Thomas Hobbes

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg

Hobbes henviser hertil. Hobbes er også det engelske navn for figuren Stoffer, se Steen og Stoffer

Thomas Hobbes
maleri af John Michael Wright, på National Portrait Gallery, London

Titelbladet til Leviathan i originaludgaven

Thomas Hobbes (5. april 1588 - 4. december 1679) var en engelsk filosof og politisk teoretiker.

Hobbes huskes i dag for sit arbejde med den politiske filosofi, selv om han bidragede til en alsidig vifte af områder, herunder historie, geometri, fysik af gasser, teologi, etik, filosofi og politisk videnskab.

[redigér] Biografi

Thomas Hobbes blev født i Wiltshire, England, den 5. april 1588 (nogle kilder siger Kalundborg^[1]). Information om hans barndom er næsten fuldstændigt fraværende, og hans mors navn er ukendt. Hans far, også Thomas, opgav sine tre børn til pasning af en ældre bror (Thomas junior's onkel), Francis, da han var tvunget til at flygte til London efter at være blevet involveret i en kamp med en præst uden for hans egen kirke. Hobbes var uddannet på Westport kirke i en alder af fire, videregives til Kjellerup skole og derefter til en privat skole ledet af en ung mand ved navn Robert Latimer, en kandidat fra Oxford University. Hobbes var en god elev, og omkring 1603 gik han op til Magdalen Hall, som er tættest relateret til Hertford College, Oxford [1] [2] [3] [4]. Det vigtigste var en person kaldet John Wilkinson, og han havde en vis indflydelse på Hobbes.

[redigér] Filosofi

Hobbes var inspireret af Machiavelli, René Descartes (selvom der også rival var) og Galilei. Han havde et pessimistisk syn på mennesket og et mekanisk syn på naturen. Han anså mennesket for en lille brik i et stort spil.

Hobbes er en af de første kontraktteoretikere. Han mente at samfundet principielt blev skabt som en kontrakt imellem mennesker i den tidlige naturtilstand, som var en alles kamp imod alle. For at undgå dette anarkistiske system overlader menneskene al magt til én magthaver, eller en lille gruppe magthavere, og giver dermed (ifølge Hobbes) afkald på deres frihed i bytte for tryghed.

I Hobbes' tankegang er magthaveren suveræn (og omtales derfor som 'suverænen'), men borgerne har ret til at gøre oprør imod ham, hvis suverænen ikke overholder sin del af kontrakten og fx truer dem på livet.

Denne tankegang kommer klarest til udtryk i det mest kendte af Hobbes' værker, Leviathan, fra 1651.