Liberalt demokrati
Et liberalt demokrati eller konstitutionelt demokrati er den dominerende form for demokrati i det 21. århundrede. Under den kolde krig, blev liberale demokratier anset som modsvaret til de kommunistiske folkerepublikker, som var fortalere for en anden vinkel på demokratiet. I dag er modstykket til liberale demokratier det direkte demokrati eller deltagerdemokrati. Liberale demokratier kan have en række forskellige konstitutionelle former: de kan være republikker, som USA eller Frankrig, eller konstitutionelt monarki, som Storbritannien eller Danmark. Det kan have et præsidentielt system (USA), et parlamentarisk system (Westminster-system, UK og Commonwealth-lande), eller en hybrid, semipræsidentielt system (Frankrig).
Termen "liberal" i "liberalt demokrati" skal ikke opfattes som at regeringen følger den politiske ideologi liberalisme. Det er blot en henvisning til faktummet at liberale demokratier har konstitutionel beskyttelse af individers rettigheder over for regeringsmagten,[2] som først blev foreslået under oplysningstiden af filosoffer (Herunder Jean-Jacques Rousseau og Thomas Hobbes), som arbejdede med social kontrakt. For tiden er der mange lande, der er styret af ikke-liberale partier – for eksempel partier, der er konservative, kristendemokrater, socialdemokratiske eller en form for socialister – som stadig regnes som værende liberale demokratier, som følge af deres regeringssystem.[3]
Referencer
- ^ Freedom in the World
- ^ Blackwell Dictionary of Modern Social Thought, Blackwell Publishing 2003, page 148
- ^ "freedomhouse.org: Methodology". Freedomhouse.org. Arkiveret fra originalen 2007-02-27. Hentet 2008-10-28.
 | Spire Denne samfundsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |