Mascarpone

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 8. nov. 2014, 22:19 af Bot O'Sarrus (diskussion | bidrag) Bot O'Sarrus (diskussion | bidrag) (Retter flertydige links (Valle))
Mascarpone
Mascarpone
Herkomst Italien
Fedtindhold 75%
Type friskost

Mascarpone er en mild, cremet friskost lavet af creme fraiche og fløde der koaguleres med syre f.eks. citronsyre og sommetider tilsættes der også kærnemælk. Efter koaguleringen fjernes vallen uden presning eller lagring.

Mascarpone er mælkehvidt i farven og har en fast, smørbar konsistens, og undertoner af kokos i smagen. Når det er frisk, lugter det af mælk og fløde, og det bruges ofte i stedet for smør til at give fylde i risotto. Mascarpone er desuden en af hovedingredienserne i tiramisu. Fedtprocenten ligger typisk omkring 40 % (80 % i tørstof).

Mascarpone bruges ofte som en specialitet i diverse retter fra Lombardiet, Italien, og stammer tilsyneladende fra området mellem Lodi og Abbiategrasso, Italien, sydvest for Milano, formentligt fra det sene 16.- eller 17. århundrede. Navnet siges at komme fra "mascarpa", et mælkeprodukt lavet af vallen fra stracchino eller lagret ost, alternativt kunne det komme af "mascarpia", det lokale udtryk for ricotta; det laves dog ikke på samme måde, og ricotta er modsat mascarpone baseret på valle.