Lake District

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Landskab i Lake District med Glenridding og Ullswater

The Lake District, også kaldet Lakeland eller The Lakes, er en bjergrig region i det nordvestlige England. Området er kendt for sine søer og bjerge, og det er et populært rekreativt ferieområde, der kulturelt er blevet prist af de såkaldte Lake Poets med William Wordsworth i spidsen.

Centralt i området og også mest besøgt er Lake District National Park, som blev udnævnt til nationalpark i 1951. Det er den største af de tretten nationalparker, der findes i England og Wales, og næststørst i Storbritannien (efter Cairngorms National Park i Skotland).[1] Området ligger i Cumbria County. Englands højeste områder ligger i Lake District National Park, herunder Scafell Pike, der er det højeste punkt i England. I parken finder man desuden de dybeste og de længste søer i England.

Toppen af Scafell, det næsthøjeste punkt i England

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Landskabet er opstået efter gentagne istider, hvoraf den seneste sluttede for omkring 10.000 år siden. Et af resultaterne er en række karakteristiske U-formede dale, som for manges vedkommende nu er blevet til de søer, der har givet området sit navn. De højere fjelde ("fell") er præget af klipper, mens de lavere består af åbne hedeområder, der i stor udstrækning er dækket af bregner og lyng. Under trægrænsen findes der oprindelige egeskove sammen med kulturskove med fyr fra det 20. århundrede. Meget af jorden er mosepræget på grund af store regnmængder.

Lake District er omtrent 55 km i øst-vestlig retning og dækker et areal på 2.292 km². Bjergene i området på over 900 m er Scafell Pike på 978 m, Scafell 965 m, Helvellyn 951 m, Skiddaw 931 m, Great End 910 m og Bowfell 902 m. De største søer er Windermeer på 14,8 km², Ullswater 8,9 km², Derwent Water 5,4 km² og Bassenthwaite Lake 5,3 km², og de dybeste er Wastwater med 76 m, Windermeer med 64 m og Ullswater med 63 m.

Klima[redigér | redigér wikikode]

Lake Districts placering på nordvestkysten af England samt de høje bjerge gør regionen til den fugtigste i England med en gennemsnitlig nedbørsmængde over landets gennemsnit. Visse områder har i gennemsnit omkring 3.200 mm nedbør om året,[2] men der er store forskelle mellem vest og øst. I et ubeboet område mod vest er der målt op til 5.500 mm årligt, mens der yderst mod øst er områder, hvor der falder under 1.000 mm om året. Generelt falder der mest nedbør om efteråret og vinteren, mens sommeren er tørrest.

Området er ret blæsende, idet dog flere af dalene beskytter mod stærk blæst og derfor ikke oplever mere end en håndfuld dage med storm om året. De kystnære områder har storm omkring 20 dage årligt, mens bjergtoppene har storm omkring 200 dage om året.

Med placeringen ved kysten følger relativt beskedne temperaturudsving i løbet af året. Gennemsnitstemperaturen i dalene går mellem 3 °C i januar og 15 °C i juli.

De relativt lave bjerge medfører, at skønt det normalt sner om vinteren, så kan man komme ud for at se snefrie bjergtoppe på ethvert tidspunkt af året. Når der falder sne, sker det normalt i perioden november-april, og på et bjerg som Helvellyn sker det i gennemsnit 67 dage om året; i sammenligning hermed sner det 20 dage årligt i gennemsnit i dalene.

Dyre- og planteliv[redigér | redigér wikikode]

Coregonus vandesius, Englands mest sjældne fisk, findes i få søer i Lake District

Regionen huser det største antal af dyre- og plantearter i England, hvoraf nogle arter kun findes her. Almindeligt egern er hjemmehørende her lige som soldug og blærerod, to af ganske få kødædende planter, der findes i England. I søerne finder man sjældne laksearter som coregonus vandesius, der blot findes i to søer i Lake District, og coregonus stigmatica, der findes i fire af områdets søer, mens arktisk fjeldørred (salvelinus alpinus) forekommer i lidt flere søer.

For at beskytte de sjældneste arter er der i de senere år sket ændringer i fiskerivedtægterne, så ferskvandsfisk ikke længere må benyttes som madding, hverken i levende eller døde udgaver.

Erhverv[redigér | redigér wikikode]

I stenalderen var der en stor produktion af stenøkser i Lake District, og der er fundet økser herfra over det meste af landet. Siden romertiden har landbrug, især fåreavl, været det vigtigste erhverv i området. Fåreavlen er fortsat betydningsfuld af økonomiske årsager såvel som af hensyn til at bevare hedelandskabet. Også mælkeproduktion og anden landbrug finder man her. Desuden finder man større områder med skovbrug, især med indførte fyr.

I en periode i historien, primært mellem det 16. og det 19. århundrede, har der også været betydelig udvinding af mineraler, heriblandt kobber, bly, grafit og skifer. Der er fortsat en smule minedrift, blandt andet af skifer. Som et udspring af grafitudvindingen har der i en periode også været produktion af blyanter i Keswick.

Dampskib på Ullswater

Gennem det seneste århundrede er turisme i stigende grad blevet et økonomisk vigtigt erhverv og er nu den største indtægtskilde. Med etableringen af M6-motorvejen langs den østlige side af Lake District er det blevet meget nemmere for turister at komme til området. Etableringen af Lake District National Park i 1951 betød både en beskyttelse af de naturoplevelser, som turisterne kommer for at se, og gav samtidig på mere systematisk vis adgang til disse. I de senere år er det årlige turisttal på omkring 14 millioner, hvoraf langt de fleste kommer fra Storbritannien. Desuden er der mange besøgende fra Kina, Japan, Tyskland, Spanien og USA. Med disse store turistmængder sker der slitage på naturen, som man bruger millioner af pund på at udbedre.

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]