Meir Kahane
| Meir Kahane מאיר כהנא | |
|---|---|
 Kahane i New York i 1984 | |
| Fraktion repræsenteret i Knesset | |
|
Embedsperiode 1984–1988 | |
| Personlige detaljer | |
| Født |
Martin David Kahane 1. august 1932 Brooklyn, New York City, USA |
| Død |
5. november 1990 (58 år) Manhattan, New York City, USA |
| Dødsårsag | Attentat |
| Gravsted | Har HaMenuchot |
| Nationalitet |
  Amerikansk-israelsk |
| Politisk parti | Kach |
| Ægtefælle(r) | Libby Blum (gift i 1956) |
| Børn | 4, inklusiv Binyamin |
| Uddannelse |
Brooklyn College (Bachelor of Arts) New York Law School (Bachelor of Laws) New York University (MA) |
| Uddannelsessted |
Mir yeshiva (Brooklyn) New York Law School New York University Marsha Stern Talmudical Academy Yeshivah of Flatbush |
| Religion | Ortodoks jødedom |
|
Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Meir David HaKohen Kahane (hebraisk: רבי מאיר דוד הכהן כהנא, født Martin David Kahane; 1. august 1932 - 5. november 1990) var en amerikansk-født israelsk ordineret ortodoks rabbiner, forfatter og ultranationalistisk politiker, der sad en periode i Israels Knesset, før han blev dømt for terrorhandlinger. En medstifter af Jewish Defense League (JDL) og grundlægger af det israelske politiske parti Kach, og han havde stærke holdninger mod antisemitisme.
Ifølge hans enke organiserede han forsvarspatruljer og patruljer i jødiske kvarterer og krævede, at Sovjetunionen løslod sine undertrykte jøder.[1] Han støttede vold mod dem, han betragtede som fjender af det jødiske folk, og opfordrede til øjeblikkelig jødisk massemigration til Israel for at undgå et potentielt "Holocaust" i USA, og populariserede sloganet Never Again gennem en bog af samme navn.[2] Han støttede begrænsningen af Israels demokrati til dets jødiske borgere og støttede annekteringen af Vestbredden og Gazastriben.[3]
I 1968 var Kahane en af medstifterne af JDL i USA. I 1971 var han med til at stifte Kach ("Således"), et nyt politisk parti i Israel. Samme år blev han dømt i New York for sammensværgelse til fremstilling af sprængstoffer og fik en betinget dom på fem år. I Israel blev han dømt for at have planlagt at sprænge den libyske ambassade i Bruxelles i luften som hævn for massakren på 11 israelske atleter ved sommer-OL 1972 i München, og modtog en betinget dom og betinget fængsel.[4] I 1984 blev han medlem af Knesset, da Kach fik sin eneste plads ved parlamentsvalget. Kahane blev boykottet på tværs af gangene i Knesset og talte ofte foran et tomt kammer. På samme måde undgik Israel Broadcasting Authority at dække hans aktiviteter. Den centrale valgkomité forsøgte at forbyde Kahane at stille op ved valget i 1984, men dette forbud blev omstødt af højesteret, fordi der ikke var nogen lov, der støttede det. Som svar godkendte Knesset en ad hoc-lov, der tillod forbud mod partier, der er "racistiske" eller "udemokratiske". I 1988, på trods af meningsmålinger, der viste, at Kach vandt popularitet, delvist på grund af den igangværende Første Intifada, blev Kach forbudt at deltage i det års valg.
Kahane offentliggjorde sin "kahanisme"-ideologi, som han hævdede simpelthen var Torah-jødedom baseret på Halakha (jødisk lov), gennem offentliggjorte værker, ugentlige artikler, taler, debatter på universitetscampusser og i synagoger i hele USA, og optrædener i forskellige tv-programmer og radioprogrammer. I Israel foreslog han at håndhæve Halakha som kodificeret af Maimonides[5] og håbede, at Israel til sidst ville vedtage Halakha som statslov.[6] Ikke-jøder, der ønsker at bo i Israel, vil have tre muligheder: forblive som "residente fremmede" med begrænsede rettigheder,[7] forlade Israel og modtage kompensation for deres ejendom, eller blive tvangsfjernet uden kompensation.[8] Mens Kahane tjente i Knesset i midten af 1980'erne, foreslog Kahane adskillige love, hvoraf ingen blev vedtaget, for at understrege jødedommen i offentlige skoler, reducere Israels bureaukrati, forbyde seksuelle forhold mellem jøder og ikke-jøder, adskille jødiske og arabiske kvarterer og afslutte kulturelle møder mellem jødiske og arabiske studerende.[9]
Kahane blev myrdet på et hotel i New York City af en egyptisk-født amerikansk statsborger i november 1990. Hans arv påvirker fortsat militante og højreekstremistiske politiske grupper, der er aktive i Israel i dag.[10]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Kahane, Libby (2008), Rabbi Meir Kahane: His Life and Thought, arkiveret fra originalen (abstract) 13. august 2010
- ^ Burack, Emily (October 16, 2021) "How Some of Extremist Rabbi, Onetime MK Kahane's Ideas Entered Jewish Mainstream", The Times of Israel. Retrieved December 20, 2022.
- ^ Meir Kahane (1987). Uncomfortable Questions for Comfortable Jews. Lyle Stuart. s. 270. ISBN 978-0818404382.
The Jew is forbidden to give up any part of the Land of Israel, which has been liberated. The land belongs to the G-d of Israel, and the Jew, given it by G-d, has no right to give away any part of it. All the areas liberated in 1967 will be annexed and made part of the State of Israel. Jewish settlement in every part of the land, including cities that today are sadly Judenrein, will be unlimited.
- ^ Friedman, Robert I. (8. november 1987). "Kahane's Money Tree". The Washington Post. Arkiveret fra originalen 17. juni 2016. Hentet 8. september 2020.
- ^ Maimonides. Mishne Torah, Laws of Kings, Ch. 6.
- ^ Meir Kahane. Uncomfortable Questions for Comfortable Jews. s. 265.
The pity is-the tragedy is-that most Jews do not believe that Judaism is Divine and therefore do not accept it as the foundation of the state. And so, because of that-but only because any attempt to establish a true Torah state would lead to bitter civil war among Jews-I would not be prepared to establish a state that would bar elections involving parties that do not accept Torah law as authority.
- ^ Meir Kahane. Uncomfortable Questions for Comfortable Jews. s. 250.
All Arabs who are prepared to accept the State of Israel as the exclusive state of the Jewish people and of no one else, will be allowed to remain in the land with the status of "resident stranger", as per Jewish laws. They will be granted personal rights, but no national ones. They will have general economic, social, cultural, and religious freedom, but will not be citizens of the Jewish State and will have nothing to say in its future in any way. Accepting this status, they are welcome to remain, and are entitled to all the respect and decency that Judaism demands we grant to all humans who are resident strangers in our land and who bow to its laws and concepts.
- ^ Meir Kahane (1981). They Must Go. ISBN 9780448120263.
Those who refuse to accept noncitizen status shall be compensated for property, but not given a bonus, and shall be transferred only to Arab – not Western – lands. The transfer shall be effected peacefully, if possible, but if the Arab still refuses, then forcibly and without compensation.
- ^ Brinkley, Joel. "Israel Bans Kahane Party From Election", The New York Times, October 6, 1988.
- ^ "Why Racist Rabbi Meir Kahane Is Roiling Israeli Politics 30 Years After His Death". Haaretz. 21. februar 2019. Hentet 1. oktober 2019.