Fedtstof
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ikke at forveksle med fedtsyre
Fedtstoffer er estere af henholdsvis glycerol og højere fedtsyrer. Dyrisk fedt har - i modsætning til de fleste plantefedtstoffer - en høj andel af mættede fedtsyrer. Dyrisk fedt er ofte fast ved temperaturer over 20°C, mens vegetabilsk fedt er flydende (planteolie)
De Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNA 2004) forskriver at 25-35% af energien fra kosten skal komme fra fedt.[1]
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Fedtstoffers fysik og kemi
[redigér] Opbygning
De almindeligste fedtstoffer er triacylglycerider, der består af glycerol (en alkohol), hvorpå der sidder tre fedtsyrer (i en esterbinding).
Fedtsyrerne opdeles groft i tre grupper:
- Mættede fedtsyrer - fedtsyrer, hvis kulbrintekæde ikke indeholder dobbeltbindinger
- Monoumættede fedtsyrer - fedtsyrer, hvis kulbrintekæde indeholder en enkelt dobbeltbinding (også umættethed)
- Polyumættede fedtsyrer - fedtsyrer som indeholder to eller flere dobbeltbindinger
Der findes også en lang række andre lipider, f.eks. cholesterol og phospholipider, der er vigtige byggestene for hormonsyntese og indgår i cellemembraner.
[redigér] Fysiske egenskaber
Den del af triacylglyceridmolekylet der indeholder glyceroldelen er vandopløselig. Resten af triglyceridmolekylet med de 3 lange kulbrintekæder er derimod ikke vandopløseligt, de 3 kulbrintekæder samler sig med hinanden og andre fedtsyrekæder når de kommer i vand, således at glyceroldelen peger ud mod vandet mens fedtsyrekæderne gemmes væk fra vandet. Dette er grunden til at fedt danner små dråber i vand. Triglycerider med mange mættede, tætpakkede fedtsyrer har et højt smeltepunkt, de er faste ved stuetemperatur. Dette gælder f.eks. margarine og fedt på kød. Triglycerider med mange umættede fedtsyrer har et lavt smeltepunkt, de er flydende ved stuetemperatur, som f.eks. planteolie.
[redigér] Se også
[redigér] Kilder
- ↑ De nye nordiske anbefalinger fra Nordisk Ministerråd fra 2004 er kun udgivet på engelsk på bogform (Nordic Nutrition Recommendations 2004), men en oversat udgave af kapitel 1 og 2 kan læses her: Nordiske næringsstofanbefalinger 2004
 |
Stub Denne naturvidenskabsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
