Nobelprisen i fysiologi eller medicin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Nobelprisen i fysiologi eller medicin uddeles af Karolinska Institut, og er en af de oprindelige nobelpriser som er blevet uddelt siden 1901.

[redigér] Prismodtagere

• 1901 Emil Adolf von Behring (Serumterapi.)
• 1902 Ronald Ross (Opdagelsen af hvordan malaria trænger ind i legemet.)
• 1903 Niels Ryberg Finsen (Lysbehandling af hudsygdomme.)
• 1904 Ivan Petrovich Pavlov (Fordøjelsens fysiologi.)
• 1905 Robert Koch (Tuberkuloseforskning.)
• 1906 Camillo Golgi, Santiago Ramón y Cajal (Nervesystemets opbygning.)
• 1907 Charles Louis Alphonse Laveran (Protozoers betydning for sygdom.)
• 1908 Ilya Ilyich Mechnikov, Paul Ehrlich (Immunsystemet.)
• 1909 Emil Theodor Kocher (Skjoldbruskkirtelens fysiologi, patologi og kirurgi.)
• 1910 Albrecht Kossel (Cellens kemi.)
• 1911 Allvar Gullstrand (Øjets brydning.)
• 1912 Alexis Carrel (Blodkarsammensyning og organtransplantation.)
• 1913 Charles Robert Richet (Anafylaksi.)
• 1914 Robert Bárány (Det indre øres ligevægtsapparat.)
• 1919 Jules Bordet (Immunsystemet.)
• 1920 Schack August Steenberg Krogh (Kapillærsystemets motoriske regulation.)
• 1922 Archibald Vivian Hill, Otto Fritz Meyerhof (Varmeproduktion i musklerne.), (Mælkesyrestofskifte i musklerne.)
• 1923 Frederick Grant Banting, John James Richard Macleod (Opdagelsen af insulin.)
• 1924 Willem Einthoven (Opdagelse af elektrokardiogrammet.)
• 1926 Johannes Fibiger (Kræftforskning.)
• 1927 Julius Wagner-Jauregg (Malariapodning ved syfilis i nervesystemet.)
• 1928 Charles Jules Henri Nicolle (Plettyfus.)
• 1929 Christiaan Eijkman , Sir Frederick Gowland Hopkins (Opdagelse af Vitamin B₁.) , (Opdagelsen af vækststimulerende vitaminer.)
• 1930 Karl Landsteiner (Blodtyper.)
• 1931 Otto Heinrich Warburg (Opdagelse af et åndedrætsenzym.)
• 1932 Sir Charles Scott Sherrington, Edgar Douglas Adrian (Nervecellens funktion.)
• 1933 Thomas Hunt Morgan (Kromosomernes betydning for nedarvning.)
• 1934 George Hoyt Whipple, George Richards Minot, William Parry Murphy (Leverbehandling mod blodmangel.)
• 1935 Hans Spemann (Fosterudvikling.)
• 1936 Sir Henry Hallett Dale, Otto Loewi (Kemisk overførsel af nerveimpulser.)
• 1937 Albert von Szent-Györgyi Nagyrapolt (Biologisk forbrænding.)
• 1938 Corneille Jean François Heymans (Vejrtrækningsregulation.)
• 1939 Gerhard Domagk (Prontosils antibakterielle virkning.)
• 1943 Henrik Dam, Edward Adelbert Doisy (Vitamin K's kemiske struktur.)
• 1944 Joseph Erlanger, Herbert Spencer Gasser (Nervefibres forskellige funktioner.)
• 1945 Sir Alexander Fleming, Ernst Boris Chain, Sir Howard Walter Florey (Opdagelse af penicillin og dets terapeutiske muligheder.)
• 1946 Hermann Joseph Muller (Dannelse af mutationer ved røntgenbestråling.)
• 1947 Carl Ferdinand Cori og Gerty Theresa, née Radnitz Cori, Bernardo Alberto Houssay (Glykosens nedbrydning.), (Hypofysehormoners betydning for sukkerstofskifte.)
• 1948 Paul Hermann Müller (DDT's muligheder.)
• 1949 Walter Rudolf Hess, Antonio Caetano De Abreu Freire Egas Moniz (Midthjernens funktion.), (Værdien af det hvide snit ved sindsygdomme.)
• 1950 Edward Calvin Kendall, Tadeus Reichstein, Philip Showalter Hench (Binyrebarkhormoner.)
• 1951 Max Theiler (Gul feber.)
• 1952 Selman Abraham Waksman (Opdagelse af streptomycin.)
• 1953 Hans Adolf Krebs, Fritz Albert Lipmann (Opdagelse af coenzymer og citronsyrecyklus betydning for sukkerstofskiftet.)
• 1954 John Franklin Enders, Thomas Huckle Weller, Frederick Chapman Robbins (Dyrkning af poliovirus.)
• 1955 Axel Hugo Theodor Theorell (Iltningsenzymers opbygning og virkning.)
• 1956 André Frédéric Cournand, Werner Forssmann, Dickinson W. Richards (Hjertekaterisation og kredsløbsforandringer.)
• 1957 Daniel Bovet (Kunstig kurare.)
• 1958 George Wells Beadle og Edward Lawrie Tatum, Joshua Lederberg (Genetisk regulation af kemiske processor.), (Genetisk rekombination.)
• 1959 Severo Ochoa, Arthur Kornberg (Kunstige nukleinsyrer.)
• 1960 Sir Frank Macfarlane Burnet, Peter Brian Medawar (Immunitet ved vævstransplation.)
• 1961 Georg von Békésy (Det indre øres funktioner.)
• 1962 Francis Harry Compton Crick, James Dewey Watson, Maurice Hugh Frederick Wilkins (DNAs molekylære opbygning.)
• 1963 Sir John Carew Eccles, Alan Lloyd Hodgkin, Andrew Fielding Huxley (Nerveledning langs nervefiberen.)
• 1964 Konrad Bloch, Feodor Lynen (Kolesterol- og fedtsyrestofskifte.)
• 1965 François Jacob, André Lwoff, Jacques Monod (Cellens regulationsmekanismer.)
• 1966 Peyton Rous, Charles Brenton Huggins (Kræftforskning.)
• 1967 Ragnar Granit, Haldan Keffer Hartline, George Wald (Kemiske og fysiologiske synsprocesser i øjet.)
• 1968 Robert W. Holley, Har Gobind Khorana, Marshall W. Nirenberg (Den genetiske kode.)
• 1969 Max Delbrück, Alfred D. Hershey, Salvador E. Luria (Virus og virussygdomme.)
• 1970 Sir Bernard Katz, Ulf von Euler, Julius Axelrod (Nerveledningens kemi.)
• 1971 Earl W. Sutherland, Jr. (Hormoners virkningsmekanisme.)
• 1972 Gerald M. Edelman, Rodney R. Porter (Antistoffers kemiske opbygning.)
• 1973 Karl von Frisch, Konrad Lorenz, Nikolaas Tinbergen (Dyrs adfærdsmønstre.)
• 1974 Albert Claude, Christian de Duve, George E. Palade (Cellens strukturelle og funktionelle opbygning.)
• 1975 David Baltimore, Renato Dulbecco, Howard Martin Temin (Kræftfremkaldende virus og cellens genetiske materiale.)

