Fedtstof
Ikke at forveksle med fedtsyre
Fedtstoffer er estere af henholdsvis glycerol og højere fedtsyrer. Dyrisk fedt har – i modsætning til de fleste plantefedtstoffer – en høj andel af mættede fedtsyrer. Dyrisk fedt er ofte fast ved stuetemperatur, mens vegetabilsk fedt er flydende (planteolie).
De Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNA 2004) forskriver at 25-35% af energien fra kosten skal komme fra fedt.[1]
Indholdsfortegnelse |
Fedtstoffers fysik og kemi[redigér]
Opbygning[redigér]
De almindeligste fedtstoffer er triacylglycerider, der består af glycerol (et alkohol), hvorpå der sidder tre fedtsyrer (i en esterbinding).
Fedtsyrerne opdeles groft i tre grupper:
- Mættede fedtsyrer – fedtsyrer, hvis carbonkæder ikke indeholder dobbeltbindinger
- Monoumættede fedtsyrer – fedtsyrer, hvis carbonkæder indeholder en enkelt dobbeltbinding (også umættethed)
- Polyumættede fedtsyrer – fedtsyrer som indeholder to eller flere dobbeltbindinger
Der findes også en lang række andre lipider, f.eks. cholesterol og phospholipider, der er vigtige byggestene for hormonsyntese og indgår i cellemembraner.
Fysiske egenskaber[redigér]
Den del af triacylglyceridmolekylet der indeholder glyceroldelen er vandopløselig. Resten af triglyceridmolekylet med de 3 lange carbonkæder er derimod ikke vandopløseligt, de 3 carbonkæder samler sig med hinanden og andre fedtsyrekæder når de kommer i vand, således at glyceroldelen peger ud mod vandet mens fedtsyrekæderne gemmes væk fra vandet. Dette er grunden til at fedt danner små dråber i vand. Triglycerider med mange mættede, tætpakkede fedtsyrer har et højt smeltepunkt, de er faste ved stuetemperatur. Dette gælder f.eks. margarine og fedt på kød. Triglycerider med mange umættede fedtsyrer har et lavt smeltepunkt, de er flydende ved stuetemperatur, som f.eks. planteolie.
Nedbrydning i kroppen[redigér]
Triglycerider, som oftest forekommer i kosten, nedbrydes i kroppens fordøjelsessystem. I den nederste del af mavesækken, kaldet antrum, sønderdeles fedt til ganske små fedtdråber og føres til tolvfingertarmen. Her nedbrydes fedtdråberne (stadig triglycerider) af enzymet lipase og galde til frie fedtsyrer og glycerol. Da fedtstoffer ikke er vandopløselige kan de ikke krydse tarmbarrieren, derfor bindes de til miceller, som er en slags transportstoffer med både hydrofobe og hydrofile egenskaber, der fører triglyceriderne ind i tarmepithelcellerne. Efter optagelsen i tarmcellerne samles triglyceriderne og transporteres nu via lymfen, til halsvenen hvor lymfen udtømmes, og herfra rundt til fedtvævet i kroppen. Også her skal bruges et transportstof, da triglycerider ikke kan opløses i blod. Der findes flere transportstoffer, de kaldes lipoproteiner og det største og af disse lipoproteiner er cholymikron.
Se også[redigér]
Kilder[redigér]
- ↑ De nye nordiske anbefalinger fra Nordisk Ministerråd fra 2004 er kun udgivet på engelsk på bogform (Nordic Nutrition Recommendations 2004), men en oversat udgave af kapitel 1 og 2 kan læses her: Nordiske næringsstofanbefalinger 2004
 |
Stub Denne naturvidenskabsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
