Mern
| Mern |
|
|---|---|
| [[Fil:|115px|center]] | |
 |
|
| Mern Kirke | |
| Overblik | |
| Land: |  Danmark |
| Motto: | |
| : | |
| Region: | Region Sjælland |
| Kommune: | Vordingborg Kommune |
| Sogn: | Mern Sogn |
| Grundlagt: | |
| Postnr.: | 4735 Mern |
| Demografi | |
| Mern by: | 998 (2011) |
| - Areal: | km² |
| - Befolkningstæthed: | pr. km² |
| Kommunen: | 46.075 (2011) |
| - Areal: | 621,00 km² |
| - Befolkningstæthed: | pr. km² |
| {{{indbygtype3}}}: | {{{indbyg3}}} |
| - Areal: | {{{indbyg3areal}}} km² |
| - Befolkningstæthed: | {{{indbyg3tæthed}}} pr. km² |
| Tidszone: | GMT +1 |
| Højde m.o.h.: | m |
| Hjemmeside: | www.vordingborg.dk |
| Oversigtskort | |
.svg)  Mern
Merns beliggenhed
|
|
Mern er en lille by på Sydsjælland med 998 indbyggere (2011) [1], beliggende i Mern Sogn, 10 kilometer fra Præstø, 11 kilometer fra Vordingborg og 21 kilometer fra Stege. Byen ligger i Vordingborg kommune og tilhører Region Sjælland. Mern er en forhenværende stationsby.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Landsbyen
Mern landsby bestod oprindelig af to dele, Nørre-Mern og Sønder-Mern, kaldet sådan efter deres beliggenhed i forhold til Mern Å. Sønder-Mern havde i 1682 17 gårde, 1 hus med jord, ingen huse uden jord, i alt 422,9 tdr. land., skyldsat til 100,93 tdr Hartkorn, Nørre-Mern havde 16 gårde, ingen huse, i alt 408,5 tdr. land., skyldsat til 111,99 tdr. Hrtk. [2]. Samhørigheden mellem de to landsbydele belyses af, at kirken lå i Sønder-Mern, præstegården i Nørre-Mern [3]. I tilknytning til dobbeltlandsbyen lå Mern vandmølle ved åen[2]. Driftsformen var trevangsbrug [4].
I 1700-tallet hørte Mern under det vordingborgske rytterdistrikt. Da kronen afviklede dette og solgte de sydsjællandske godsområder i 1774, blev de to dele i stedet fæstere under henholdsvis Høvdinggård og Lilliendal godser, der imidlertid fik samme ejer, grev Lillienskiold på Lilliendal. Denne lod de allerede 1772 udflyttede gårde fra Nørre-Mern flytte tilbage i landsbyen, og først 1797 blev Sønder-Mern udskiftet, Nørre-Mern igen i 1805 [3].
[redigér] Stationsbyen
Mern var i slutningen af 1800-tallet en forholdsvis stor landsby med mange håndværkere. 1902 blev anlagt en saftstation i byen under hensyn til den stedlige sukkerroedyrkning, og dette medvirkede til, at Mern fik jernbaneforbindelse i 1913, i form af en forlængelse af Næstved-Præstø-banen (anlagt 1900), men da planer om at forlænge banen til Kalvehavebanen (anlagt 1897) med videre forbindelse til Møn måtte opgives på grund af de stedlige gods- og ejendomsforhold, fik banen kun beskeden betydning [5]. Stationsbyen, der i 1921 talte 93 indbyggere, lå endnu på denne tid adskilt af et mindre stykke åbent land fra landsbyen [6].
Man kan endnu se de bygninger, der stammer fra stationsbytiden. Sådanne steder i Mern er Mern skole, den gamle perron, Mern Kirke og plejehjemmet Solhøjen.
Tidligere lå Mern i Bårse herred, Præstø amt, indtil 1970; 1970-2006 i Storstrøms amt.
[redigér] Litteratur
- Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983);
- Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688 (København 1927; reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975);
- Niels Peter Stilling: De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940 (Selskabet for Stationsbyforskning 1987);
[redigér] Eksterne henvisninger
[redigér] Noter
|
||||||||