• 1976 Baruch S. Blumberg, D. Carleton Gajdusek (Infektionssygdommes opståen og spredning.)
• 1977 Roger Guillemin, Andrew V. Schally, Rosalyn Yalow (Immunulogisk målemetode og hypofysehormoner.)
• 1978 Werner Arber, Daniel Nathans, Hamilton O. Smith (DNA-spaltende enzymer.)
• 1979 Allan M. Cormack, Godfrey N. Hounsfield (CT-scanning.)
• 1980 Baruj Benacerraf, Jean Dausset, George D. Snell (Genetisk kontrol af immunreaktioner på fremmede stoffer.)
• 1981 Roger W. Sperry, David H. Hubel, Torsten N. Wiesel (Hjernens behandling af synsimpulser.)
• 1982 Sune K. Bergström, Bengt I. Samuelsson, John R. Vane (Prostaglandinernes biokemi og fysiologi.)
• 1983 Barbara McClintock (Bevægelige plantegener, der påvirker arveligheden.)
• 1984 Niels K. Jerne, Georges J.F. Köhler, César Milstein (Monoklonale antistoffer.)
• 1985 Michael S. Brown, Joseph L. Goldstein (Modtagemolekyler for kolesterol på celleoverfladen.)
• 1986 Stanley Cohen, Rita Levi-Montalcini (Cellens vækststoffer.)
• 1987 Susumu Tonegawa (Genetiske aspekter omkring antistoffer.)
• 1988 Sir James W. Black, Gertrude B. Elion, George H. Hitchings (Udvikling af nye lægemidler.)
• 1989 J. Michael Bishop, Harold E. Varmus (Kræftforskning.)
• 1990 Joseph E. Murray, E. Donnall Thomas (Transplantationskirurgi.)
• 1991 Erwin Neher, Bert Sakmann (Cellernes kommunikation.)
• 1992 Edmond H. Fischer, Edwin G. Krebs (Celleproteinforskning.)
• 1993 Richard J. Roberts, Phillip A. Sharp
• 1994 Alfred G. Gilman, Martin Rodbell
• 1995 Edward B. Lewis, Christiane Nüsslein-Volhard, Eric F. Wieschaus
• 1996 Peter C. Doherty, Rolf M. Zinkernagel
• 1997 Stanley B. Prusiner, (Opdagelsen af prioner)
• 1998 Robert F. Furchgott, Louis J. Ignarro, Ferid Murad
• 1999 Günter Blobel
• 2000 Arvid Carlsson, Paul Greengard, Eric R Kandel
• 2001 Leland H. Hartwell, R. Timothy Hunt, Paul M. Nurse
• 2002 Sydney Brenner, H. Robert Horvitz, John E. Sulston
• 2003 Paul C. Lauterbur, Sir Peter Mansfield
• 2004 Linda B. Buck, Richard Axel
• 2005 Barry J. Marshall, J. Robin Warren (Opdagelse af at mavesår oftest skyldes bakterieinfektioner og ikke stress)
• 2006 Andrew Z. Fire, Craig C. Mello (Opdagelsen af en mekanisme af central betydning for informationsstrømmen i cellen)
• 2007 Mario Capecchi, Martin Evans, Oliver Smithies (Metode til at lave specifikke ændringer i gener hos mus ved hjælp af stamceller)
• 2008 Harald zur Hausen (opdagelse af humana papillomvirus), Françoise Barré-Sinoussi og Luc Montagner (opdagelse af hiv-virus)

[redigér] Kilde

• http://www.nobel.se/medicine/laureates/index.html

Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: Nobelprisen i fysiologi eller medicin