Markfirben

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Markfirben ?
Zauneidechse3.jpg
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Reptilia (Krybdyr)
Orden: Squamata Slanger og øgler
Underorden: Sauria
Familie: Lacertidae (Firben)
Slægt: Lacerta
Art: L. agilis
Videnskabeligt artsnavn
Lacerta agilis
Linnaeus 1758

Markfirbenet (latin: Lacerta agilis) er et firben i gruppen øgler. Det er udbredt i store dele af Europa og mod øst til Sibirien. Markfirben er i modsætning til det almindelige firben en fuldstændig ovipar øgle, det vil sige æglæggende. Det kan af og til ses sole sig på sten eller grene i det åbne landskab. Arten er fredet i Danmark [1]

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Markfirbenet er et kraftigt firben, der kan blive op til 28 cm langt. I Danmark dog højst 22 cm og normalt kun 15 - 20 cm. Det har fire hornplader mellem øje og næsebor, hvor det almindelige firben kun har tre. Munden er bred og der er små spidse tænder på kæberne.[2] Grundfarven er gråbrun eller grøn, ofte med rækker af sorte pletter. Langs ryggen har det et bånd med små skæl, der er tydeligt mindre end de omgivende. På bugen er hannen lyst grønlig, mens hunnen dér er hvidlig. I parringstiden bliver hannens sider intensivt grønne.[3]

Økologi[redigér | redigér wikikode]

Arten foretrækker varme sydskråninger i grusgrave, men kan også forekomme på jordvolde som jernbaneskråninger, i skovbryn, på sandstrande og heder.[4]

Føden består især af hvirvelløse dyr som græshopper, biller, sommerfuglelarver og spindlere. Det sker, at byttet består af dens egen art.[3][4]

Arten er æglæggende. Den lægger 5-12 (sjældent op til 17) blødskallede, aflange æg i et hul, som hunnen har gravet i sandet jord. Efter æglægningen tildækkes æggene af hunnen. De klækkes efter 70-80 døgn, alt efter temperaturen.[3][4]

Blandt prædatorer kan nævnes mange fugle som hejrer og fasaner, pattedyr som grævling og tamkat. Markfirbenet kan afsnøre halen, hvis den føler sig truet. Da halen bevæger sig et stykke tid efter afsnøringen, kan den tjene som lokkemad for en fjende.[3] Den afsnørede hale kan vokse ud igen, dog ikke til fuld længde.[2]

Markfirbenet er i Sverige konstateret at kunne blive mindst 19 år gammel.[4]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. "Oversigt over fredede dyr og planter" (på dansk). naturstyrelsen.dk. 2014. http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/national-naturbeskyttelse/beskyttede-arter/fredede-dyr-og-planter/fredede-dyr-og-planter/krybdyr/. Hentet 2014-07-26. 
  2. 2,0 2,1 Hans Hvass, Danmarks Dyreverden, 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978, bind 5, side 172-186.
  3. 3,0 3,1 3,2 3,3 Fog, Kåre; Schmedes, Adam; Rosenørn de Lasson, Dorthe (2001) [1997]. Nordens padder og krybdyr. København: G.E.C. Gads Forlag. side 271-280. ISBN 87-12-02982-3
  4. 4,0 4,1 4,2 4,3 Sven-Åke Berglind (2006). Lacerta agilis sandödlaArtdatabankens faktablad. Sveriges Lantbruksuniversitet.
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Dyr Stub
Denne artikel om dyr er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.