science 297 (5585): 1339–43. doi:10.1126/science.1073257. PMID 12193785. 
  37. ↑ Yamaguchi, Nobuyuki; B. Haddane (2002). "The North African Barbary lion and the Atlas Lion Project". International Zoo News 49: 465–481. 
  38. ↑ Menon, Vivek (2003). A Field Guide to Indian Mammals. Delhi: Dorling Kindersley India. ISBN 0-14-302998-3. 
  39. ↑ Munson, Linda (March 3, 2006). "Contraception in felids". Theriogenology 66 (1): 126–134. doi:10.1016/j.theriogenology.2006.03.06. PMID 16626799. 
  40. ↑ Trivedi, Bijal P. (12 June 2002). "To Boost Gene Pool, Lions Artificially Inseminated". National Geographic News. National Geographic. http://news.nationalgeographic.com/news/2002/06/0612_020612_TVlion.html. Hentet 2007-09-20 . 
  41. ↑ McBride, Chris (1977). The White Lions of Timbavati. Johannesburg: E. Stanton. ISBN 0-949997-32-3. 
  42. ↑ Tucker, Linda (2003). Mystery of the White Lions—Children of the Sun God. Mapumulanga: Npenvu Press. ISBN 0-620-31409-5. 
  43. ↑ The rare white lions Retrieved on 20 September 2007.
  44. ↑ Schaller, p. 122
  45. ↑ Schaller, p. 120–121
  46. ↑ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag: Der er ikke specificeret nogen fodnotetekst til navnet Schaller33
  47. ↑ Schaller, p. 133
  48. ↑ Heinsohn, R.; C. Packer (1995). "Complex cooperative strategies in group-territorial African lions". Science 269 (5228): 1260–1262. doi:10.1126/science.7652573. PMID 7652573. 
  49. ↑ Morell, V. (1995). "Cowardly lions confound cooperation theory". Science 269 (5228): 1216–1217. doi:10.1126/science.7652566. PMID 7652566. 
  50. ↑ Jahn, Gary C. (1996). "Lioness Leadership". Science 271 (5253): 1215. doi:10.1126/science.271.5253.1215a. PMID 17820922. 
  51. ↑ Schaller, p. 37
  52. ↑ Schaller, p. 39
  53. ↑ 53,0 53,1 Schaller, p. 44

[redigér] Citerede tekster

  • Baratay, Eric (2002). Zoo : a history of zoological gardens in the West. London: Reaktion Books. ISBN 1861891113. 
  • Blunt, Wilfred (1975). The Ark in the Park: The Zoo in the Nineteenth Century. London: Hamish Hamilton. ISBN 0241893313. 
  • de Courcy, Catherine (1995). The Zoo Story. Ringwood, Victoria: Penguin Books. ISBN 0140239197. 
  • Schaller, George B. (1972). The Serengeti lion: A study of predator-prey relations. Chicago: University of Chicago Press. ISBN 0226736393. 

[redigér] Se også

Commons-logo.svg
 Wikimedia Commons har medier relateret til:

Hentet fra "http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=L%C3%B8ve&oldid=5664807"
Personlige værktøjer
Navnerum
Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog